To år siden…

Eugene Starostins billede (2)
Foto Eugene Starostin 2015.

«Guys, !», – råbte en stor, imponerende mand fra Metallicas crew. Han førte os hen til scenen, men alle prøvede at komme tættere på. «Stop means stop!», – råbte manden højere. «Det er meget logisk», – tænkte jeg. Der var omkring 30-40 mennesker rundt om mig. Vi var de heldige fra den officielle Metallicafanklub, som vandt muligheden for at tilbringe hele showet på scenen med gruppen. Det var den 27. august for to år siden. Metallica spillede i den olympiske arena i Moskva.

Eugene Starostins billede
Foto Eugene Starostin 2015.

Før begyndelsen af koncerten blev vi bedt om ikke at røre ved gruppemedlemmerne. Først var jeg og min veninde kede af det, men under koncerten kom gruppemedlemmerne hen til os, gav os fem, og Kirk gav os lov til at slå på hans guitarstrenge.

KF billede (2)  Katerina Firsovas billede
Foto © Katerina Firsova 2015.

Klokken 8 stod vi på scenen. Vi var i anden række lige bag Lars Ulrichs trommer. Snart efter slukkede lyset og intromelodien lød. Det var fantastisk, der løb gåsehud henover hele kroppen. Alle begyndte at synge sammen med melodien. Endelig dukkede de op: James Hetfield, Lars Ulrich, Rob Trujilio og Hammet. Den olympiske arena eksploderede under «Fuel»-sangens guitarriffs. Jeg var i den syvende himmel af lykke. Under den anden sang kastede Lars en af sine trommestikker bagud over skulderen. Det var så uventet. Jeg husker alt som i langsom gengivelse. Trommestikken flyver i min retning, springer tilbage fra en mands skulder, falder til jorden. Jeg bøjer mig hurtigt, nogen forsøger at skubbe min hånd væk med sine fødder. Men jeg tager trommestikken! Nu har jeg en ting, der har tilhørt Lars Ulrich. I slutningen af koncerten gav Kirk Hammett mig et af sine plektre. Jeg har to trofæer. Det er så sejt!

Eugene Starostins billede (3)
Foto Eugene Starostin 2015.

Koncerten var fantastisk. Gruppen spillede alle mine yndlingssange. Jeg stod ved siden af dem, jeg kunne røre dem og synge sammen med dem. De var så søde.  De elsker deres fans, og vi elsker dem! Da koncerten var slut, sagde alle mennesker fra Metallicas hold «farvel» og «tusind tak» til os! Jeg tænkte: «Kære Metallica, tusind tak til dig! Det var så spændende, at jeg aldrig vil glemme det i mit liv».

Studietur til København

I den første uge af maj rejste BA-holdet i dansk til København på studietur. For alle de studerende var det deres første besøg i Danmark nogensinde. Det var en stor oplevelse, som de fortæller om her med deres egne ord, og viser billeder fra.

Foran Grundtvig
Foto: M. Pontoppidan.

Ira: “Det er os foran Grundtvigs mindesmærke. Vi har læst mange informationer om ham inden vores studietur. Vi står i Vartovs gård. Kirken er lutheransk. Efter at vi tog dette foto, gik vi i kirke og hørte gudstjeneste. Og vi havde også en samtale med kirkens præst og hans kone, som er en fin forfatter.”

Loft på Gamle Scene
Foto © Katerina Firsova 2016.

Katerina: “Den 4. Maj gik vi til Sebastians koncert i Det Kongelige Teater. Sebastian optrådte på den Gamle Scene. Teaterbygningen overraskede os ved sin skønhed. Der var mange skulpturer, malerier på væggene, dekoreret med guld. Dette Teater fortjener at blive kaldt det Kongelige. Jeg sad på den sidste række mellem et dansk ægtepar på venstre side og en dansk kvinde med sin datter på højre. Da Sebastian begyndte at synge, sang alle i publikum sammen med ham. Den unge, danske kvinde begyndte at græde under den anden sang. Hun holdt sin mor i hånden og omfavnede hende under hele koncerten. Sebastian fandt genklang i hver danskers hjerte.”

