Når kager besynges X: Drømmekage III

Hermed atter et digt tilsendt af en danskstuderende i Austin. Louis Cohens hyldestdigt til drømmekagen ender i en kosmisk vision.

drommekage Amo
Drømmekage i bradepande med bagepapir. Fra Amos hjemmeside.

Drømmekage, Drømmekage: Et Digt
af Louis Cohen

Hver nat lukker jeg mine øjne
Og rejser længt væk.
Jeg går ikke i seng –
Åh nej!
Jeg tager bare en bid
Og falder ind i drømmekagens verden.
Hvad kan jeg fortælle om det?
Så sød!
Her er kun en sans: smagssans
Men det er nok for en verden
At blive tabt i…
evigt lækker!
Drømmekage, Drømmekage
Du er mere end en drøm
Du er et univers
Af sukker!

 

Når kager besynges IX: Drømmekage II

De kunstneriske danskstuderende i Austin giver her endnu en prøve på deres kagelyrik. Drømmekagen inspirerer Mason McCabe til at fabulere og skabe et skønt drømmesyn:

polsk bagning af dansk drømmekage
Da vores kageserie nu er blevet multinational, synes jeg, det er passende at præsentere dette billede taget af den polske madblogger Małgosia Drohomirecka, der på sin side Pani Kucharka præsenterer sine landsmænd for den danske spise.

Hvad er en drøm du kan have om dagen?
Hvad er en drøm du kan have langt væk fra en seng?
Natten er langt væk, og du drømmer,
du sidder på havet og i en grøn gård.
Med strimlet kokosnøddehår og mørke øjne ser du gårddyrene.
Den gamle kvinde bringer drømmekagen med til dig
Og du sover ikke
Men du drømmer
Dine mørke øjne er fulde af lilla lys, barn
Er du ikke sulten ude på havet?

Når kager besynges VIII: Hindbærsnitter

 Her er endnu et af de mundvandsfremkaldende kagedigte fra danskstuderende i Austin. Helene Walsh hæver hindbærsnitten til skyerne:

Lone Landmands hindbærsnitte
Foto fra Lone Landmands formidable hjemmeside.


Hindbærsnitter
Af Helene Walsh

Minder mig om en sommerdag
Med en rigtig god smag

Vi får dem fra et bageri
Som vi godt kan lide

Hvid og rød
Og rigtig sød

Bare et lille stykke
Og så er jeg i lykke!

Jeg synes de er så dejlige
Jeg vil aldrig blive færdig

Når jeg cykler hjem
Drømmer jeg om dem

Hindbærsnitter er min yndlingskage
Det har jeg lige opdaget

Når kager besynges VII: Jordbærkage

Her følger den anden gæsteoptræden fra Austin i Texas. Alexis Bramlett har valgt at besynge den højtelskede, danske sommerkage: jordbærkagen.

jordbaerkage fra femina
Foto fra femina.dk , hvor man også kan finde opskriften på denne lækre, traditionelle sommerkage.

Jordbærkage – Mere Som “Jordbedstekage”
af Alexis Bramlett

Jeg har drømt om mange ting,
fra penge til kærlighed og lykke.
Men der er kun en ting her omkring,
jeg drømmer om lavet af sukker.

Jordbærkage minder mig om foråret,
om solskin, om frisk luft, om fred.
Det er så dejligt, når du spiser den,
kan du aldrig være trist eller vred.

Bærrene er lækre, levende og søde.
Butterdejen er fliget, luftig og guld.
Og hvem kan glemme fløden
Til sammenligning er andre kager et nul.

Du kan drikke øl med din jordbærkage.
Det bringer smagen af appelsin frem.
Kun en rigtig kageekspert kan smage
De komplekse lag fra begyndelse til slut.

Jeg ved, at lære dansk er en stor ting
Lad ikke en uspecifik opskrift stå i din vej.
Hvis du kan overleve danskkurset,
Kan du helt sikkert bage en jordbærkage.

