Inger Christensen-sangen “Jeg ser de lette skyer”

Vores danskhold lærte sangen “Jeg ser de lette skyer” med tekst af Inger Christensen specifikt til et Inger Christensen-seminar på Den Danske Ambassade i Moskva i anledning af en ny russisk oversættelse af samlingerne “Lys” og “Græs” ved Marina Oberlander.

Her synger tre af dem sangen foran Moskva Statsuniversitet i det dejlige forårsvejr.

Nedenfor ses omslaget til den nye, russiske Inger Christensen-udgivelse. Bogen er smukt illustreret af en meget ung kunstner på kun syv år.

 

 

 

Billedkavalkade og rapport fra danskfagets 50-årsjubilæum på MSU

5448 копия
Gruppefoto af gæster og værter i forhallen.  Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Studieårets største begivenhed, som vi havde forberedt os til gennem lang tid, var uden tvivl danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moska Statsuniversitet, som blev fejret med en perlerække af begivenheder d. 28.-29. marts 2017. Alle tidligere årgange af danskstuderende, fra 1967 og til i år, var inviteret, foruden tidligere danske sendelektorer og vores danskfaglige kolleger, både undervisere og studerende, fra andre russiske universiteter i Moskva og Sankt Petersborg.

5384 копия
Institutleder Jelena Tjekalina (sub rosa), og til højre vore yndige kolleger fra Nordens Venedig (Sankt Petersborg): institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet (SPSU), Jelena Krasnova, Jelena Gurova, Jevgenija Sinitsyna (også SPSU) og Anastasia Lomagina (Herzenuniversitetet). Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Fra Den Danske Ambassade i Moskva mødte man også op, og både det danske Uddannelses- og Forskningsministerium, Lektoratsudvalget samt Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg var repræsenteret. Vi var beærede over den store interesse så mange steder fra! Den eneste, der svigtede, var MSUs prorektor, der måtte melde afbud i ellevte time for at modtage Irans præsident, som spontant valgte at gæste MSU samme dag og time, som vi holdt åbningsceremoni. Det er, hvad der sker. Men vi havde det rigtig hyggeligt endda, med gule hyacinter, ildfarvede roser og russisk chokolade på bordet og skønsang fra MSUs dansksprogede kor. Prorektoren gik glip af meget!

5308 копия
Fakultetsledelsen blev repræsenteret af vicedekan Galina Kedrova, som ses her med den russisk-danske tolk. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Arrangementet blev økonomisk støttet af Lektoratsudvalget, Statens Kunstfond samt LEGO i Moskva. Vi takker alle sponsorer hjerteligt. De har ikke kun muliggjort selve fejringen, men også udgivelse af et festskrift med minder fra alle årene (det udkommer til sommer).

A og L med tekstprikker og kirsebær penselkant
Et udkast til festskriftets forside. Design: M. Pontoppidan.

Fejringen af jubilæet løb over to dage, d. 28. og 29. marts 2017 på universitetet.
Planerne var ambitiøse. Jubilæets program bød på:

et forfattermøde med Ida Jessen om den prisbelønnede dagbogsroman En ny tid
et foredrag om Rusland i de danske medier af lektor Peter Bugge fra Aarhus Universitet.
et oversætterseminar med professor Per Durst-Andersen fra CBS og lektor Elena Lorentzen fra Københavns Universitet. Per havde på forhånd sendt en russisk artikel til de studerende om kontrafaktisk historieskrivning, som de havde oversat til dansk, og diskussionen gik nu på deres oversættelsesvalg. Elena fortalte om translitteration af danske navne (for eksempel hvorfor firmanavnet “Gavnø” er et stort problem at omskrive til russisk), og gadenavnet “Strøget” blev anledning til en heftig lingviststrid, der fortsatte hele aftenen.

5279
Ambassadøren var vittig og fik tolken til at grine. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

– Festtaler af: Danmarks ambassadør, Thomas Winkler, som åbnede festlighederne; vicedekan Galina Kedrova; institutleder på Institut for Germansk og Keltisk Filologi, Jelena Tjekalina; leder af Kulturinstituttet i Sankt Petersborg, Finn Andersen; forlægger på Forlaget Rudomino, Jurij Friedstein; på vegne af MSUs danskfags alumner, Anatolij Tjekanskij; på vegne af sendelektorerne, Rikke Helms.
– en “lyrisk mundsmag“, hvor de studerende oplæste deres egne russiske oversættelser af danske digte. På programmet var Tidsvagten af Michael Strunge, Det døende barn af H. C. Andersen, De evige tre af Tove Ditlevsen, Tit er jeg glad af B. S. Ingemann og Sig nærmer tiden af St. St. Blicher
En lyrisk mundsmag
– en lille sangforestilling med MSUs dansksprogede kor
, som åbnede jubilæet med Der er et yndigt land og H. C. Andersens forårssang Hvor skoven dog er frisk og stor
– en studenterquiz, hvor de studerende fra Moskvas forskellige universiteter dystede mod hinanden fordelt på to hold. De tidligere sendelektorer var jury. De studerende konkurrerede på deres lingvistiske, historiske og kulturelle viden om Danmark. Præmien var naturligvis Anton Berg chokolade.
Præsentation af en antologi med ny, dansk dramatik, resultatet af et samarbejde mellem danskoversættere i Moskva og Sankt Petersborg, på initiativ af Elvira Krylova og forlaget Rudomino
– Endelig bliver der i forlængelse af jubilæet udgivet et omfangsrigt festskrift med erindringer fra de 50 år, dansk som fag har præget Moskva Statsuniversitet.