Det Kongelige Teater Gamle Scene
Foto © Katerina Firsova 2016.

Marina: “Vores tur i Tivoli var rigtig dejlig! Først var jeg alene, fordi alle de andre studerende gik i Dyrehaven, men jeg kunne rigtig godt lide at køre i forlystelser. Jeg prøvede fire af dem. Der var vind i den første, mange råb i den anden (navnet var Dæmonen:) og en tur fra oven til Sverige i den tredje (dens navn var Det Gyldne Tårn). 

Tivoliporthvælving med lys
Foto © Marina Golubjeva 2016.

 Den fjerde, som hed Vertigo, var mest den skræmmende attraktion af alle i Europa. Flyene gik rundt selv og centrifugerede på to stænger. Alle de andre studerende kom allerede og ventede på mig, fordi jeg var i kø cirka en time. Det gik temmelig langsomt. Men da jeg prøvede det, var jeg glad, og det var danskerne, som var med mig, også. Vi smilede og grinede! Og bagefter spiste jeg en gammeldags is!

Foto Marina Golubjeva 2016.
Foto Marina Golubjeva 2016.
Tivolivand og tulipaner
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.
Foto © Marina Golubjeva 2016.

Marina: “P.S. Der var også en påfugl! Og den var smuk.”

Marina (om Langelinie og Kastellet): Vi så havfruen. Vi gik en tur til havfruen, der var et smukt slot, der mindede mig om en saksisk borg eller et ridderslot. Der var også en kirke, den var meget fin. Den var anglikansk.

Aljona: Vi boede i et godt, dansk hus. På første sal. Vi lavede mad, det var olivier, en russisk salat. Vi sang sange, danske og russiske sange (Katusja). Det var dejligt.

Oliviersalat    Kokkenes triumf

Masja: Jeg kunne lide at være til Sebastians koncert, der var så mange mennesker, som elskede Sebastian, og han var så morsom, så sjov. Det var dejligt.

Polina Masja og Sebastian
Polina og Masja poserer med Sebastian, der signerer cd’er. Foto © M. Pontoppidan 2016.

Ira: Jeg syntes, det var fint at besøge KU og arbejde med Ninas [Møller Andersens] studerende og også at besøge biblioteket, det var interessant.

Masja: Da vi besøgte KUA, var jeg forbavset over dansk design og arkitiktur. Først så vi en af undervisningsbygningerne. Den var sort og stor, himlen var blå og ren, og rundt om var der grønt græs – hvor var det flot! Inde i bygningen var der ikke noget overflødigt, kun sort og hvidt, og der var meget lys, fordi vinduerne var høje og brede. Og der var også mange biblioteker. Bagefter kom vi til et kollegium. Bygningen var rund og brun med store vinduer og balkoner. Inde i bygningen var der en smuk, grøn gård. Solen skinnede, og de studerende sad på balkonerne, det var så hyggeligt. Jeg så det og tænkte, at det er meget dejligt at bo og studere på det stille og smukke sted. Nu synes jeg, at design spiller en vigtig rolle i det. Når der er så mange fine ting omkring dig, er det lettere at arbejde og gladere at bo.

Ørestadsarkitektur
Ørestadsarkitektur. Foto © Maria Gnjevsjeva 2016.
Kollegiet
Kollegiet. Foto © Maria Gnjevsjeva 2016.

Katerina: Jeg kunne lide at gå på La Glace-cafeen. Jeg mødte min Sarah Bernhardt-kage, det var meget smukt og lækkert, som jeg sagde i mine drømme. Det var meget interessant for mig at se mange smukke kager i udstillingsvinduet. Jeg vil have en af dem til mit bryllup.

Masja: Jeg kunne lide aftenen i Tivoli. Katja og jeg var meget bange for en attraktion, og bagefter var jeg ikke bange for noget som helst. Og det var første gang, hvor jeg ikke var bange for at tale dansk, og jeg talte dansk med en dansk dame. Det var meget interessant.

Kirsebær ved Langelinie
Kirsebær ved Langelinie. Foto © Katerina Firsova 2016.

