Peter Høeg på besøg i Sankt Petersborg

Peter Høeg med sin kone fra metronews
Peter Høeg med sin kærlighedspartner foran Sankt Petersborg Statsuniversitet ved bredden af Nevafloden. Foto © Jelena Palm / Metronews 2017.

Peter Høeg er meget læst i Rusland. Hans russiske forlag, Symposium, har sammen med hans oversætter, Jelena Krasnova, i femten år forsøgt at invitere den tilbagetrukne forfatter til landet for at træffe de russiske læsere – og i år lykkedes det endelig. Det var en stor begivenhed. D. 3. september 2017 var der Peter Høeg-aften i det flotte, peterborgske kulturhus ERARTA, billetterne blev revet væk, og mange gik forgæves. Jelena Andersen var tolk, forlagsdirektør Aleksandr Kononov var vært, og den danske konsul, Jens Thomsen, samt Det Danske Kulturinstituts leder, Finn Andersen, holdt velkomsttaler.

Der var en varm stemning aftenen igennem. Publikum lyttede intenst åbent, og forfatteren var i kontakt med hele salen. Spørgsmål og svar vekslede med egentlige fortællinger, som Peter Høeg fik til at vokse organisk ud af det dansk-russiske møde. Han havde også smukke ord at sige om selve sin oplevelse af Rusland. Han oplevede kulturen som hjertefokuseret – med henvisning til de hesykastiske munkes dyrkelse af den såkaldte hjertebøn – og mente, at den russisk-ortodokse kultur aktuelt er den eneste, der fokuserer direkte på hjertet i sin åndelige stræben. Hjertelighed var også det ord, han anvendte om sin modtagelse i landet, sit møde med mennesker dér.

Peter Høeg er jo et menneske, der lægger megen vægt på at opfatte omverdenen kropsligt og følelsesmæssigt, og det var et genkommende tema både på aftenen i ERARTA, og til det efterfølgende oversætterseminar på Sankt Petersborg Statsuniversitet, som de danskfaglige kolleger fra Moskva også deltog i.

Her overraskede Peter Høeg russerne med praktiske øvelser, hvor deltagerne skulle lægge hænderne på hinandens skuldre og være i fysisk kontakt. Russerne er slet ikke vant til den slags på et akademisk seminar – endnu mindre, end danskerne ville være – men tog det med godt humør. Høegs pointe var at sætte fokus på, hvad der får os til at koncentrere os bedre, være mere til stede, være mest muligt os selv. Han fortalte meget om sit nuværende arbejde med børn og unge, hvor han underviser dem i denne tilstedeværelse i kroppen.

Et andet tema, der vendte tilbage under Peter Høeg-dagene i Sankt Petersborg, var temaet illusion. Forfatteren forklarede, at han betragter sin egen historiefortælling som en form for illusionsskabelse: Det gælder om at få læseren til at tro på, at forfatteren ved mere om sit emne, end han egentlig gør. Det gælder om at skabe en oplevelse af substans – nok til, at fortællingen fungerer som fortælling.

Eksempelvis er fysik et bærende tema i “Effekten af Susan”, hvis hovedperson er fysiker. Peter Høeg har ikke selv denne uddannelse, men har tilegnet sig et sprog til at tale ud fra fysikerens position, og på den måde gøre fysikeren levende. Høeg sammenlignede også forfatterens gerning med klovnens, der på sin egen måde er afhængig af publikums illusioner. Performance, rollespil, leg – alt dette er vigtigt for Peter Høeg som forfatter, som tilstand i arbejdsprocessen – og måske også eksistentielt i livet.