5429
Redaktør Maksim Tjutjunnikov, som her fremviser antologien, er selv alumne fra MSUs danskfag og særligt interesseret i at få oversat dansk litteratur til russisk. De store smil skyldes, at der ikke er udgivet noget tilsvarende på russisk (altså indenfor den danske dramatikgenre) siden 1970’erne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ildsjælen bag dette festprogram er danskfagets studieleder, docent Elvira Krylova, som selv kunne fejre sit tyveårsjubilæum som underviser på MSU i år. Herfra et hjerteligt tillykke til Elvira! I hende har dansk sprog og kultur en hengiven støtte, og hun sprudler altid af nye idéer.
Senest har hun i samarbejde med en række kolleger fra Moskva: Anatolij Tjekanskij, Oleg Rozjdestvenskij, Gajane Orlova (der er Carsten Jensens russiske oversætter) og Galina Simonova; og fra Sankt Petersborg: Elena Krasnova (institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet og Peter Høegs russiske oversætter), Elena Gurova og Anastasia Lomagina, på Forlaget Rudomino udgivet en antologi af bibelske dimensioner med ny, dansk dramatik, som blev præsenteret på jubilæet. Siden er den blevet præsenteret på Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg (hvor Nikoline Werdelin var med som gæst, læs mere her) samt i Moskva i Bookbridge, den internationale boghandel.

5388 копия
Danskfagets ildsjæl på MSU, Elvira Krylova, fremviser en prægtig gave fra forfatter Ida Jessen til instituttet: Den danske begrebsordbog! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Vi har bedt vores studerende skrive om deres indtryk af jubilæet. Her fortæller de med deres egne ord om oplevelsen.

Der lyttes og smiles
Der lyttes, og salen morer sig. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: I år var de danske dage meget spændende. Først og fremmest var det ikke almindelige danske dage, det var et jubilæum for danskfaget. Halvtreds år – det er mange! Og hvor mange russere har læst dansk i løbet af alle disse år, og hvor mange danskere har nu en forbindelse med Rusland. Vi havde rigtig mange gæster. Jeg snakkede med flere danske lektorer, som har undervist i dansk på MSU på forskelige tidspunkter. Det var meget interessant at spørge dem om, hvorfor de havde besluttet at læse russisk og at rejse til Rusland for at undervise. Alle havde forskellige grunde: e҆n af dem  kunne lide russisk litteratur, en anden arbejdede med det russiske sprog som lingvist, en tredje kunne lide russiske bardesangere. Jeg tænkte, at de ligner os – de russiske danskstuderende. Vi havde forskellige grunde, da vi valgte dansk, men nu er vi alle sammen om det, vi har vores lille dansk-russiske samfund, det er meget hyggeligt.
                                            Finn med gavepose     5372 копия
[Finn Andersen havde en hel gavepose med, som han trak den ene overraskelse op af efter den anden. Tusind tak til ham og kulturinstituttet! Her afslører han en nyudgivelse på russisk om Peter den Stores sagnomspundne besøg i København i 1716, hvor tsaren blandt andet muntrede sig med en tur op i Rundetårn – i karet. Red. – Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.]

Ira: Jubilæet var meget informativt og interessant. Det begyndte med et møde med mange venlige gæster. Gæsternes taler var meget livlige. Jeg solgte bøger, så det gav mig en mulighed for at snakke mere med flere mennesker.

Katja: Det var en snedækket, overskyet onsdag. Men de russiske danskstuderende havde sådan en varme og glæde, fordi den danske delegation kom ud på MSU.
Ambassadøren, Thomas Winkler, skulle til lufthavnen, men kørte alligevel ud til jubilæet for at høre vores sange. Det var en stor kompliment. Og jeg ville synge så godt, som jeg kunne. Vi begyndte med den danske nationalsang og jeg tror, at alle kan forstå, hvor vigtigt det er at synge den danske nationalsang for dens ‘ejere’.
Masja stod ved siden af mig, så jeg var ikke bange for at synge forkert. Jeg hørte hende, og jeg sang også godt. Det var meget opløftende at høre bifaldet og se en masse smil fra vores danske gæster. Thomas Winkler ville ikke tage ud til lufthavnen, han ville høre flere sange fra os. Så vi sang H.C. Andersens sang “Hvor skoven dog er frisk og stor”. Den er min yndlingssang. Jeg tror, at vi sang den meget godt.
Jeg er glad for, at vi kunne bruge tid med vores danske gæster. Det var to meget hyggelige dage. Musikken bandt os sammen. Nu føler jeg mig selv som en del af en stor dansk familie!

5455
Én stor familie. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: Vi var alle meget glade for at møde Ida Jessen igen. Da vi mødte hende i Vartov kirke i Københaven for næsten et år siden, kendte vi hende ikke personligt. Men vi kunne så godt lide hende! Hun var så charmerende. Hun fortalte os om sine bøger, som vi ikke havde læst endnu. Men til det andet møde havde vi forberedt os – mange tak til vores lektor! Vi havde arbejdet med Ida Jessens ”En ny tid”. Vi havde fået flere interessante opgaver: for eksempel skulle vi skrive Lillys og Vigands breve til hinanden. For os var det en rigtig overraskelse, at Ida Jessen kunne lide vores breve. Det er ikke almindeligt at have en direkte forbindelse med forfatteren.

Peter Bugge m fl
Den første dag var foredragsdag. Foruden Ida Jessen forelæste Peter Bugge (ses her på første række til højre). Og ingen kan sige, at russere ikke kan smile, når de ser dette glade billede! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Hun var så sød, og hun talte så klart. Under interviewet med hende begyndte jeg at forstå nogle ting, som jeg kunne ikke forstå før. Bogens personer er tættere på mig nu.

