Exlibrium

Tegneserieindustrien i Rusland er ikke særlig veludviklet. Vi har nogle tegneserier for børn og også oversættelser af udenlandske serier, som Marvel, DC og også orientalske (manga, manhwa og så videre). Men siden 2011 eksisterer der også et stort forlag, Bubble, som beskæftiger sig med originale russiske tegneserier tegnet i vestlig stil.

Ahab udsnit

Oprindeligt var Bubble et satirisk blad, men da det gik dårligt for det, lancerede de i 2012 fire nye tegneserier: en Sankt Petersborg krimi/actionserie, en spionserie, en fantasyserie om rejser i tid og mellem verdener, og en mystisk fantasyserie om en dæmondræber.
Et typisk træk er, at hovedpersonerne er russere, meget som i amerikanske tegneserier, som næsten altid er om USA. Forfatterne leger ofte med ideer fra russisk folklore og andre kilder.
I oktober 2014 fremkom der to nye serier, og en af dem er ”Exlibrium”, som jeg har fulgt med fornøjelse fra det første nummer. Handlingen begynder og udvikler sig i og omkring Moskva. Hvad drejer det sig så om?
Det er sådan, at helte i bøger af og til ikke vil blive i deres historier, og så gør de sig fri for at vandre omkring i vores verden. Men der er også virkelig farlige personer i nogle bøger, og derfor kan man ikke lade det fortsætte sådan.

Raskolnikov
Raskolnikov er stukket af fra sin historie. De ældre damer ænser intet, fordi almindelige mennesker i serien fortrænger alle de vanvittige ting, der sker omkring dem. (Red.)

Der er specielt trænede mennesker (”Læseheste”) som opsporer disse personer og skubber dem tilbage i den bog, som de kommer fra. En (mere eller mindre) almindelig pige, som hedder Lilija, blander sig også ved et uheld i en af historierne (nemlig i ”Den lille Rødhætte”), og må nu blive en af Læsehestene (ellers vil hun dø).
Jeg elsker, hvordan man i tegneserien bruger små historier, som enhver russer kender, ofte historier for små børn, men de bliver præsenteret meget alvorligt.

Vasilisa
Vasilisa den Underskønne er undsluppet fra et russisk folkeeventyr og sniger sig rundt i en skummel Moskvagyde med den dødningelygte, hun har fra eventyrheksens hus. (Red.)

Hovedpersonen, Lilija, gør sagen endnu mere interessant. Hun blev opdraget alene, uden at kommunikere med andre børn, fordi hendes forældre ofte flyttede. Hun kunne ikke engang gå i skole, og havde kun bøger, computerspil og internet. Derfor er hun en nørd nu, og vi ser handlingen fra hendes synspunkt, med mange henvisninger til moderne kultur.

Lilija som Sherlock dansk
Uden referencer duer helten ikke: Når Lilija skal regne noget ud, nørder hun Holmes. (Red.)

Man kan lære virkelig meget om russisk kultur fra denne serie, og den er også meget spændende. Det første nummer af alle forlagets serier blev oversat til engelsk i sommers i anledning af ComicCon i San Diego. Man kan læse dem her.

Illustrationerne her på siden er gengivet med venlig tilladelse fra Bubble. (Dansk oversættelse: M. Pontoppidan.)

Ahab dansk
En typisk morgen for Lilija. (Red.)

 

Kamalejeblomsten

Kamalejeblomsten
Mit eksemplar af “Kamalejeblomsten” og min avatar-mokona. Foto © Lena Starostina 2015.

I Rusland er der mange fantasybøger. I dag vil jeg tale om en bog af en af de bedste nulevende forfattere i den genre (efter min mening, selvfølgelig). Hendes navn er Olga Gromyko. Hun er mikrobiolog af profession, hun bor i Hviderusland og har skrevet romaner på russisk siden 2002. Bogen, som gjorde hende kendt, var “Profession: Heks” (“Профессия: Ведьма”, 2002), og det var humoristisk fantasy. I hendes værk kan man ofte finde ironi og endda sarkasme, men der er ikke bare det. Historierne er meget spændende, og kompositionen er ofte ligefrem og elegant, og det giver plads til den karakterudvikling, som gør hendes bøger så attraktive at læse.