Når kager besynges VI: Drømmekage I

Så er det blevet tid til en række gæsteoptrædener fra den anden side Atlanten. Danskstuderende fra Austin Universitet i Texas, USA, har forelsket sig i de moskovitiske danskstuderendes faible for at besynge det danske kagebord, og giver her hver deres prøve på den ædle kunst.

Mara Techam lægger ud med drømmekagen:

droemmekage-dobbel-kokos-topping-5YVZbTmuXi2zGVT_TKBOpg

Foto © Bo Bedre.


Digt om kage
af Mara Techam

Vi har for mange drømme.
Så mange drømme,
at vi næsten kan smage dem,
de smager ligesom skyer
og paradiser.

De er luftige og lette.

vi har mange drømme.
Nogle vi kan se,
Nogle vi kan smage,
Nogle vi kun kan forestille os.

Men der er få, vi kan lave.
Men vi kan altid lave drømmekager.
Alle og enhver kan lave drømmekager.

Farverige gevandter og Magtens stavefejl: To digte af Niels Broen

Nina Møller Andersen takkede i 2016 af som formand for Lektoratsudvalget, og på lektorernes sommermøde i august blev hun retmæssigt hyldet som Den Gode Fe, og den danske lektor i Granada, Niels Broen, deklamerede to digte, som han havde tilegnet hende.
Vi har fået lov at bringe dem på vores hjemmeside, da de – ud over at være en hyldest til Nina – også hylder det danske sprog og arbejdet med det på smuk vis.

Flemming Flindt
Den danske koreograf og danser Flemming Flindt. Foto fra Alcethron.com


Og så jeg dig ikke i farverige gevandter?

Husker du, da vi forsøgte at bøje verbet at elske i bydeform?
Det var vores oprør mod bondepietisme og de possessive pronominer.

Vi knælede for etruskerne og venusaltret, mens blikket uærbødigt flakkede efter vestalinder og gladiatorers symmetri,
efter ballerinaer og spillemænd. Du kiggede efter Flemming Flindt og jeg efter Vivi. Mon vi søgte i redundans?
Søgte vi forgæves?

For normaliteten antog også form af imperativ,
selv for uregelmæssige verber som os,
og som ungarere, finner og estere
aldrig rigtig vil kunne føle dansk,
fordi de ingen præpositioner har,
men blot et spinkelt suffiks,
vil vi aldrig kunne affinde os med morfologiens forudsigelighed,
snarere søger vi en molekylær grammatik,
organisk som kun ord kan være det.

 

Magtens stavefejl

Jeg elsker stavefejl, ikke de meningsforstyrrende naturligvis,
men dem der er tro mod det talte sprog,
mod bevægelsen og tankens smidighed.
Stavefejl virker som en rød klud foran pedantens monokel, minder mig om det fri menneske mod kirken, den fordomsfri tanke, uden stavekontrol.

Jeg elsker stavefejl, ikke de graverende naturligvis,
men dem der gør dansk lettere for nydanskere,
for ordblinde og for børn.
Stavefejl er en slags oprør mod konventionerne, uden spindoktor, minder mig om en uafbrudt bevidsthedsstrøm, H. C. Andersen og Niels Bohr.

De elsker stavefejl, ikke deres egne naturligvis,
men mine eller dine,
eller deres fjenders.
Stavefejl understøtter deres elitære verden,
minder dem om formens tilsyneladende overlegenhed;
og indholdets manglende formåen,
om analfabeter og deres egen lykkes smed.

Men under sproget gemmer sig en sandhed,
ældre end alle stavefejl,
som kroppen under tøjet,
byen uden biler.
Et sub-morfologisk jordlag, hvor den ordløse kærlighed flyder,
helt tilbage fra den gang, hvor hverken historien eller sproget var til.
Først var stilheden
og stilheden talte…