20170328_133221 bes
Ida Jessen fortæller om sine hovedpersoners motivationer. Foto Elena Eriksen 2017.

Marina: Det var så spændende, at jeg var til jubilæet for det danske sprog på mit institut. Der blev holdt mange taler, foredrag og forelæsninger. Vi sang «Der er et yndigt land» og «Hvor skoven dog er frisk og stor», og alle var meget glade.
Jeg kunne bedst lide Per Durst-Andersens forelæsning om vores oversættelser af en tekst, der handlede om Rusland uden revolution. Det var interessant at høre, hvor og hvordan mennesker kan begå fejl, når de oversætter. Per Durst tegnede et cirkeldiagram, som var forståeligt og klart. Jeg var også interesseret, da han talte om genitiv i det danske sprog. Jeg forstod, at i tekster giver man ny information igennem præpositioner. Per Durst var så livlig, emotionel og intelligent, og det var udtryksfuldt.
Men alle de andre forelæsninger kunne jeg også godt lide. Vores gæster var fine og dejlige. Og måske er det min yndlingserfaring i dette studieår.

5360 копия
Andendagen var seminardag. Her er det Per Durst-Andersen, der giver de studerende (og underviserne!) oversætterfeedback på højt plan. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ira: Pers foredrag var meget spændende og vigtigst af alt: Det var rimelig let at forstå. Og Elenas foredrag var så sjovt. Det var subjektivt, men jeg kunne godt lide den aktive diskussion og eksemplerne. Det var ligesom en samtale med en god ven.
Og vores konkurrence var så aktiv. De studerende fra de andre universiteter var meget dygtige. Spørgsmålene var vanskelige, men interessante.
Det var spændende at deltage. Så det var en god erfaring.

5474 копия
Elena Lorentzen holder sit oversætterseminar om transkription. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Polina: Det største indtryk for mig var en workshop af Elena Lorentzen om transkription af danske person- og geografiske navne, når man oversætter nogle noveller eller romaner fra dansk til russisk. Det er meget vanskeligt, fordi der jo er regler, som ingen havde hørt om, og de siger, hvad vi skal bruge i stedet for bestemte bogstaver eller lyde. Men, som jeg har sagt, er der ikke så mange oversættere, der ved det; derfor kan vi ofte have to eller flere russiske varianter af én dansk butiksgades navn. Kort sagt, det er meget svært, men diskussionen var spændende, synes jeg.
Derudover kunne vi snakke med vores danske gæster, og det kunne vi godt lide. Vi var så glade for, at vi godt kunne forstå dem!

5322 копия
De studerende lytter til foredrag på den første dag. Normannerfrisuren er også blevet moderne i Rusland, og det ikke kun blandt danskstuderende. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
Anatolij Tjekanskij
Anatolij Tjekanskij holdt en sjældent formfuldendt og vittig tale som repræsentant for alumnerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
5395 копия
Rikke Helms var som altid et festligt bekendtskab. Hun talte som repræsentant for sendelektorerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
xyvyD-i74ko
Der konfereres målrettet til studenterquizzen. To studerende fra svenskholdet, Aleksej Lebedev og Sonja Sizova, var 100% professionelle konferenciers – de har en klar fremtid i showbiz. Bemærk ringeklokken på bordet. Der var én til hvert hold, og i nogle spørgsmålskategorier gjaldt det om at være hurtigst! Drengene fra diplomatuniversitetet (!) var så ivrige, at de flere gange hamrede ringeklokkerne i gulvet, så hårdt slog de til. Men klokkerne var kram. De holdt. (Drengene holdt også.) Foto © Katerina Firsova 2017.

Som afslutning på to forrygende dage spiste de lokale danskundervisere og gæsterne fra Danmark middag sammen den sidste aften på den hviderussiske restaurant Belaja Rus i Moskvas historiske centrum overfor musikkonservatoriet. Det var rigtig, rigtig hyggeligt, og de gode historier flød i en lind strøm. Med os var også Peter Grønnegård og Michaela Palangetic fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som administrerer Lektoratsordningen og hjælper de udsendte lektorer på utallige måder. Vi var glade for på denne måde også at kunne sige tak til dem for deres indsats og fejre det gode samarbejde. Det er en mægtig opgave at sende danskundervisere ud i hele verden og få det til at fungere optimalt under de mest forskellige betingelser. Tak til alle, og en hilsen til alle sendelektorer verden over! Det er også jer, vi fejrer ved en fest som denne. Skål for alt det, I gør for Danmark og det danske sprog!

Gæsterne er ude at spise sammen
Foto © Veronika Dymtjenko 2017.

Mere jubilæumsstof: Se også Peter Grønnegårds tale på jubilæumsåbningsdagen.

Danskfagets 50-årsjubilæum på MSU 2017 blev realiseret med støtte fra:

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

lego

sfu_dk_grey_rgb

Moskvaskitser

Vores udsendte medarbejder Lena Starostina rapporterer om sine erfaringer som guide.

Sidst i marts havde vi Danske Dage, vi fejrede danskfagets halvtredsårsjubilæum. Der kom gæster fra Danmark for at deltage i denne fest.

Vejret har været dejligt i Moskva dette forår. Da gæsterne kom, begyndte en snestorm pludselig, og så regnede det, og vinden blæste, så man mistede huen. Typisk Moskva! Men selv dette sødeste vejr kunne ikke stoppe de danske gæster fra at gå tur gennem det gamle bycentrum.