Min yndlingsbog af hende er måske “Kamalejeblomsten”(1) (“Цветок камалейника”, 2006). Det drejer sig om en verden, hvor menneskene tror på Iggr den Toenige, den eneste som kan bringe liv til jorden ved sine “præster”: mystiske væsener, “dhærrer”, som ligner tobenede, intelligente øgler. Det betyder, at man kun sjældent kan føde et barn eller få en god høst uden at betale til “Iggr”. Men er der ikke noget trick ved det? Er det måske omvendt sådan, at disse præster slet ikke understøtter livet? Har det ikke været anderledes i fortiden? Er der nogen som kan huske det? Og hvis ja, kan den person så gøre noget?

Som jeg har sagt, er det bedste i Gromykos bøger ikke emnet, men her er det lige så interessant som bogens verdens atmosfære og karaktererne. Den middelalderlige setting blander sig med hverdagsproblemerne hos hovedpersonerne: en optimistisk parasitjæger med sin kæmpekat, en ordenshåndhæver (som en moderne politimand) og en “usædvanlig” præst. Mere siger jeg ikke, for det ville være en spoiler.

 

(1) Det er en fiktiv blomst, den har ikke noget at gøre med en kamelie. (Red.)

Ishtar, kæmpekuglen og Al Qaida: Science fiction og virkelighed

Brudstykke af Omslag Asimov Foundation-2
Fra en af bøgerne i Asimovs serie (en lydbogsudgave på russisk).

En god bog kan blive et middel til at erkende og se virkeligheden. Og hvis jeg siger ”mine yndlingsbøger”, så mener jeg de bøger, som inspirerer mig og som giver plads til fantasi, til at tænke. Jeg mener de bøger, hvor man ikke kan forudsige, hvad der videre sker. Jeg kan lide bøger, som viser verden i det store og hele og som afspejler, hvordan virkeligheden ændrer sig. Derfor er fantasyromaner og science fiction mine yndlingsgenrer. Der er mange russiske forfattere, som skriver science fiction og fantasybøger, men jeg vil fortælle om Viktor Pelevin. Han er en moderne russisk forfatter og er meget kendt i Rusland. I hans skandaleombruste fortællinger optræder der politikere og robotter, engle, terrorister og troldmænd.

Den mest kendte roman af Pelevin hedder ”Generation P”. Den handler om den generation af russere, som voksede op i tiden af politiske og økonomiske reformer i 1990-erne. Hovedfiguren er Vavilen Tatarskij. Han er uddannet i litteraturvidenskab og arbejder som tekstforfatter. Senere får han et populært arbejde som konceptudvikler og udtænker forskellige reklamer og former politikernes fremtræden i fjernsynet. Sådan viser Pelevin, at alt, hvad man ser på tv, ikke er sandt, men et velovervejet opspind. Hovedpersonen Vavilen kan ikke lide sit arbejde, han spørger sig selv, hvem styrer det hele, hvem har behov for at vise en løgn til folk? I slutningen af bogen bliver han en levende gud og gifter sig med gudinden Ishtar.

Omslag Pelevin SNUFFPelevins roman ”S.N.U.F.F.” er også anbefalelsesværdig. Der fortæller hovedpersonen om det moderne postapokalyptiske samfund, hvor han bor. Det består af et land for pøbelen, som hedder Urkaina, og over dette land hænger en kæmpekugle, hvor eliten bor. Der er mange hentydninger til den sociale og politiske situation i Rusland. Forfatteren siger, at der ingen helte er i hans romaner, kun personer.

Min anden yndlings-science fiction-forfatter er Isaac Asimov. Han er ikke russer, men en amerikansk forfatter, men han blev født i USSR, i det nuværende Smolenskområde. Han er meget kendt for sine bøger om robotter. Min yndlingsbog er ”Stiftelsen”. Det er en cyklus af syv science fiction-romaner om et stort galaktisk imperies krak og også om genfødelsen af dette imperie. Som prototype tog han ”Roms historie”.

Omslag Asimov Foundation

Hans romanfigur Seldon har opfundet psykohistorie – en videnskab, som kan forudsige imperiets fald og folks handlinger, og hvordan begivenheder og historiens gang udvikler sig. Man siger, at Osama Bin Laden blev inspireret af denne bog til at skabe terrororganisationen ”Al Qaida”, som betyder ”Stiftelsen” på arabisk. Handlingen i bøgerne omfatter mere end 20.000 år og hører til de 10 bedste science fiction-serier i verden.

En berømt illustrator på Asimovs serie er Michael Whelan. Se for eksempel hans indtryksrige illustrationer til “Stiftelsen” her og her.