Bornholms trolddom: en studietur

Foto © Aleksandra Golovkova 2019

I maj besøgte vi Danmarks fortryllede klippeø, Bornholm. Vi vil gerne dele oplevelsen med jer i de studerendes egne ord og billeder. Det er blevet til syv fantastiske fortællinger:

Anastasija S.: Danske Bornholm er et sted, der taler til fantasien. Østersøen, den kolde vind, solen, de smilende mennesker – alt dette skaber en følelse af en kontinuerlig, altopslugende, men endnu ukendt glæde. Folk her hænger ikke gardiner for vinduerne, fordi de ikke har nogen til at gemme sig for; bruger ikke skarpt, elektrisk lys, fordi de har nok lys indvendig; før middag synger de salmer, fordi de lever i fællesskab med Gud. Al natur her er mættet med solens stråler, som vælder ud over de endeløse marker af gule blomster (raps, red.), som man ikke kan få nok af at beundre – de oplyser, som en anden sol, selv natten med klart strålende lys, som om de har absorberet dagen.



Fotos © Viktorija Timofejenko 2019

Anastasija S. (fortsat): Tidligt om morgenen dækker tågen gaderne og markerne i landsbyen Nylars, og man går ud på balkonen for at tage en slurk af utroligt frisk luft mættet med noget forunderligt flygtigt for én selv. Det er noget, der hurtigt trænger ind i én, og man bliver en anden person – den person man altid har ønsket at være for at leve et fuldt liv i harmoni med sig selv.
Når man betragter indersiden af ​​Nylars Rundkirke, tænker man ufrivilligt på de mennesker, der boede her tidligere, på bornholmernes liv, hvis historie strækker sig over mange århundreder. Følte de sig, som jeg gør nu? Var de lykkelige?



Foto © Aleksandra Golovkova 2019

Anastasija S. (fortsat): Her hilser Helligdomsklipperne, der har inspireret så mange kunstnere til at male bevægende malerier, én med en varm regn, og bølgerne pisker ind over hinanden og brydes mod sten ved foden af ​​klipperne. Alt er helt anderledes her. Ligesom på en anden planet.
Har du nogensinde prøvet at tælle, hvor mange stjerner der er på Bornholmshimlen?

Gleb: I Danmark følte jeg påny, hvor interessante mennesker er. Hvor interessant at bruge tid sammen med dem, når de spiser suppe. Hvor interessant det er at se, hvilke bøger der er på deres hylde, og forestille sig, at denne gamle udgave af “Kristin Lavransdatter ” fik J. fra sin bedstemor, og han gemmer den som sin mest værdifulde erindring om hende. Hvordan man kan leve for de enkle ting i livet, og hvordan man kan slukke for bymenneskets uendelige tankestrøm.


Foto © Aleksandra Golovkova 2019. Se også apophasis.dk

Gleb (fortsat): Samtidig betyder denne “enkelhed” ikke “primitivitet”, de herlige J. og C. formår at fylde deres hjem og deres liv med en meget vigtig mening, som står sjælen nær. Det lader til, at hvis de lukkede deres øjne for en dag og faldt ind i sig selv, ville de ikke kede sig. Vi opbygger alle sammen gennem hele verdenshistoriens forløb en stor myte om mennesket, og danskerne elsker deres myte meget højt. For dem er der intet valg eller konflikt mellem kristen og hedensk i historien – de elsker deres historie og respekterer den; de forsøger at finde det vigtigste i ting og begivenheder, sådan som det var under aftenmødet med de lokale bornholmske borgere, da folk ikke kom for forelæsningerne eller kagernes skyld (selvom kage er meget vigtig!), men fordi det er vidunderligt at være sammen.


Møde med ægte bornholmsktalende. Foto © Aleksandra Baljuk 2019

Gleb (fortsat): Det er dejligt at rejse adskillige tusinde kilometer til næsten en anden planet og møde hyggelige og hjælpsomme mennesker. Alt dette inspirerer meget til at leve og elske livet, og jeg vil gerne tro på, at jeg ikke kun har set det, men også forstået det.


At forstå livet påny i et dansk hjem. Foto © Viktorija Timofejenko 2019

Maria G.: Turen lykkedes til overmål, og det er tydeligt hvorfor: trods det, at øen er forholdsvis lille, er Bornholm rig på natur og inviterer til lange gåture. Vi så mange smukke steder.






Blandt oplevelserne var den danske bøgeskov inklusiv blodbøg og troldske, mossede klipper (red.) Fotokavalkade © Aleksandra Golovkova 2019.

Maria G. (fortsat): Sidst på dagen, når jeg gik i seng, følte jeg mig behageligt træt, og det er tegnet på en god rejse. Vi tilbragte omkring otte timer på vej dertil, idet vi først fløj til København og så i Sverige gik om bord på en færge, der transporterede os til øen. Helligdomsklipperne gjorde det største indtryk på mig, at klatre i våde klipper efter regn — det er en udfordring, men vi klarede det. Vi søgte desperat efter grotten “Sorte Gryde” og troede, at vi ikke ville finde den, men det faldt anderledes ud. Vi fandt en bro, der førte til den, vi var allerede ustoppelige.

