Inger Christensen-sangen “Jeg ser de lette skyer”

Vores danskhold lærte sangen “Jeg ser de lette skyer” med tekst af Inger Christensen specifikt til et Inger Christensen-seminar på Den Danske Ambassade i Moskva i anledning af en ny russisk oversættelse af samlingerne “Lys” og “Græs” ved Marina Oberlander.

Her synger tre af dem sangen foran Moskva Statsuniversitet i det dejlige forårsvejr.

Nedenfor ses omslaget til den nye, russiske Inger Christensen-udgivelse. Bogen er smukt illustreret af en meget ung kunstner på kun syv år.

 

 

 

“Sommerfugledalens” første sonet deklameret af vores egne sommerfugle

Vi læser Inger Christensens berømte sonetkrans Sommerfugledalen – et requiem, og i det tidlige forår tog vi den første sonet med udendørs og lod den flyve.

I.

De stiger op, planetens sommerfugle
som farvestøv fra jordens varme krop,
zinnober, okker, guld og fosforgule,
en sværm af kemisk grundstof løftet op.

Er dette vingeflimmer kun en stime
af lyspartikler i et indbildt syn?
Er det min barndoms drømte sommertime
splintret som i tidsforskudte lyn?

Nej, det er lysets engel, som kan male
sig selv som sort Apollo mnemosyne,
som ildfugl, poppelfugl og svalehale.

Jeg ser dem med min slørede fornuft
som lette fjer i varmedisens dyne
i Brajcinodalens middagshede luft.

Video © M. Pontoppidan 2016
Foto af Apollo Mnemosyne © Friedrich Böhringer