“Den tredje planets hemmelighed”: En sovjetisk sci/fi-tegnefilmsklassiker – nu på dansk

Alle russere kender kultklassikeren “Den tredje planets hemmelighed” fra 1981. I Sovjettiden produceredes et væld af tegnefilm, af hvilke de fleste ikke er blevet kendt i Vesten – en stor skjult filmskat, som først i de seneste år er begyndt at sive igennem til os via internettet og entusiasters hjemmelavede undertekster, fortrinsvis på engelsk. Mange film er det fortsat kun russiskkyndige, der kan få glæde af… Men her kan danskere stifte bekendtskab med den lettere syrede kultfilm “Den tredje planets hemmelighed” (tryk på CC-knappen for at få underteksterne frem):

Filmen er baseret på en bog af Kir Bulytjov og instrueret af Roman Katjanov.

Danske undertekster © Lena Starostina og Jevgenija Lovjagina 2015.

Vor dynamiske filmoversætterduo. Foto © Katerina Firsova 2015.

God fornøjelse!

 

 

Ishtar, kæmpekuglen og Al Qaida: Science fiction og virkelighed

Brudstykke af Omslag Asimov Foundation-2
Fra en af bøgerne i Asimovs serie (en lydbogsudgave på russisk).

En god bog kan blive et middel til at erkende og se virkeligheden. Og hvis jeg siger ”mine yndlingsbøger”, så mener jeg de bøger, som inspirerer mig og som giver plads til fantasi, til at tænke. Jeg mener de bøger, hvor man ikke kan forudsige, hvad der videre sker. Jeg kan lide bøger, som viser verden i det store og hele og som afspejler, hvordan virkeligheden ændrer sig. Derfor er fantasyromaner og science fiction mine yndlingsgenrer. Der er mange russiske forfattere, som skriver science fiction og fantasybøger, men jeg vil fortælle om Viktor Pelevin. Han er en moderne russisk forfatter og er meget kendt i Rusland. I hans skandaleombruste fortællinger optræder der politikere og robotter, engle, terrorister og troldmænd.

Den mest kendte roman af Pelevin hedder ”Generation P”. Den handler om den generation af russere, som voksede op i tiden af politiske og økonomiske reformer i 1990-erne. Hovedfiguren er Vavilen Tatarskij. Han er uddannet i litteraturvidenskab og arbejder som tekstforfatter. Senere får han et populært arbejde som konceptudvikler og udtænker forskellige reklamer og former politikernes fremtræden i fjernsynet. Sådan viser Pelevin, at alt, hvad man ser på tv, ikke er sandt, men et velovervejet opspind. Hovedpersonen Vavilen kan ikke lide sit arbejde, han spørger sig selv, hvem styrer det hele, hvem har behov for at vise en løgn til folk? I slutningen af bogen bliver han en levende gud og gifter sig med gudinden Ishtar.

Omslag Pelevin SNUFFPelevins roman ”S.N.U.F.F.” er også anbefalelsesværdig. Der fortæller hovedpersonen om det moderne postapokalyptiske samfund, hvor han bor. Det består af et land for pøbelen, som hedder Urkaina, og over dette land hænger en kæmpekugle, hvor eliten bor. Der er mange hentydninger til den sociale og politiske situation i Rusland. Forfatteren siger, at der ingen helte er i hans romaner, kun personer.

Min anden yndlings-science fiction-forfatter er Isaac Asimov. Han er ikke russer, men en amerikansk forfatter, men han blev født i USSR, i det nuværende Smolenskområde. Han er meget kendt for sine bøger om robotter. Min yndlingsbog er ”Stiftelsen”. Det er en cyklus af syv science fiction-romaner om et stort galaktisk imperies krak og også om genfødelsen af dette imperie. Som prototype tog han ”Roms historie”.

Omslag Asimov Foundation

Hans romanfigur Seldon har opfundet psykohistorie – en videnskab, som kan forudsige imperiets fald og folks handlinger, og hvordan begivenheder og historiens gang udvikler sig. Man siger, at Osama Bin Laden blev inspireret af denne bog til at skabe terrororganisationen ”Al Qaida”, som betyder ”Stiftelsen” på arabisk. Handlingen i bøgerne omfatter mere end 20.000 år og hører til de 10 bedste science fiction-serier i verden.

En berømt illustrator på Asimovs serie er Michael Whelan. Se for eksempel hans indtryksrige illustrationer til “Stiftelsen” her og her.