Maria G. (fortsat): Det er en utrolig følelse, når du klatrer på sten, og en bølge med mellemrum vil slå dig ned, men du holder fast. Man kan forsøge at forestille sig, hvordan det var, men jeg tror, at de følelser, vi oplevede, er vanskelige at beskrive. Man skal føle det selv.




Klippefotos © Aleksandra Golovkova 2019

Maria G. (fortsat): Folk i Danmark er helt forskellige fra russerne, ligesom alle europæere, men den behagelige omgangstone, når man kommunikerer med dem, frigør én, og og man får lyst til at give dem varme tilbage. På turen var der også vanskeligheder, for eksempel skete der på den sidste dag en ulykke på havet, så havnen blev spærret, og vi måtte købe flybilletter til København og flyve væk fra den lokale lille lufthavn. Vi endte i samme båd med en kvinde, der også måtte købe sin datter en flybillet. Hun kørte nogle af os, herunder mig, til lufthavnen. Sådan er dansk solidaritet. Vi talte med hende, og det var overraskende, at vi trods aldersforskellen talte som venner! Mens vi ventede på vores fly, sad vi på en cafe i lufthavnen og sang danske sange sammen, hvem kunne have forestillet sig det? Folk fortvivlede ikke, men fandt tværtimod straks de positive aspekter ved situationen. Det er beundringsværdigt, russerne er ikke så gode til at bevare roen.


Foto © Aleksandra Golovkova 2019

Anastasija B.: Jeg tror, at kun få vil modsige mig, hvis jeg siger, at Bornholm er et direkte fortryllet sted, og at alting her er smittet med en eller anden uforklarlig, utrolig styrkende kraft, der gør én i stand til at ånde energien dybere ind. Selvom vi kun var på øen i under en uge, fik vi et hav af indtryk og blandt dem var der ikke et eneste negativt!
Mit første indtryk på øen var en simpelthen usandsynlig natur: Her er både maleriske klipper og hemmelighedsfulde skove, hvor der, som de lokale beboere siger, bor trolde; og svimlende mangefarvede marker, blomstrende træer og et hav, der det ene øjeblik er klart blåt og det næste koldt, gråt og brusende. Men under den sol, som her ses meget oftere end i resten af Danmark, tager disse skønne udsigter sig endnu bedre ud. Når man prøver at fotografere dem, kan fotoapparatet ikke få hele skønheden med: Trolddom kan man ikke fastholde, man kan kun se den.









Troldsk skønhed: Kan den afbildes? Foto © Aleksandra Golovkova 2019, minus det sidste, som er © Maria Grigorjeva 2019.

Anastasija B. (fortsat): Bornholm er en lille ø, men ikke desto mindre var vores program utroligt omfangsrigt, og vi besøgte mange interessante seværdigheder. Allerbedst finder jeg den tredje dag: på den var vi på Bornholms kunstmuseum, og bagefter gik vi ud til Helligdomsklipperne. Kunstmuseet forheksede mig, fordi der ikke bor ret mange mennesker på Bornholm, men der er en meget stærk koncentration af kunstnere, og de er alle så talentfulde. Jeg elsker kunst og lever for kunst, og det er en stor glæde og stor inspiration! Og Helligdomsklipperne er grunden til, at vi kom til øen, tænker jeg. Det regnede, og der var meget glat. Vi var en lille smule bange, men vi klatrede alligevel ned i Sorte Gryde og udforskede den endog. Så mange positive følelser! Men det største indtryk var menneskene. Bornholmere er meget gode, hjælpsomme og åbenhjertige. På Bornholm elsker man livet.

Holdet med de livselskende værter. Foto © Nylars præstegård.

Aleksandra: Da vi ankom til Bornholm, sagde en af os: «Det er ligesom Tyskland». Jeg stod med cigaretten på færgens dæk, så teglstenene på Rønnes hustage og tænkte, at det kunne være meget uhøfligt at snakke med bornholmere om Tyskland. Jeg ville nemlig ikke lyve: Jeg vil ikke specialisere mig i Skandinavien. Jeg troede, at den danske kultur altid måtte forblive fremmed for mig, selvom jeg har fundet nogle danske træk i mig selv, som ikke kan komme fra den russiske eller tyske kultur. Dog er min frygt ikke gået i opfyldelse. Johannes og Cæcilie og de andre bornholmere var forberedt at omringe enhver med gæstfrihed og… hygge.
Nogle gange syntes jeg, at alt var overdrevent hyggeligt for mig. Jeg ville bryde ud af cirklen, gå ud på balkonen, lukke mine øjne, så jeg ikke kunne se rapsmarken, og tænke:«Fortjener jeg virkelig alt det gode, som omgiver mig her?».


Bornholms tegltage: For hyggelige til denne verden? (red.)
Foto © Aleksandra Golovkova 2019.

Aleksandra (fortsat): Bagefter har jeg uventet forstået: livet på Bornholm er egentlig det liv, som jeg vil gerne have en dag. Men nu er jeg ikke så vis, opmærksom og menneskelig at leve med naturen og føle dens hjerteslag, at fylde enhver lille del med betydning og mening. På Bornholm er de i hver detalje: i de keramiske fisk, som Johannes’ far selv har lavet, i Østerlars rundkirkes vægmalerier, i rapsmarkens flettede hegn, i mosset på stenen, i salmebogen, som Cæcilie delte ud til os forud for aftensmaden, i den indviklede melodi til sangen «Der står en lind i min faders gård…». For mig var det ligesom en drøm: «Se! Her er dobbelte vinduer i bussen, derfor kan man se fem sole! Men på fotoet flettes de sammen… – Jeg har allerede fortalt om det til jer: ligesom det er med enhver magi, kan man ikke fotografere dette. Man kan kun se det!».