Jeg blev guide for Niels Grønkjær. Vi mødtes i receptionen på hotel Bagration, hvor de fleste af gæsterne boede. Da Niels kiggede ud ad døren, spurgte han, om det ville blive værre. “Det kan det godt”, svarede jeg, idet jeg viskede våd sne bort fra frakken. Niels skaffede en paraply fra receptionen (som en ægte ridder), og så gik vi.

Moskva guidet tur
Foto © Lena Starostina 2017.

Niels ville gerne se mange ting. Da jeg fik brevet med prioriteterne, måtte jeg regne efter, hvad vi reelt kunne nå at se i den korte tid, vi havde. Min plan var så, at vi skulle se Dostojevskijmuseet (indtil da havde jeg ikke engang vidst, at der fandtes sådan ét i Moskva), men da det først åbner kl. 11, kunne vi nyde en tur til fods derhen fra hotellet.

Der var flere rutevarianter. Man kunne gå langs Kremls mure, men det ville jo have været for banalt, og jeg var godt klar over, at gæsterne skulle vises rundt i Kreml af en professionel guide alligevel. Så foreslog jeg, at vi kunne gå gennem Moskvas største boulevarder i stedet for. Der findes flere. Det sagde Niels ja til, og så gjorde vi det.

Moskva er stor. Uofficielt regnet bor her, så vidt jeg ved, omkring 20 millioner mennesker. Men det refererer til det nye Moskva, mens det gamle var en en by af mere eller mindre normal europæisk størrelse. Således ligger for eksempel Dostojevskijmuseet i den gamle bys udkant, men fra Bagration (næsten i centrum) er der ikke mere end omkring seks kilometer. Det er ikke så langt, vel? Interessant er også, at Moskva, også de centrale dele, bestandig bliver ombygget. Gennem århundrederne er Moskva blevet en slags stor mosaik af stile og epoker. Her kan man finde fine kirker fra 1600-tallet eller enorme kæmper af glas og beton.

På vejen prøvede jeg at tale lidt om arkitektur, men det er ikke det interessanteste emne, vel? Takket være Niels blev det snart en meget dejlig snak med forbindelse til den russiske litteratur fra det 19. og 20. århundrede. Vi kunne søge efter et par eksempler på, hvordan husene i Tolstojs “Krig og fred” kunne have set ud, eller hvordan Moskva var på Gorkijs tid (vi fik skam også set hans eget hus!). Der var også mange monumenter over forskellige forfattere, og det var en god lejlighed til at fortælle lidt om dem og diskutere lidt, om børn skal læse klassiske romaner så tidligt, som de gør, i skolen (og hvilke).

Men så var vi endelig ved museet (hvor ingen vind blæser!). Man ser et stort gult hus. Men det er jo ikke Dostojevskijs hjem, det er det sygehus, hvor hans far arbejdede. Jeg tror, det er det eneste sygehus, jeg kender, hvor der i gården står et monument over en forfatter (og ikke en læge).

Museet selv er faktisk ret lille. Der var tre værelser, som tilhørte familien, de er nu rekonstrueret efter Dostojevskijs lillebrors memoirer. De er ikke så store til en familie, som bestod af ti mennesker (jeg anede ikke, at Dostojevskij havde så mange søskende!), men fulde af minder. Jeg vil selvfølgelig ikke beskrive alt, hvad man kan se der. Men hvem kunne gætte, at forfatterens barndom var så varm!..

Jeg finder det så besynderligt, at man, selvom man bor i en by, først opdager dens hemmeligheder, når man viser den til en gæst. Men måske er det bedst på den måde.

“Sig nærmer tiden” sunget på dansk og russisk

Til årets store begivenhed, danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moskva Statsuniversitet, optrådte de studerende med adskillige sange. Blandt dem var denne unikke udgave af St. St. Blichers “Sig nærmer tiden”, eller rettere “Præludium” fra hans digtsamling “Trækfuglene”.

catrin-welz-stein-captured-birdcage
Captured. Collage © Catrin Welz-Stein.

Aljona Podosjvina har oversat hele digtet til russisk, men vi besluttede til vores optræden at flette de to sprog sammen, så hver anden strofe synges på dansk og hver anden på russisk. Solist og guitarist er vores gæstestjerne Erit, der har svensk som hovedfag, men også tager kurser på danskfaget. Optagelsen her er ikke fra selve jubilæet, men fra en time i Pusjkinstuen.

 

Hvor skoven dog er frisk og stor! Vi synger Andersens forårssang

Nu er det forår og årets skønneste tid – både i Danmark og Moskva, hvor temperaturen har fulgtes ad længe. For nylig overhalede Moskva dog med 24 graders varme, mens danskerne endnu venter på så høje temperaturer. Men forhåbentlig ikke så meget længere. Under alle omstændigheder er bøgeskoven lysegrøn, og det har danskere til alle tider lovprist i kunst og musik. Det vil vi også gøre fra en by i Rusland!

Forår på Samsø af Rolf Nielsen
Bøgeskoven er et af Danmarks mest karakteristiske træk. Her er det Samsø, der er fotograferet sidst i april 2011 af Rolf Nielsen til Samsøposten.

De studerende har nemlig udvidet deres sangrepertoire som forberedelse til danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moskva Statsuniversitet. Her synger de “Hvor skoven dog er frisk og stor” med tekst af H. C. Andersen. God fornøjelse og glædeligt forår til hele Danmark!

Tale i anledning af Moskva Statsuniversitets 50-årsjubilæum

Med venlig tilladelse bringer vi her Peter Grønnegårds tale til danskfagets 50-årsjubilæum på MSU.

5331 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Tusind tak for invitationen til at være til stede her i dag og deltage i fejringen af 50-året for danskfaget på Moskva Statsuniversitet.