Der var stof til eftertanke i disse performances. Spørgsmålene om spil og illusion bragte af sig selv en refleksion med sig om sandhed og virkelighed. Så vi oplevede, at samtalen kun lige var begyndt… og at den for os, der kom som udenbys gæster til arrangementerne i Sankt Petersborg, satte andre samtaler i gang efter hjemkomsten til Moskva. Vi takker vores kolleger og forlaget for at have været værter for et så velorganiseret program. En særlig tak og hæder går til Jelena Krasnova, som ene kvinde har stået for de russiske oversættelser af alle Peter Høegs værker, og også var primus motor for Peter Høeg-dagene.

Her kan man se et interview med Peter Høeg fra ERARTA, før selve publikumsmødet. Den russiske oversættelse af, hvad han siger, speakes ind over forfatterens egen tale, men lidt af det danske kan man da høre.

Foruden aftenen i ERARTA, oversætterseminaret på Sankt Petersborg Statsuniversitet, en pressekonference og en reception med koncert på Det Danske Kulturinstitut var der også arrangeret et digitalt møde i Præsidentbiblioteket mellem forfatteren og læsere fra seks forskellige russiske byer.

IMG_5025
Peter Høeg på Sankt Petersborg Statsuniversitet omgivet af danskfaglige russere, og med sin oversætter, Jelena Krasnova, ved sin venstre side. Foto © Ksenija Gordejeva 2017.

 

 

Interview med de nye danskstuderende på MSU

Begynderholdet 2015 foran hovedbygningen
Studerende fra begynderholdet 2015 foran MSUs hovedbygning. Polina, Katja, Masja, Marina, Katerina og Ira. Foto © M. Pontoppidan

Det nye studieår betyder, at der kommer nye hold af studerende, som studerer dansk. De studerende er alle forskellige, men det, der forener dem, er kærlighed til det danske sprog. Vi har talt med dem og fundet ud af, hvorfor de traf dette valg.

Her er, hvad de fortæller:

ULRICHKaterina: Jeg er helt vild med rockmusik. Især gruppen Metallicas værk. Et af mine absolutte yndlingsmedlemmer af den gruppe er trommeslageren Lars Ulrich. Han er dansker. Jeg har læst rigtig mange bøger, som beretter om hans barndom i Danmark. Og disse fortællinger har helt fortryllet mig. På den måde har mine interesser haft en markant indflydelse på mig ved valget af, hvilket sprog, jeg skulle studere på universitetet.
I min fremtid kunne jeg godt tænke mig at blive musikjournalist. Danmark er et meget kunstnerisk og meget musikalsk land, derfor betragter jeg det som det ideelle sted at begynde min karriere på dette område.

Marina: Hej læsere! I begyndelsen ville jeg gerne have en teknisk eller matematisk udddannelse. Men da jeg opdagede, hvilke muligheder der er på MSU, afleverede jeg straks min ansøgning der. Det er svært at studere, men spændende og underholdende, især kan jeg godt lide det danske sprog, som tildeles stor opmærksomhed. Alle underviserne er krævende og hjælpsomme.
Da jeg skulle vælge det institut, der passede til mig, foretrak jeg at være indenfor den skandinaviske sproggruppe. Og jeg lagde mig fast på det danske sprog, fordi det er meget musikalsk, roligt og harmonisk, og desuden minder det på en eller anden måde om tysk, som jeg har studeret i omtrent tre år. Studiet af dansk fonetik, som vi skal arbejde med i det første semester, hjælper mig også i forhold til mange aspekter af russisk sprogbrug. Som russer oplever jeg at have fået adgang til et større spektrum af vokallyde, end jeg havde før.
For nylig havde vores en hold en time om dansk litteratur, hvor vi lærte landets kultur at kende. Efter min mening er den skøn. Jeg kan rigtig godt lide den måde, kulturen har udviklet sig på – indenfor film, musik og teater. Danskerne er meget glade for teater.
Varm chokoladeJeg elsker desuden også is og varm chokolade(1). Særligt har jeg lyst til at fejre den varme stemning, som i jeres land kaldes “hygge”. Det er en meget rar og passende betegnelse. Jeg har altid været tiltrukket af tilbageholdende, men venlige mennesker, jeg sætter pris på den egenskab i dem. Jeg tror, at Danmark er det land, hvor man kan finde det, som jeg værdsætter i mennesket. Jeg håber, at læserne vil være enige i, at skandinaver og russere kan finde et fælles sprog på trods af mentalitetsforskelle. Den danske sjæl kan være behageligt gådefuld for den russiske sjæl.