Viktorija: Der er dejligt og stille på Bornholm. Jeg lærte, at raps er meget vigtigt for den skandinaviske kultur. Det er en dejlig plante. Der er også mange dyr på Bornholm. Vi så tyre, heste og harer. Vi kælede også med en kat i Rønne og kaldte en hund Donut i nærheden af Rytterknægten.






Bornholmerdyr inklusiv hunden Donut. Andet samt sidste foto © Viktorija Timofejenko 2019. Resten © Aleksandra Golovkova 2019

Viktorija (fortsat): Helligdomsklipperne imponerede mig meget. På Bornholm fandt vi smuk og spændende natur. Skoven fascinerede os. Det blev klart, hvorfor lokalbefolkningen troede på trolde. Her kan man føle forbindelsen med den mystiske natur og med den anden verden. Tågen synes at skjule mange mysterier. Det mindede mig om gamle myter og sagaer. Det var min første tur, og jeg er sikker på, at jeg vil komme tilbage dertil.

Asija: Hvert menneske har sin egen opfattelse, der er betinget af personlig erfaring. Jævnligt finder der et erkendelsesforløb sted, når man støder på noget nyt. Det er, hvad der sker, når noget, man kun lige har mødt, vækker genklang med noget dybt i én selv, noget, der føles hjemligt og meget vigtigt. Under en rejse til Bornholm gennemlevede jeg sådan en “genkendelse”, tilmed mere end én gang. Den første var et bekendtskab med middelalderdanskeres dagligdag i Hammershus.

Foto © Maria Grigorjeva 2019
Selvom vores dagligdag er vældig forskellig, så gør det at gå på steder, hvor der for ottehundrede år siden vandrede aldeles anderledes mennesker rundt med et andet verdensbillede, at man kommer i en særlig stemning.
Du fatter, at de træer og sten, som du går ligegyldigt forbi, for dem var noget andet med en fremmedartet betydning. Det er altid interessant.



Foto © Maria Grigorjeva 2019.

Magisterholdets studietur til København i november 2016

Tæt på CBS
På vor vej til CBS: Et typisk dansk vue med en overflod af parkerede jernheste. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Dorothea: I november 2016 fik vores hold en fantastisk mulighed for at rejse til København og deltage i mange spændende arrangementer, blandt andet Bogforum, møder med danske russiskstuderende fra Københavns Universitet (både formelle og uformelle), en konference på Copenhagen Business School og en time med russisktalende indvandrere, der bor i København. Derudover nåede vi også at nyde den danske hovedstad med dens seværdigheder, museer, gader og butikker, som allerede var i gang med juleforberedelserne.

Udstillingsvindue
Dansk julepynt. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Et af de vigtigste arrangementer, som vi nåede at besøge, var Bogforum, årets største danske bogmarked og en slags fest for alle dem, der er knyttet til dansk litteratur og danske bøger. Bogforum blev holdt i Bella Center, København, fra den 11. til den 13. november. Man kan næppe tro, at så mange forskellige forelæsninger, foredrag, præsentationer og møder kunne finde sted i Bella Center i løbet af disse tre dage. Man kunne møde mange kendte forfattere, digtere, journalister, oversættere, politikere og så videre dér. Man kunne stille spørgsmål til sine yndlingsforfattere og digtere, lære deres nye bøger at kende samt tilegne sig lidt viden om deres liv og forfatterskab.

Tæt på Bellacenter
Jevgenija nær ved Bellacenteret, hvor Bogforum foregik. Bemærk, at kun det danske flag har foldet sig ud bagved. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Det var alle mulige genrer, der blev repræsenteret på Bogforum, inklusiv skønlitteratur, faglitteratur, bøger om psykologi, historiske bøger, opskriftsbøger, bøger til børn og deres forældre, lærebøger og selvfølgelig videnskabelige udgivelser. De sidste er jeg mest interesseret i. Man fik mulighed for at lytte til forelæsninger om dansk historie, mødes med kendte videnskabsmænd og købe videnskabelige bøger. En af de flotteste bøger, jeg nåede at finde og købe, er ”Den Danske Begrebsordbog”, som vejer mere end to kilo og koster 250 danske kroner. I den henseende har jeg to bemærkninger. På den ene side er det meget fordelagtigt at købe nye bøger på Bogforum på grund af, at der findes rigtig mange specialtilbud og rabatter. På den anden side er der dog så mange dejlige bøger, at det er næsten umuligt at lade være at købe ind på bogmarkedet.
Da jeg var på vej tilbage til mit hotel, var jeg fyldt med dejlige følelser, som om jeg havde rørt ved noget ophøjet og vidunderligt. Jeg synes, at Bogforum giver en chance for at komme tættere på forfatteres liv, at udvikle en forkærlighed for dansk litteratur og bøger i det hele taget samt at få en stor æstetisk nydelse.