Først og fremmest skal jeg ønske tillykke med dagen på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 1967 fik verden en international rumtraktat. Præsident Johnson så demonstrationerne mod Vietnamkrigen tage til. The Beatles udgav Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Vores danske tronfølger – og nuværende dronning – fik sin Henri.

Margrethe og Henriks bryllup
Foto Per Pejstrup / Scanpix. Se flere Margrethebilleder på Kristeligt Dagblads billedserie om dronningens liv.

Og i samme år slog Moskva Statsuniversitet dørene op for dansk som hovedfag.

16 år senere – i 1983 – bød man velkommen til den første danske sendelektor, Kirsten Andersen, som er til stede her i dag, og som havde til opgave at undervise de studerende i dansk sprog, litteratur og kultur. Vores nuværende sendelektor er den tiende i rækken af sendelektorer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer sendelektorer for jeres store indsats.

5333 копия
Kirsten Andersen (til højre) var den første danske lektor på Moskva Statsuniversitet. Lene Schacke (til venstre) er også tidligere dansk lektor. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og russiske studerende har fået deres sag for gennem årene. De har ikke blot prøvet kræfter med de svære danske vokaler, men også med Kierkegaards eksistentialisme, Carsten Jensens slægtshistorie fra Marstal og med Kasper Colling Nielsens dystopi.

Som nogle af jer måske ved, falder jeres jubilæum sammen med, at den danske Lektoratsordning i år fejrer 80 år. Siden 1937 har ordningen givet udenlandske studerende mulighed for at studere dansk sprog og kultur på udenlandske universiteter verden over.

Ordningen har vokset fra 14 udsendte sendelektorer ved udgangen af 1930’erne til godt det dobbelte i 2017. Hertil kommer et antal lokalt ansatte. Der undervises i dag i dansk fra Vancouver i vest til Shanghai i øst. Aktuelt læser over 2.000 studerende på over 60 udenlandske universiteter dansk som hoved- eller bifag.

Rusland er et af de steder, hvor dansk er bedst repræsenteret i verden. Vi har pt. to sendelektorer i landet, foruden én i Moskva også én i Skt. Petersborg, mens der undervises i dansk på i alt otte universiteter i Rusland – som vi ved af! Kun Tyskland og USA kan bryste sig af flere universiteter, der udbyder dansk.

5303 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og de russiske studerende nøjes ikke med at studere dansk derhjemme. Hvert år rejser de til Danmark, enten på ekskursioner arrangeret af universitetet, eller for at deltage i sommerkurser i dansk sprog og kultur, eller for at deltage i et udvekslingsophold på et dansk universitet af op til ét års varighed.

Jeres studerendes interesse sikrer, at der fortsat undervises i dansk på universiteter og sprogcentre rundt omkring i Rusland, det sikrer, at danske forfattere oversættes til russisk og ikke mindst sikrer det, at danske virksomheder kan ansætte lokale medarbejdere med gode danskkundskaber, når de vælger at etablere sig i Rusland.

Det er noget, vi i Danmark værdsætter højt. Og det er noget, I kan være stolte af.

Så lad mig slutte af med at sige: Pozdravljaju! [Tillykke, red.] Vi ser frem til forhåbentlig mange års samarbejde med Moskva Statsuniversitet. Og jeg ser frem til nogle festlige dage sammen med jer i det danske sprogs og det dansk-russiske samarbejdes tegn.

Tak for ordet!

 

Hulemaler i det 21. århundrede: Anne Gyrite Schütt

Anne Gyrite Schütt og Aleksandr Pusjkin. Foto © M. Pontoppidan.

I november var Moskva Statsuniversitet vært for et seminar med billedkunstner Anne Gyrite Schütt. En af de ganske få danske malere, der gør historiske maleteknikker, især renæssancens, til sit udgangspunkt, og som har de gamle mestre som sine forbilleder snarere end kunstnere fra det seneste århundrede.

Schütt udgør også en undtagelse i sin forkærlighed for portrætkunst. Det gælder både portrætter af mennesker og dyr. Hun er optaget af at fange dyrs personlighed på lærredet; blandt de foretrukne dyrearter er grisen. Hun arbejder tillige med konceptbaserede billedserier, som for eksempel pausen og kropssyn over tid.

De studerende forberedte sig grundigt til seminaret ved at læse om andre danske billedkunstnere og danne sig et billede af den danske kunstscene; ved at skrive stile om deres egne russiske yndlingsbilleder (så de kunne konversere gæsten); og ved at foretage en billedanalyse af et af kunstnerens egne værker, et portræt af en ung mand, som aktuelt deltager i udstillingen Portræt NU 2017Frederiksborg Slot.

Danmark set fra en by i Rusland har fået lov til at gengive en reproduktion af dette portræt. Sammen med det bringer vi tre af de studerendes personlige refleksioner over det.

Portræt NU 2017

Marina: Det er et billede, som introducerer en renæssance for mennesker fra vores tid. Drengen, som vises i dette kunstværk, er et symbol på ungdom. Det forekommer mig næsten, at der er tre personer i ham: Jesus Kristus, Hamlet og en almindelig dreng. Hamlets problemer og Jesu Kristi smerter forsvinder, når drengen tager telefonen. Den er frelsen fra disse problemer og smerter. Og renæssancen som historisk periode satte mennesket i verdens centrum. Måske, hvis billedet viser det, kan det kun ske nu med moderne teknologi, og den kan udvide vores horisonter.

Gæsten med de danskstuderende. Foto © M. Pontoppidan.