Marina: Turen [til Langelinie] var meget dejlig, der var mange træer med lyserøde blomster. Bagefter så vi Gefionspringvandet. Derefter gik vi til Nyhavn. Der var flerfarvede huse. Der sejlede et skib. Der var en åben bro, og skibene kunne sejle under den.

Ikke kun på Nyhavn har de københavnske huse forskellige glade farver. Foto © Katerina Firsova 2016.

Katerina: Det var meget flot.

Aljona: Der var et smukt Dannebrog på et skib. Og der var vind. Og det var godt vejr. Og Ninna [vores værtinde] talte også om Københavns historie.

Palæbar
På Palæbar prøvede vi dansk smørrebrød. Foto © M. Pontoppidan 2016.
Japansk kirsebær maj 2016
Vi ankom til København dagen efter Sakurafestivallen. Foto © Katerina Firsova 2016.
Thorvaldsens museum
Vi var på Thorvaldsens museum og senere samme dag i Vor Frue Kirke, hvor vi kunne sammenligne Jesus-, apostel- og døbefontversioner. Foto © Katerina Firsova 2016.

Aljona: På Thorvaldsens Museum så vi hans skulpturer. Jesus Kristus-skulpturen imponerede os meget. Jeg kan ikke glemme hans blik. Det var venligt og gavmildt.

Thorvaldsens Kristus
Foto © Aljona Podosjvina 2016.
På vandbussen
På københavnsrundvisning med Ninna tog vi på et tidspunkt vandbussen langt ud ad Islands Brygge.
Amalienborg med kongeflag og cykler
Amalienborg så vi med hejst kongeflag og “garder-Jens” på vagt. Foto © Katerina Firsova 2016.
Ulykkelig kærlighed
Der er stof til en ulykkelig kærlighedshistorie i dette billede. Hvem vil skrive den og indsende den til os? Foto © M. Pontoppidan 2016.
Vagten ved Rosenborg
Rosenborgs Jenser beså vi også… Foto © Katerina Firsova 2016.
Andersen troner i bøgeblade
… og hilste på H. C. Andersen, der tronede blandt bøgeblade i Kongens Have. Om aftenen sang vi en sang af Poul Feldvoss og Trygve Dreijer om denne statue. Komponisten spillede selv for os. Foto © Katerina Firsova 2016.
Andersenselfie
En Andersenselfie kan man ikke undvære. Foto © Katerina Firsova 2016.
Danmarks nationalfugl
Foto © Katerina Firsova 2016.

Aljona: Vi var i Botanisk Have og så mange svaner. Jeg tænkte på Andersens eventyr “Den grimme ælling”. Og efter det var vi i Kongens Have. Her var en statue af Andersen. Jeg havde en følelse af, at H. C. Andersen gik med os.

Dyrehavedyr
At se nogle af Dyrehavens hjorte var et stort ønske. Det blev til dette ene eksemplar. Foto © Katerina Firsova 2016.
I præsteboligen
Præst ved Vartov kirke Niels Grønkjær og forfatter Ida Jessen gav os en overstrømmende modtagelse i deres hjem, hvor vi både fik diskuteret grundtvigansk teologi og hørt en levende beretning om vejen til at blive forfatter. Det var et højdepunkt på turen. Foto M. Pontoppidan © 2016.

Begge fotos af oliviersalaten er © Katerina Firsova 2016.


 

 

“Hwæt! Wé Gárdena…”

Bagby med lyre

“Hwæt!” – Benjamins stærke stemme når hvert hjørne i salen –
“Wé Gárdena in géardagum
Þéodcyninga þrym gefrúnon·
hú ðá æþelingas ellen fremedon.
Oft Scyld Scéfing sceaþena þréatum
monegum maégþum meodosetla oftéah
egsode Eorle syððan aérest wearð
féasceaft funden hé þæs frófre gebád·
wéox under wolcnum weorðmyndum þáh
oð þæt him aéghwylc þára ymbsittendra
ofer hronráde hýran scolde,
gomban gyldan þæt wæs gód cyning.” (1)