DSC_4046
Det københavnske novembervejr tog sig romantisk ud. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Alexandra: I november måned foretog vi (dvs pigerne fra mit hold og jeg) en fantastisk rejse til København. Forberedelserne begyndte i september, for det var et ansvarskrævende og lovende arrangement, som vi skulle være ordentligt klar til. Hvad mig angår, købte jeg nogle nye ting til turen – også for at gøre et godt indtryk på danskerne. I hvert fald er jeg ikke ligeglad med, hvad folk synes om mig, især udlændinge.

DSC_3966
Hvordan kan det undgå at gøre indtryk på danskerne, at de russiske piger ankommer med Dannebrogsneglelak? Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vi havde fem dage i København [selve studieturen varede tre dage, men flere af de studerende besluttede selv at betale for to dages ekstra ophold, så de kunne hygge sig og se venner inden det intensive program begyndte, red.] og en masse begivenheder at deltage i og flere mennesker at møde. Takket være vores studieleder Elvira kunne vi planlægge hver dag på forhånd og på den måde besøge alle de steder, vi syntes om. Desuden har nogle af os venner i byen, og det var selvfølgelig nødvendigt at ses med dem ved samme lejlighed.

DSC_4026
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Den første dag vi ankom til København, var vi trætte efter flyvningen. Vejret i Moskva var uegnet til afgang, så vi måtte vente i et par timer i lufthavnens café. Men det var hyggeligt at snakke med pigerne om de kommende dage og drøfte vores planer over en kop te og kager. Så om aftenen slappede vi lidt af på hotellet og spadserede senere til Strøget for at finde et sted, hvor vi kunne nyde vores] aftensmad. På vej hjem købte vi en masse lækre danske madvarer til frokost, som vi havde savnet. For mig var det danske rejer, sønderjysk pølse og slik med marcipan, mens de andre piger tog mejeriprodukter og mandelmælk.

Nyhavn med festlig julepynt. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Næste dag skulle vi holde et møde med de danskere, som studerer russisk som hovedfag på Københavns Universitet  – de er en slags kolleger til os. De var meget søde og bookede et lokale på en bar i Indre By, hvor vi kunne snakke, fortælle hinanden om vores indtryk af begge sprog og lande, diskutere holdningerne til forskellige ting og drikke vin og øl.

DSC_3969
Diskussionen med de danske russiskstuderende gik livligt. Brændstoffet var også i orden. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_3971
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Lidt senere mødte jeg et par pæne italienere, som arbejder i København i FN, og efter et par timer tog vi hen til en fødselsdagsfest hos deres kollega. Det var utrolig sjovt at komme med til en fest uden at kende fødselaren og med tomme hænder, men samtidig få en hjertelig modtagelse og føle sig en fuldgyldig deltager ved arrangementet. Det er noget, jeg meget godt kan lide i de vestlige samfund – denne åbenhed og lethed i relationerne, når man bare kommer for at sige et par ord og får nye venner med det samme.

DSC_3943
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Om søndagen kom vi til den vigtigste begivenhed på vores program, nemlig Bogforum. Vi kunne selv vælge foredragsholdere, som vi gerne ville lytte til, samt købe bøger og andre ting. Da jeg arbejder på en nyhedskanal, var det for mig mest interessant at lytte til politikere. Jeg besluttede at komme til Anders Fogh Rasmussens og Naser Khaders foredrag. Desværre sagde de ikke noget nyt (eller i det mindste noget rart), men det var jeg ikke ked af. I hvert fald kunne jeg vise billeder fra Bogforum på mit arbejde. Bogforum tog næsten hele dagen, så om aftenen kørte vi tilbage, købte adventskalendere til vores små søskende og elever og spiste en fremragende bøf.

DSC_3976
Blandt Bogforums gæster var også skrivende politikere. Her præsenterer Anders Fogh Rasmussen sin bog “Viljen til at lede” i samtale med Søren Dahl. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Mandag var ligeså spændende som søndag. Vi kom til universitetet for at holde en dansk-russisk time med tredjeårsstuderende. Der var meningen, at vi skulle tale om religion, men der var tid nok til også at snakke om vores privatliv, interesser og familier og dele vores planer for fremtiden.

DSC_3992
Foto Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_3993
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4000
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4002
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4004
De danske russiskstuderende og de russiske danskstuderende fortalte hinanden om forskellige religioner og forholdene for dem i deres hjemland. Samtalerne blev, som det fremgår, vældig dybe. Både på dansk og russisk. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Efter timen spiste vi til middag (det kan måske virke, som om vi spiste hele tiden i Danmark, og det er et korrekt indtryk, for Danmark er en god anledning til at få nye gastronomiske oplevelser). Senere på dagen besøgte vi en sprogskole for de dansk gifte eller dansk ansatte og tog del i diskussionerne og lavede øvelser med eleverne. Da vi fik fri, mødte vi vores italienske venner igen, gik rundt i byen, drak vin og lo allesammen.