Lena: Vi ser en ung mand på billedet. Baggrunden bag ham er gylden med et ornament af vinstokke, som meget ligner dén, som man plejede at have i kirker. Én af hans hænder ligger på en hovedskal, man kan derfor blive mindet om en genre indenfor den nordiske renæssance, der hedder “Vanitas”. I den anden hånd har han en mobiltelefon. Han laver tilsyneladende en selfie med et spejls hjælp.
I
renæssancen var en hovedskal et symbol på, hvordan vores liv er kort og uvæsentligt for evigheden. Her tror jeg, det er lavet lidt ironisk. Vi ser kun en del af hovedskallen – den unge mand lægger ikke så meget vægt på den, den ligner faktisk mere en pæn accessory.
Mennesket er igen i universets centrum, som det var i renæssancen. Men hvad for et menneske er det? Er det en kolos eller bare en dreng med en telefon?
Hans øjne er lyseblå, men de er omgivet af skygger, og derfor er det lidt svært at bedømme, om hans blik er fuldt af lys og håb eller bekymring. Det er meget vigtigt, at et almindeligt menneske er her blandt ophøjede og religiøse symboler. Det moderne menneske har en illusion om, at selv Døden er besejret af det, men denne illusion er ustabil. Vi er stadig lavet af kød og blod. Vi er meget stolte af os selv, men vi ved ikke engang, hvordan vi skal kigge os selv i øjnene. Og hvis dét her virkelig er et telefonbillede, så ved vi besked, at den unge mand ser ikke sine øjne i spejlet, men kameraet. Han søger efter noget i os – i mennesker som han ikke engang kender.

Polina: Den unge mand repræsenterer en ny generation. Han er flot, men hans øjne er i skygge, så først troede jeg, at de var tomme.(*) Det kan betyde, at i dag er unge mennesker søde og smukke på ydersiden, men de kan være grusomme og onde på indersiden.
Manden holder en mobiltelefon, og den er tæt på hans hoved. Der er også et kranium nederst i billedet, og han berører det knapt nok. Mens manden er en ny generation, repræsenterer kraniet en ældre generation, og vi kan se, at telefoner og teknologi er vigtige ting i unge menneskers liv, men de unge har liden eller ingen forbindelse med de gamle.

(*) Det bør nævnes, at de studerende fik en ufærdig version af billedet at se, så det er den, de kommenterer ud fra. Da var der færre detaljer (og flere ‘skygger’) i udførelsen.

“Hvert strøg skal være sanset og bevidst.” Foto © Katerina Firsova.

Til seminaret fortalte kunstneren om sin tilgang til faget. Hvorfor er det efter fotografiets og filmens opfindelse overhovedet relevant at tegne og male i dag – og at male figurativt? For at svare tog hun udgangspunkt i sine erfaringer som retssalstegner.
Schütt tegner til retssager for diverse danske medier (TV2, BT, Ekstra Bladet med flere), og har dækket nogle af Danmarks højest profilerede retssager, herunder flere terrorsager og sagen mod Amagermanden. Man må ikke fotografere i retssalen, fordi det er at gå for tæt på den anklagede. Men med en tegning bibeholder man en distance, der lader personen bevare sin værdighed. Et foto er helt ufiltreret, det udstiller den fotograferede som et purt objekt, men en tegning er altid en fortolkning og dermed subjektiv – hver eneste streg på den er passeret gennem tegnerens bevidsthed og er resultatet af et bevidst valg. I det er der en omsorg for det enkelte menneske.

skitsebogen
Skitsebogen. Den viste skitse er dog (NB!) ikke fra en retssal, men fra en almindelig café. Foto © Katerina Firsova.

“Jeg har fundet ud af,” siger kunstneren, “at når man skal afbilde et menneske sandfærdigt, så kan man kun gøre det ved – i situationen – at lægge alle domme fra sig og være helt åben. Det betyder ikke, at man ikke skal se de dårlige ting – man kan netop kun se både dem og de gode ting helt klart, hvis man lader alt være, som det er i det givne øjeblik. Det er en kærlighedsgerning. Det har ikke noget at gøre med at lade stå til overfor det destruktive. Det er blot den eneste måde at se klart på.”

En retssalstegner har den samme udfordring som en journalist, at alt skal produceres i øjeblikket her og nu, og straks ekspederes videre til medierne. Sagen mod Amagermanden var speciel, fordi der var så megen opmærksomhed på den, at alt for mange mennesker ville ind og være tilskuere i retten. Derfor måtte retssalsbetjentene afvise en hel flok af de fremmødte. Der er altid reserveret et par pladser til medierepræsentanter på forhånd, men ved denne lejlighed var der ikke nok. Heller ikke til Anne Gyrite Schütt.

Skitsebogen betragtes opmærksomt
Skitsebogen betragtes opmærksomt. Heller ikke disse skitser er fra retssager: Tegneren har altid sin bog med på rejse, og “indfanger” ansigter overalt. Foto © Katerina Firsova.

Men hun var snu. Hun ræsonnerede: ‘En retssag varer længe, og der er helt sikkert nogle, der bliver trætte og går efter nogen tid. Måske til frokost.’
Tegneren blev stående på pladsen, da de andre gik. Retsbetjentene lagde mærke til hende, og efter et par timer sagde én af dem: “Nu er der en ledig plads derinde, kom bare.”
Da hun kom ind på avisredaktionen, blev ikke alene tegningerne revet væk, men hun blev også bedt om at beskrive sit indtryk af serieforbryderen og retssagen. Næste dag var hendes tegning og ord på BTs spiseseddel, og om aftenen i DR.
“Erfaringen af, hvordan alle disse mediefolk,” sagde hun, “stod midt i al deres teknologi – skærme og computere – og ventede åndeløst på min tegning – som jeg havde udført efter stort set samme metode, som hulemalerne gjorde for tredivetusind år siden – var for mig en sejr for det ældgamle håndværk.”
Man kan kalde tegningen for virkelighed med værdighed.