Havfruen af FrølichKatja: Jeg elsker virkelig eventyr. En af mine grunde til at lære dansk er H. C. Andersens eventyrverden. Som mange andre er jeg vokset op med hans bøger og er helt vild med dem. Hvor ville det være skønt at læse dem på originalsproget! Danmarks atmosfære er virkelig fortryllet: den nordiske naturs ro og renhed og en ligeså ”ren og rolig” skandinavisk mentalitet. Vikinger, gamle slotte og paladser – en rig historie og kultur. Eventyr for børn, lækkert dansk bagværk og alles yndlingslegetøj: Lego – et paradis for dem, der, som også jeg, aldrig har tænkt sig at tage afsked med barndommen.
Men jeg må sige, at hele mit livs hobby er at drømme, fordi der ikke er noget rarere end virkeliggørelsen af drømme, efter at man en million gange har forestillet sig detaljerne i det ønskede, og man inderligt venter og tror, at ønsket bliver til virkelighed.

set fra månenMasja: Jeg har udvalgt mig litteratur som det, jeg vil beskæftige mig med i mit liv. Andre europæiske landes litteratur er der allerede forsket meget i (på russisk), men den danske litteratur, som jeg tilfældigt er stødt på, forekommer mig meget gådefuld. Med hjælp fra det danske sprog vil jeg gerne begynde at forstå den, for i øjeblikket ved jeg meget lidt om den. Men sproget selv forekommer mig også meget interessant, jeg vil gerne studere det grundigt for at kunne kommunikere med folk fra Norden – jeg elsker i det hele taget Norden, og derfor håber jeg, at jeg vil synes om Danmark, det danske sprog og måden at tænke på.

Nastja: Den almindelige russer forbinder Danmark med trolddom og med slotte. Man kan antage, at denne forestilling om Danmark er forbundet med almene stereotyper om Skandinavien, og mere almen viden om Danmark i hverdagslivet. Det vil så være H. C. Andersens eventyr, skandinaviske eper og klimaet. Det vil sige, som regel bliver skov, klipper og hav associeret med noget hemmelighedsfuldt – og alt det tilsammen skaber dette eventyrbillede.

Rosenborg
Rosenborg. Foto: Agnete S. B.

Ira: Jeg har valgt dansk, fordi både sproget og landet som helhed udstråler en usædvanlig varm energi. Det ville være dejligt at formidle dansk kultur i min fædrene sfære (hjemland).

Polina: For omtrent to år siden begyndte jeg for første gang at tænke på, hvor jeg kunne bo henne, hvis jeg ikke var blevet født i Rusland, men et eller andet andet sted. Og jeg kom frem til den konklusion, at det hyggeligste sted for mig at bo ville være i et af de skandinaviske lande. Nordens natur og klima står mig meget nær, men også dens folkeslags mentalitet.

Fænø
Fredskov på Fænø.

Da jeg søgte ind på universitetet, ville jeg rigtig gerne studere netop de skandinaviske sprog. I år blev der oprettet et danskhold, hvad jeg blev meget glad for, fordi dansk regnes for langt sværere end de andre nordiske sprog, det er jo en slags udfordring, som det er umuligt ikke at tage op.

 

begynderholdet 2015
Katja, Polina, Masja, Marina og Katerina. Foto © Ira Sevostjanova

(1) I Rusland har man ikke traditionen for at drikke varm chokolade med flødeskum, så det er i sig selv et argument for at beskæftige sig med Danmark. (Red.)