DSC_4015
Øvelser på Sprogskolen. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Torsdag, det vil sige på vores sidste dag i Danmark, fik vi en mulighed for at mødes med Per Durst Andersen. Elvira havde fortalt os meget om ham og hans arbejde. Per viste os rundt på CBS, og hans ph.d.-studerende præsenterede deres spændende projekter om lingvistik og psykologi og servererede mættende smørrebrød og småkager, så at vi kunne fortsætte vores tur fulde af energi. Vores næste stop var Sprognævnet, en organisation, som regulerer sprognormer og besvarer danskernes spørgsmål om sproget. Forskellen mellem det russiske og danske sprog er, at russerne har specielle myndigheder til at fastsætte reglerne, mens man i Danmark selv må vælge, hvad der er korrekt. Så snart folk begynder at bruge et nyt ord eller en ny form, registrerer man det.
Til dessert fik vi et besøg hos Rikke Helms. Hun står i spidsen for Akademisk Rejsebureau i Sankt Petersborg. Hun var meget hjertelig, og det virkede, som om hun var virkelig glad at se os. Og en ting til – hendes russisk er vist bedre end mit, så perfekt taler hun. Efter mødet havde vi et par timer fri, hvor vi kunne vandre i byen før afgangen og købe souvenirs og julegaver til familie og venner. Men det vigtigste er de søde erindringer, som vi har taget med hjem, og en følelse af, at der stadigvæk er så utrolig mange flere ting at opdage og opleve i dette dejlige, lille land.

Anastasia lytter koncentreret til sin samtalepartner på Københavns Universitet. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Anastasia I.: Vejret i Danmark var meget varmere end i Moskva, og vi kunne nyde solen. Efter at have tjekket ind på Mercur Hotel gik vi en tur på Strøget, hvor man allerede kunne mærke juleforberedelserne, der var julepynt på gaden og i butikkerne, og julemarkedet var næsten bygget op. Den 12. november mødtes vi med de danske russiskstuderende på Studiehuset, hvor de havde reserveret et lokale. Det var meget hyggeligt, og vi snakkede i lang tid om det russiske og det danske sprog og fortalte, hvorfor vi havde valgt at studere russisk eller dansk. Den næste dag tog vi til Bogforum, det var spændende at lytte til de berømte forfattere og deres oplæsninger. Blandt andet hørte vi Jørgen Carlsen, som er forstander for Testrup Højskole, hvor vi har været på højskoleophold i 2011.  Der var mange repræsentanter for de nye kogebøger, nogle gange var der også smagsprøver. Til sidst hørte vi den danske eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen, som fortalte om Putin og Trump, og hvordan de amerikanske-russiske relationer efter hans mening vil fungere. 

DSC_4031 be
Forelæsning om den lingvistiske forskergruppes projekt på CBS. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Den næste dag nåede vi rigtig meget, vi startede med at besøge Copenhagen Business School, hvor Per Durst Andersen og hans ph.d.-studerende fortalte om deres projekt, som handler om de foreskellige opfattelser og forståelser af høflighed i Kina, Danmark, USA og Rusland. Bagefter tog vi til Sprognævnet og lyttede til en forelæsning om, hvordan man arbejder i Sprognævnet, og hvad man skal gøre, hvis nu man har brug for nogle sproglige informationer. Om aftenen besøgte vi Rikke Helms i hendes hyggelige hjem og spiste kager. Kl.  23.00 tog vi flyet til Moskva.

Holdet modtages i Sprognævnet. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4041
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4043
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Anastasia G.: Det var en meget hyggelig rejse. I forhold til Moskva var vejret meget godt, solen skinnede, og det blæste faktisk ikke. Det var den fjerde gang, jeg rejste til Danmark. Men denne gang var særlig, fordi min veninde var med sammen med vores hold. [Den omtalte veninde er ikke tilknyttet danskstudiet og rejste blot til Danmark som turist – for egen regning, naturligvis. Hun fik lov til at sidde med ved nogle af holdets aktiviteter, og Anastasia G. fik derved noget tolkeerfaring. Red.] Jeg blev nødt til at vise København til hende, og derfor følte jeg det, som om jeg oplevede byen en gang til.

DSC_4027
København set med friske øjne. Er det almindelige danske børn eller rigtige nisser med spidse huer? Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vi stod meget tidligt op om morgenen og gik rundt i byen. Der var faktisk ingen mennesker, og vi kunne godt nyde byen. Om aftenen gik vi hen til en stor kirke, som ligger på Strøget. Der var nogle præster (eller sådan noget, vi ved ikke, men de arbejdede der) og vi snakkede lidt med dem, og de tilbød os kaffe og kager. Det var meget uventet og hyggeligt. Vi sad og snakkede om Rusland, politik og religion, og jeg skulle oversætte det hele for min veninde, fordi hun slet ikke kunne dansk. Og så blev vi til gudstjeneste og kom hjem omtrent ved midnat.

DSC_3987
Elena Lorentzen, som er lektor i russisk på Københavns Universitet, fortæller om sit institut. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Jeg kunne også godt lide vores besøg på Københavns universitet. Elena Lorentzen viste os instituttet, og vi deltog i hendes dansktime. Der var nogle danskere, som studerer russisk, og vi skulle diskutere religionsspørgsmål med dem. Min veninde og jeg fortalte om Hare Krishna-bevægelsen i Rusland til en studerende, og det var meget spændende. Det var en meget dygtig studerende, han hed Albert, og han talte meget godt russisk, og det var supergodt, fordi danskere plejer at tale dansk, hvis de forstår, at du kan dansk, men Albert gjorde det ikke, og det kunne vi godt lide, især min russiske veninde.