I sidste del af seminaret fortalte Anne Gyrite Schütt om det portræt af den engelske konge Richard III, som hun malede i anledning af hans genbegravelse i Leicesters katedral i marts 2015. Hun deltog i events omkring begravelsesceremonien, der var en stor begivenhed i England.

Richard III
Richard III malet af en ukendt kunstner. Billedet er fra slutningen af det 16. århundrede, altså malet posthumt. Billedet er hentet her og er © National Portrait Gallery London.

Da kongens kiste stod nogle dage i katedralen, og folk kunne komme og hilse på ham, dukkede der (til arrangørernes overraskelse) mellem tre- og firetusind mennesker op hver dag. Fundet af kongens rester under en parkeringsplads i Leicester havde rørt ved en nerve hos briterne. Det er svært at sige hvorfor, men måske hænger det sammen med drømmen fra Ringenes Herre om, at “Kongen vender tilbage”. Tolkien skrev sin store roman, fordi han mente, at englænderne manglede deres egen myteverden. I Ringenes Herre spiller kongefiguren en afgørende rolle for overvindelsen af det onde.

Aragorn
Savner englænderne en rigtig konge?

Richard III har som bekendt lidt under et meget dårligt ry, men som Schütt fortalte, er det i høj grad Shakespeares stykke, der er skyld i det; og Shakespeares arbejdsgivere var Tudorfamilien, der overtog kongemagten efter Richards nederlag og død på Bosworth Field d. 22. august 1485. De havde brug for at legitimere deres magt, og hvad kunne være bedre til den brug end en skildring af modparten som en åndeligt og fysisk deform barnemorder?
Imidlertid er der historisk ikke noget grundlag for at hævde, at Richard dræbte sine to nevøer, og der er historikere, der mener, at han slet ikke var nogen dårlig konge. Han tog sin stilling alvorligt og prøvede at leve efter de gamle ridderidealer. Den sidste Plantagenet-konge var også den sidste engelske konge, der red forrest i et slag. I dag ser man meget få politikere (i eller udenfor Storbritannien) tage nogen form for personlig risiko på deres job.

Den britiske komedieserie “Horrible Histories” skrev en sang, der gjorde op med myterne om Richard som en samvittighedsløs skurk; her kan man høre den til en billedside fra BBC-serien “The White Queen”, hvor Richard (spillet af Aneurin Barnard) var en af personerne.

Mange af historierne og mysterierne forbundet med Richard III får vi nok aldrig svar på. Men det, der nu toner frem i historieskrivningen, er en splinterny fortolkning af ham. Hans knogler kunne desuden give nogle svar: For eksempel var hans ryg faktisk krum – han led af skoliose. Og skaderne på knoglerne svarer til de beretninger om hans endeligt, som er overleveret.

Anne Gyrite Schütts portræt af kong Richard er enestående på den måde, at det er malet efter hans tids egne konventioner og med dens teknikker, og alligevel er en nutidig fortolkning af hans personlighed; og at det er det eneste eksisterende portræt, hvor kongen er malet i historisk korrekt dragt. For de øvrige eksisterende portrætter er alle malet posthumt i Tudortiden, og giver kongen Tudordragt på. På Schütts billede er han malet i tøj som det, han virkelig kan have båret.

Portrættet er endnu ikke publiceret på nettet. Men når det kommer, håber vi, at vi også får lov at gengive det her.

Under alle omstændigheder var de studerende helt opslugt af beretningen om billedet, kongen og historien bag. Vi fik nogle fantastiske indsigter i samspillet mellem den historiske research, det praktiske håndværk og den personlige inspiration.

mgu-foran-hovedbygningen-lille
Kunstneren foran MSUs hovedbygning. Foto © M. Pontoppidan.

Seminaret med billedkunstneren blev en stor oplevelse for de studerende, som bagefter beskrev foredraget som “fuldt af sjæl”. Anne Gyrite Schütt var en pragtfuld gæst at have, og vi håber, hun vil vende tilbage til Moskva snart.

Forår på MSU

Så er foråret kommet til Moskva Statsuniversitet: i midten af april viser vintergækkerne sig.

Vintergæk i skyggen af MSU
Vintergæk i skyggen af MSU.
Vintergæk på MSU
Vintergæk i skarp Moskvasol.

 

 

Fotos © Julia Barbakadze 2016.

Interview med de nye danskstuderende på MSU

Begynderholdet 2015 foran hovedbygningen
Studerende fra begynderholdet 2015 foran MSUs hovedbygning. Polina, Katja, Masja, Marina, Katerina og Ira. Foto © M. Pontoppidan

Det nye studieår betyder, at der kommer nye hold af studerende, som studerer dansk. De studerende er alle forskellige, men det, der forener dem, er kærlighed til det danske sprog. Vi har talt med dem og fundet ud af, hvorfor de traf dette valg.

Her er, hvad de fortæller:

ULRICHKaterina: Jeg er helt vild med rockmusik. Især gruppen Metallicas værk. Et af mine absolutte yndlingsmedlemmer af den gruppe er trommeslageren Lars Ulrich. Han er dansker. Jeg har læst rigtig mange bøger, som beretter om hans barndom i Danmark. Og disse fortællinger har helt fortryllet mig. På den måde har mine interesser haft en markant indflydelse på mig ved valget af, hvilket sprog, jeg skulle studere på universitetet.
I min fremtid kunne jeg godt tænke mig at blive musikjournalist. Danmark er et meget kunstnerisk og meget musikalsk land, derfor betragter jeg det som det ideelle sted at begynde min karriere på dette område.