– Sådan begyndte den nutidige scop (2) sin sang, og tilhørerne vendte deres øjne mod ham. Da hersker komplet stilhed i kirken, der kun bliver afbrudt af Benjamins stemme og harpe.
Men lidt om forhistorien.
”Nu,” – sagde professor Driscoll, efter at han havde lagt historiografi-litteraturlisten ned på bordet, – “noget mindre akademisk. Jeg har set en reklame for, at Benjamin Bagby skal holde en koncert d. 20. oktober. Kender I hr. Bagby? Han har fremført Beowulf – på oldengelsk – de sidste… hvad? Tyve år? Jah, deromkring. Og den 20. skal han til København. Hvem vil med?”
Hele holdet rækker hænderne op.
BagbyOg så sidder vi i koncertkirkens skib og lytter til stykket, som er mindst tusind år gammelt. Det er ikke bare en forelæsning – nej, det er en ægte opførelse. Når det hændler om tab, græder Benjamin næsten. Når der er noget ironisk – blinker han, læner sig frem og ser sigende på os. Når underteksterne i baggrunden siger noget særlig vigtigt, dæmper scopen sin stemme, hvisker næsten, og publikum må holde sig ekstra stille. Når der er kamp i sangen, er hvert af Benjamins ord som et sværdslag mod skjoldet.
Der er mindst ti minutters bifald, da hr. Bagby er færdig. Han ser ganske beskeden ud og bukker. Efter en kort pause kommer han ud på scenen igen og begynder at besvare vores spørgsmål. Nej, Benjamin er ikke historiker eller lingvist, han er sanger. Ja, han forstår, hvad han synger, men det er mere en generel forståelse, han gør det meste fra hukommelsen. Ja, han har taget et kursus i oldengelsk, og han klager over, at det ikke var så let for ham. Nej, i hånden har han ikke en lut, det er en harpe. Ja, den er en reproduktion af et ægte arkæologisk fund, den er bygget af tyske rekonstruktører. Nej, han skriver ikke noget partitur, han improviserer hver gang. Ja, det kommer fra barndommen, da han læste Beowulf, da han var tolv. Det er kun senere, at jeg bemærker en ting: blandt sine svar reklamerer Benjamin ikke for sine DVD’er. Han virker som en ægte kunstner.

Scopen  nyder en god dansk øl, mens han besvarer publikums spørgsmål.
Scopen nyder en god dansk øl, mens han besvarer publikums spørgsmål. (Red.)

Nu er jeg tilfældigvis historiker med speciale i den angelsaksiske periode, og Beowulf virker næsten som en salme på enhver angelsaksiskforsker. Der er Iliaden og Odysséen for en oldgræsk filolog, Das Nibelungenlied for en tysk romantiker og La Chanson de Roland for en fransk, og der er Beowulf for os. De første ord fungerer faktisk som et kodeord. Man siger: ”Hwæt!” – og hvis man får: ”…Wé gárdena in géardagum” tilbage, så ved man straks, at den her person er en af vore. Men almindeligvis bliver Beowulfs linjer kun på papiret, dog bringer Benjamin dem til live endnu engang.
Jeg kan sige helt ærligt, at hr. Bagby har åbnet Beowulf for mig igen. Han er en stor kunstner, så vær så venlig at besøge hans hjemmeside: http://www.bagbybeowulf.com/ Tak!

Koncertfotos © Denis Sukhino-Khomenko 2015

(1) Om spyd-daners færd i fortids dage,
om dåd og bedrift, af drotterne øvet,
om ædlingers sejrsry sagn har vi hørt!
Ofte Skjold Skefing drev skarevis fjendernes
myldrende flokke fra mjødsalens bænke
og slog dem med jammer. Som hjælpeløst barn
blev først han fundet, men fanged så lykke
og voksed i hæder og ry under himlen,
så alle de folk, der fjernt over hval-vejen
rundt om leved, lyde ham måtte
og skat ham give: godt var hans styre!
(oversat af Adolf Hansen, 1910).

(2) En angelsaksisk digter/sanger.