DSC_3989
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Til slut vil jeg sige, at det var en god studierejse. Vi besøgte masser af forskellige steder og deltog i mange arrangementer. Og det var også en god mulighed for at træne vores danske sprog i virkeligheden.

Margarita: Jeg synes ikke, at man behøver at forklare, hvorfor vi alle fik en masse nye og positive oplevelser fra vores studietur – og især fra vores møder med danske studerende, som var rigtig søde og venlige. Jeg er meget glad for vores nye venner og den fantastiske mulighed for at se Københavns universitet indefra, og jeg tror også, det gælder de andre piger.

Men lad mig fokusere på noget mere personligt, noget, som blev en helt speciel oplevelse for mig. Jeg taler om et museum i København: Glyptoteket.

800x600_facade._ny_carlsberg_glyptotek.
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Jeg har faktisk været i København mange gange. Jeg har gået op og ned ad Strøget, taget en bådudflugt rundt i byen, kigget på Børsen, Amalienborg, Rådhuset, Operaen og Den Sorte Diamant, har gået tur i det grønne på Kastellet, beundret Rosenborgs botaniske have, været på Nyhavn og i Tivoli, taget turen op i Rundetårn to gange, vandret rundt på Christiania (og havde svært ved at finde vejen ud derfra) og selvfølgelig set Den Lille Havfrue fra alle mulige sider. 

Men det er aldrig lykkedes mig at gå på noget historisk museum eller kunstmuseum, selvom jeg interesserer mig meget både for historie og kunst. Heldigvis fik jeg sådan en mulighed på studieturen.

800x600__mg_9949_festsalen_ny_carlsberg_glyptotek._foto._kim_nilsson_72_dpi
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Jeg valgte Glyptoteket, fordi det ejer en rigtig imponerende kunstsamling. Der findes den antikke samling, den ægyptiske samling, den romerske og græske samling, den danske malerisamling, den franske maleri- og skulptursamling, og der er endnu mere. Jeg var meget nysgerrig efter det hele.

Jeg begyndte med den ægyptiske samling. Jeg har altid syntes, at ægypternes kunst er fascinerende, både smuk og teknisk set meget dygtig. Når jeg kigger på skulpturer af deres guder, får jeg en slags gysen. De ser så mærkelige og mystiske ud, at jeg ikke kan undgå en fornemmelse af en trussel, som de udgør. Hvordan kunne man udtænke guder med menneskekroppe og dyrehoveder? Det er helt fantastisk, synes jeg.       

 En af de ægyptiske sale forestiller en grav. Man skal gå ned ad en bred, mørk trappe for at finde sig selv i et gravkammer med mumiekister. Det virker meget imponerende.

Jeg beundrede også de små dyrefigurer, som en anden sal var fyldt med. Der var krokodiller, fugle, flodheste, hunde, løver og naturligvis katte, som ægypterne havde en stor respekt for.   

800x600_mg_0252_antikken_ny_carlsberg_glyptotek._foto_5
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Derefter gik jeg videre til den græske og romerske samling. I modsætning til den ægyptiske kunst virker græske og romerske skulpturer beroligende på mig og giver mig en filosofisk stemning. Græske skulpturer er utrolig smukke og næsten perfekte, faktisk. Æstetisk set nyder jeg dem meget, men stadigvæk er de romerske lidt mere spændende for mig. Romerne var lige så dygtige som grækerne, men de plejede at være nøjagtigere med ansigter. Når man ser deres skulpturer, ser man virkelige mennesker, som levede for mange århundreder siden. Er det ikke utroligt? Jeg kan stå foran sådan en skulptur og betragte den i timevis.       

danserinder
Degas’ danserinder. Fra Glyptotekets engelske hjemmeside.

Og så er det forståeligt, at efter disse sale blev jeg lidt træt,  Men jeg fortsatte min museumstur med det danske maleri og Degas’ bronzestatuer af danserinder. Det var også meget spændende, fordi jeg ikke ved så meget om det danske maleri og fordi det er ret ualmindeligt at opleve Degas’ berømte danserinder i tre dimensioner.

I det hele taget er Glyptotekets kunstsamling for stor til et besøg på få timer. Og jeg vil gerne komme der igen og nyde endnu mere kunst.

Jevgenija: Måske et af de glædeligste øjeblikke oplevede jeg om aftenen, da vi mødtes med de danske studerende, som studerer russisk på Københavns universitet. Vi snakkede sammen, og det var utrolig spændende at få at vide, hvad de ved om Rusland, hvorfor de læser russisk og hvilke russiske forfattere og musikere de bedst kan lide. En gang til har jeg overbevist mig om, at jeg kan forstå, hvad man siger, og blive forstået. Det er altid vigtigt at opleve sådan noget, fordi det glæder og motiverer.

DSC_4007
To russiske danskstuderende flankerer en dansk russiskstuderende på KU. Det er svært at sige, hvilket smil der er det gladeste. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vores time på Københavns universitetet med Elena Lorentzen og de danske studerende var også meget informativ og lærerig. Jeg har fundet ud af, hvor svært det kan være at tale russisk, og hvor svær russisk grammatik er. Men danske studerende er vedholdende, og de forsøgte at forklare alt i timen på russisk.