Marina: Hej læsere! I begyndelsen ville jeg gerne have en teknisk eller matematisk udddannelse. Men da jeg opdagede, hvilke muligheder der er på MSU, afleverede jeg straks min ansøgning der. Det er svært at studere, men spændende og underholdende, især kan jeg godt lide det danske sprog, som tildeles stor opmærksomhed. Alle underviserne er krævende og hjælpsomme.
Da jeg skulle vælge det institut, der passede til mig, foretrak jeg at være indenfor den skandinaviske sproggruppe. Og jeg lagde mig fast på det danske sprog, fordi det er meget musikalsk, roligt og harmonisk, og desuden minder det på en eller anden måde om tysk, som jeg har studeret i omtrent tre år. Studiet af dansk fonetik, som vi skal arbejde med i det første semester, hjælper mig også i forhold til mange aspekter af russisk sprogbrug. Som russer oplever jeg at have fået adgang til et større spektrum af vokallyde, end jeg havde før.
For nylig havde vores en hold en time om dansk litteratur, hvor vi lærte landets kultur at kende. Efter min mening er den skøn. Jeg kan rigtig godt lide den måde, kulturen har udviklet sig på – indenfor film, musik og teater. Danskerne er meget glade for teater.
Varm chokoladeJeg elsker desuden også is og varm chokolade(1). Særligt har jeg lyst til at fejre den varme stemning, som i jeres land kaldes “hygge”. Det er en meget rar og passende betegnelse. Jeg har altid været tiltrukket af tilbageholdende, men venlige mennesker, jeg sætter pris på den egenskab i dem. Jeg tror, at Danmark er det land, hvor man kan finde det, som jeg værdsætter i mennesket. Jeg håber, at læserne vil være enige i, at skandinaver og russere kan finde et fælles sprog på trods af mentalitetsforskelle. Den danske sjæl kan være behageligt gådefuld for den russiske sjæl.

Havfruen af FrølichKatja: Jeg elsker virkelig eventyr. En af mine grunde til at lære dansk er H. C. Andersens eventyrverden. Som mange andre er jeg vokset op med hans bøger og er helt vild med dem. Hvor ville det være skønt at læse dem på originalsproget! Danmarks atmosfære er virkelig fortryllet: den nordiske naturs ro og renhed og en ligeså ”ren og rolig” skandinavisk mentalitet. Vikinger, gamle slotte og paladser – en rig historie og kultur. Eventyr for børn, lækkert dansk bagværk og alles yndlingslegetøj: Lego – et paradis for dem, der, som også jeg, aldrig har tænkt sig at tage afsked med barndommen.
Men jeg må sige, at hele mit livs hobby er at drømme, fordi der ikke er noget rarere end virkeliggørelsen af drømme, efter at man en million gange har forestillet sig detaljerne i det ønskede, og man inderligt venter og tror, at ønsket bliver til virkelighed.

set fra månenMasja: Jeg har udvalgt mig litteratur som det, jeg vil beskæftige mig med i mit liv. Andre europæiske landes litteratur er der allerede forsket meget i (på russisk), men den danske litteratur, som jeg tilfældigt er stødt på, forekommer mig meget gådefuld. Med hjælp fra det danske sprog vil jeg gerne begynde at forstå den, for i øjeblikket ved jeg meget lidt om den. Men sproget selv forekommer mig også meget interessant, jeg vil gerne studere det grundigt for at kunne kommunikere med folk fra Norden – jeg elsker i det hele taget Norden, og derfor håber jeg, at jeg vil synes om Danmark, det danske sprog og måden at tænke på.

Nastja: Den almindelige russer forbinder Danmark med trolddom og med slotte. Man kan antage, at denne forestilling om Danmark er forbundet med almene stereotyper om Skandinavien, og mere almen viden om Danmark i hverdagslivet. Det vil så være H. C. Andersens eventyr, skandinaviske eper og klimaet. Det vil sige, som regel bliver skov, klipper og hav associeret med noget hemmelighedsfuldt – og alt det tilsammen skaber dette eventyrbillede.

Rosenborg
Rosenborg. Foto: Agnete S. B.

Ira: Jeg har valgt dansk, fordi både sproget og landet som helhed udstråler en usædvanlig varm energi. Det ville være dejligt at formidle dansk kultur i min fædrene sfære (hjemland).

Polina: For omtrent to år siden begyndte jeg for første gang at tænke på, hvor jeg kunne bo henne, hvis jeg ikke var blevet født i Rusland, men et eller andet andet sted. Og jeg kom frem til den konklusion, at det hyggeligste sted for mig at bo ville være i et af de skandinaviske lande. Nordens natur og klima står mig meget nær, men også dens folkeslags mentalitet.

Fænø
Fredskov på Fænø.

Da jeg søgte ind på universitetet, ville jeg rigtig gerne studere netop de skandinaviske sprog. I år blev der oprettet et danskhold, hvad jeg blev meget glad for, fordi dansk regnes for langt sværere end de andre nordiske sprog, det er jo en slags udfordring, som det er umuligt ikke at tage op.

 

begynderholdet 2015
Katja, Polina, Masja, Marina og Katerina. Foto © Ira Sevostjanova

(1) I Rusland har man ikke traditionen for at drikke varm chokolade med flødeskum, så det er i sig selv et argument for at beskæftige sig med Danmark. (Red.)