CBS
CBS er et flot sted. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

På Copenhagen Business School mødtes vi med Per Durst Andersen, som vi har mødt før på vores universitetet til De danske dage, han viste os rundt, vi hørte oplæg af nogle PhD-studerende, som beskæftigede sig med lingvistiske emner. Derefter spiste vi frokost alle sammen.

DSC_4035
Frokost på CBS. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Nogle af de studerende fortalte os, at man har flere julefrokoster, for eksempel en eller to med kolleger, en med venner og en med familie, og det, synes jeg, er meget sjovt. Jeg har bemærket, at danskere begynder at fejre jul allerede i november.  Og der var ingen af dem, vi mødte, som sagde, at de ikke kunne lide jul eller fandt det kedeligt at fejre jul.

Noget, som man straks opdager, når man kommer til Danmark fra Rusland, er, at alt er for dyrt. Og det var noget, som generede mig hele tiden, da jeg var på BogForum, fordi der var mange bøger, som jeg ville købe, men kunne dog ikke. Jeg hørte interviews og så mange talentfulde forfattere, men blev lidt skuffet over priserne.

Vi lærte en meget interessant person at kende, Rikke Helms, hun fortalte os om sit liv, og hvordan det er at bo i København.
DSC_4055 DSC_4048 DSC_4050Vi havde en meget hyggelig aften allesammen med kager og lys. Det er det, som jeg godt kan lide i Danmark – dansk gæstfrihed og hang til hyggelige og smukke ting. Særlig føleligt er det i perioden op til jul, hvor gaderne er udsmykkede med guirlander, og der skinner lys i vinduerne.

DSC_4009
Et glad magisterhold med nye, danske venner. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

 

Studietur til København

I den første uge af maj rejste BA-holdet i dansk til København på studietur. For alle de studerende var det deres første besøg i Danmark nogensinde. Det var en stor oplevelse, som de fortæller om her med deres egne ord, og viser billeder fra.

Foran Grundtvig
Foto: M. Pontoppidan.

Ira: “Det er os foran Grundtvigs mindesmærke. Vi har læst mange informationer om ham inden vores studietur. Vi står i Vartovs gård. Kirken er lutheransk. Efter at vi tog dette foto, gik vi i kirke og hørte gudstjeneste. Og vi havde også en samtale med kirkens præst og hans kone, som er en fin forfatter.”

Loft på Gamle Scene
Foto © Katerina Firsova 2016.

Katerina: “Den 4. Maj gik vi til Sebastians koncert i Det Kongelige Teater. Sebastian optrådte på den Gamle Scene. Teaterbygningen overraskede os ved sin skønhed. Der var mange skulpturer, malerier på væggene, dekoreret med guld. Dette Teater fortjener at blive kaldt det Kongelige. Jeg sad på den sidste række mellem et dansk ægtepar på venstre side og en dansk kvinde med sin datter på højre. Da Sebastian begyndte at synge, sang alle i publikum sammen med ham. Den unge, danske kvinde begyndte at græde under den anden sang. Hun holdt sin mor i hånden og omfavnede hende under hele koncerten. Sebastian fandt genklang i hver danskers hjerte.”

Det Kongelige Teater Gamle Scene
Foto © Katerina Firsova 2016.

Marina: “Vores tur i Tivoli var rigtig dejlig! Først var jeg alene, fordi alle de andre studerende gik i Dyrehaven, men jeg kunne rigtig godt lide at køre i forlystelser. Jeg prøvede fire af dem. Der var vind i den første, mange råb i den anden (navnet var Dæmonen:) og en tur fra oven til Sverige i den tredje (dens navn var Det Gyldne Tårn). 

Tivoliporthvælving med lys
Foto © Marina Golubjeva 2016.

 Den fjerde, som hed Vertigo, var mest den skræmmende attraktion af alle i Europa. Flyene gik rundt selv og centrifugerede på to stænger. Alle de andre studerende kom allerede og ventede på mig, fordi jeg var i kø cirka en time. Det gik temmelig langsomt. Men da jeg prøvede det, var jeg glad, og det var danskerne, som var med mig, også. Vi smilede og grinede! Og bagefter spiste jeg en gammeldags is!

Foto Marina Golubjeva 2016.
Foto Marina Golubjeva 2016.
Tivolivand og tulipaner
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.

Marina: “P.S. Der var også en påfugl! Og den var smuk.”

Marina (om Langelinie og Kastellet): Vi så havfruen. Vi gik en tur til havfruen, der var et smukt slot, der mindede mig om en saksisk borg eller et ridderslot. Der var også en kirke, den var meget fin. Den var anglikansk.

Aljona: Vi boede i et godt, dansk hus. På første sal. Vi lavede mad, det var olivier, en russisk salat. Vi sang sange, danske og russiske sange (Katusja). Det var dejligt.

Oliviersalat    Kokkenes triumf

Masja: Jeg kunne lide at være til Sebastians koncert, der var så mange mennesker, som elskede Sebastian, og han var så morsom, så sjov. Det var dejligt.

Polina Masja og Sebastian
Polina og Masja poserer med Sebastian, der signerer cd’er. Foto © M. Pontoppidan 2016.

Ira: Jeg syntes, det var fint at besøge KU og arbejde med Ninas [Møller Andersens] studerende og også at besøge biblioteket, det var interessant.

Masja: Da vi besøgte KUA, var jeg forbavset over dansk design og arkitiktur. Først så vi en af undervisningsbygningerne. Den var sort og stor, himlen var blå og ren, og rundt om var der grønt græs – hvor var det flot! Inde i bygningen var der ikke noget overflødigt, kun sort og hvidt, og der var meget lys, fordi vinduerne var høje og brede. Og der var også mange biblioteker. Bagefter kom vi til et kollegium. Bygningen var rund og brun med store vinduer og balkoner. Inde i bygningen var der en smuk, grøn gård. Solen skinnede, og de studerende sad på balkonerne, det var så hyggeligt. Jeg så det og tænkte, at det er meget dejligt at bo og studere på det stille og smukke sted. Nu synes jeg, at design spiller en vigtig rolle i det. Når der er så mange fine ting omkring dig, er det lettere at arbejde og gladere at bo.

Ørestadsarkitektur
Ørestadsarkitektur. Foto © Maria Gnjevsjeva 2016.
Kollegiet
Kollegiet. Foto © Maria Gnjevsjeva 2016.

Katerina: Jeg kunne lide at gå på La Glace-cafeen. Jeg mødte min Sarah Bernhardt-kage, det var meget smukt og lækkert, som jeg sagde i mine drømme. Det var meget interessant for mig at se mange smukke kager i udstillingsvinduet. Jeg vil have en af dem til mit bryllup.

Masja: Jeg kunne lide aftenen i Tivoli. Katja og jeg var meget bange for en attraktion, og bagefter var jeg ikke bange for noget som helst. Og det var første gang, hvor jeg ikke var bange for at tale dansk, og jeg talte dansk med en dansk dame. Det var meget interessant.

Kirsebær ved Langelinie
Kirsebær ved Langelinie. Foto © Katerina Firsova 2016.

Marina: Turen [til Langelinie] var meget dejlig, der var mange træer med lyserøde blomster. Bagefter så vi Gefionspringvandet. Derefter gik vi til Nyhavn. Der var flerfarvede huse. Der sejlede et skib. Der var en åben bro, og skibene kunne sejle under den.

Ikke kun på Nyhavn har de københavnske huse forskellige glade farver. Foto © Katerina Firsova 2016.

Katerina: Det var meget flot.

Aljona: Der var et smukt Dannebrog på et skib. Og der var vind. Og det var godt vejr. Og Ninna [vores værtinde] talte også om Københavns historie.

Palæbar
På Palæbar prøvede vi dansk smørrebrød. Foto © M. Pontoppidan 2016.
Japansk kirsebær maj 2016
Vi ankom til København dagen efter Sakurafestivallen. Foto © Katerina Firsova 2016.
Thorvaldsens museum
Vi var på Thorvaldsens museum og senere samme dag i Vor Frue Kirke, hvor vi kunne sammenligne Jesus-, apostel- og døbefontversioner. Foto © Katerina Firsova 2016.

Aljona: På Thorvaldsens Museum så vi hans skulpturer. Jesus Kristus-skulpturen imponerede os meget. Jeg kan ikke glemme hans blik. Det var venligt og gavmildt.

Thorvaldsens Kristus
Foto © Aljona Podosjvina 2016.
På vandbussen
På københavnsrundvisning med Ninna tog vi på et tidspunkt vandbussen langt ud ad Islands Brygge.
Amalienborg med kongeflag og cykler
Amalienborg så vi med hejst kongeflag og “garder-Jens” på vagt. Foto © Katerina Firsova 2016.
Ulykkelig kærlighed
Der er stof til en ulykkelig kærlighedshistorie i dette billede. Hvem vil skrive den og indsende den til os? Foto © M. Pontoppidan 2016.
Vagten ved Rosenborg
Rosenborgs Jenser beså vi også… Foto © Katerina Firsova 2016.
Andersen troner i bøgeblade
… og hilste på H. C. Andersen, der tronede blandt bøgeblade i Kongens Have. Om aftenen sang vi en sang af Poul Feldvoss og Trygve Dreijer om denne statue. Komponisten spillede selv for os. Foto © Katerina Firsova 2016.
Andersenselfie
En Andersenselfie kan man ikke undvære. Foto © Katerina Firsova 2016.
Danmarks nationalfugl
Foto © Katerina Firsova 2016.

Aljona: Vi var i Botanisk Have og så mange svaner. Jeg tænkte på Andersens eventyr “Den grimme ælling”. Og efter det var vi i Kongens Have. Her var en statue af Andersen. Jeg havde en følelse af, at H. C. Andersen gik med os.

Dyrehavedyr
At se nogle af Dyrehavens hjorte var et stort ønske. Det blev til dette ene eksemplar. Foto © Katerina Firsova 2016.
I præsteboligen
Præst ved Vartov kirke Niels Grønkjær og forfatter Ida Jessen gav os en overstrømmende modtagelse i deres hjem, hvor vi både fik diskuteret grundtvigansk teologi og hørt en levende beretning om vejen til at blive forfatter. Det var et højdepunkt på turen. Foto M. Pontoppidan © 2016.

Begge fotos af oliviersalaten er © Katerina Firsova 2016.