Billedkavalkade og rapport fra danskfagets 50-årsjubilæum på MSU

5448 копия
Gruppefoto af gæster og værter i forhallen.  Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Studieårets største begivenhed, som vi havde forberedt os til gennem lang tid, var uden tvivl danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moska Statsuniversitet, som blev fejret med en perlerække af begivenheder d. 28.-29. marts 2017. Alle tidligere årgange af danskstuderende, fra 1967 og til i år, var inviteret, foruden tidligere danske sendelektorer og vores danskfaglige kolleger, både undervisere og studerende, fra andre russiske universiteter i Moskva og Sankt Petersborg.

5384 копия
Institutleder Jelena Tjekalina (sub rosa), og til højre vore yndige kolleger fra Nordens Venedig (Sankt Petersborg): institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet (SPSU), Jelena Krasnova, Jelena Gurova, Jevgenija Sinitsyna (også SPSU) og Anastasia Lomagina (Herzenuniversitetet). Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Fra Den Danske Ambassade i Moskva mødte man også op, og både det danske Uddannelses- og Forskningsministerium, Lektoratsudvalget samt Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg var repræsenteret. Vi var beærede over den store interesse så mange steder fra! Den eneste, der svigtede, var MSUs prorektor, der måtte melde afbud i ellevte time for at modtage Irans præsident, som spontant valgte at gæste MSU samme dag og time, som vi holdt åbningsceremoni. Det er, hvad der sker. Men vi havde det rigtig hyggeligt endda, med gule hyacinter, ildfarvede roser og russisk chokolade på bordet og skønsang fra MSUs dansksprogede kor. Prorektoren gik glip af meget!

5308 копия
Fakultetsledelsen blev repræsenteret af vicedekan Galina Kedrova, som ses her med den russisk-danske tolk. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Arrangementet blev økonomisk støttet af Lektoratsudvalget, Statens Kunstfond samt LEGO i Moskva. Vi takker alle sponsorer hjerteligt. De har ikke kun muliggjort selve fejringen, men også udgivelse af et festskrift med minder fra alle årene (det udkommer til sommer).

A og L med tekstprikker og kirsebær penselkant
Et udkast til festskriftets forside. Design: M. Pontoppidan.

Fejringen af jubilæet løb over to dage, d. 28. og 29. marts 2017 på universitetet.
Planerne var ambitiøse. Jubilæets program bød på:

et forfattermøde med Ida Jessen om den prisbelønnede dagbogsroman En ny tid
et foredrag om Rusland i de danske medier af lektor Peter Bugge fra Aarhus Universitet.
et oversætterseminar med professor Per Durst-Andersen fra CBS og lektor Elena Lorentzen fra Københavns Universitet. Per havde på forhånd sendt en russisk artikel til de studerende om kontrafaktisk historieskrivning, som de havde oversat til dansk, og diskussionen gik nu på deres oversættelsesvalg. Elena fortalte om translitteration af danske navne (for eksempel hvorfor firmanavnet “Gavnø” er et stort problem at omskrive til russisk), og gadenavnet “Strøget” blev anledning til en heftig lingviststrid, der fortsatte hele aftenen.

5279
Ambassadøren var vittig og fik tolken til at grine. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

– Festtaler af: Danmarks ambassadør, Thomas Winkler, som åbnede festlighederne; vicedekan Galina Kedrova; institutleder på Institut for Germansk og Keltisk Filologi, Jelena Tjekalina; leder af Kulturinstituttet i Sankt Petersborg, Finn Andersen; forlægger på Forlaget Rudomino, Jurij Friedstein; på vegne af MSUs danskfags alumner, Anatolij Tjekanskij; på vegne af sendelektorerne, Rikke Helms.
– en “lyrisk mundsmag“, hvor de studerende oplæste deres egne russiske oversættelser af danske digte. På programmet var Tidsvagten af Michael Strunge, Det døende barn af H. C. Andersen, De evige tre af Tove Ditlevsen, Tit er jeg glad af B. S. Ingemann og Sig nærmer tiden af St. St. Blicher
En lyrisk mundsmag
– en lille sangforestilling med MSUs dansksprogede kor
, som åbnede jubilæet med Der er et yndigt land og H. C. Andersens forårssang Hvor skoven dog er frisk og stor
– en studenterquiz, hvor de studerende fra Moskvas forskellige universiteter dystede mod hinanden fordelt på to hold. De tidligere sendelektorer var jury. De studerende konkurrerede på deres lingvistiske, historiske og kulturelle viden om Danmark. Præmien var naturligvis Anton Berg chokolade.
Præsentation af en antologi med ny, dansk dramatik, resultatet af et samarbejde mellem danskoversættere i Moskva og Sankt Petersborg, på initiativ af Elvira Krylova og forlaget Rudomino
– Endelig bliver der i forlængelse af jubilæet udgivet et omfangsrigt festskrift med erindringer fra de 50 år, dansk som fag har præget Moskva Statsuniversitet.

5429
Redaktør Maksim Tjutjunnikov, som her fremviser antologien, er selv alumne fra MSUs danskfag og særligt interesseret i at få oversat dansk litteratur til russisk. De store smil skyldes, at der ikke er udgivet noget tilsvarende på russisk (altså indenfor den danske dramatikgenre) siden 1970’erne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ildsjælen bag dette festprogram er danskfagets studieleder, docent Elvira Krylova, som selv kunne fejre sit tyveårsjubilæum som underviser på MSU i år. Herfra et hjerteligt tillykke til Elvira! I hende har dansk sprog og kultur en hengiven støtte, og hun sprudler altid af nye idéer.
Senest har hun i samarbejde med en række kolleger fra Moskva: Anatolij Tjekanskij, Oleg Rozjdestvenskij, Gajane Orlova (der er Carsten Jensens russiske oversætter) og Galina Simonova; og fra Sankt Petersborg: Elena Krasnova (institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet og Peter Høegs russiske oversætter), Elena Gurova og Anastasia Lomagina, på Forlaget Rudomino udgivet en antologi af bibelske dimensioner med ny, dansk dramatik, som blev præsenteret på jubilæet. Siden er den blevet præsenteret på Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg (hvor Nikoline Werdelin var med som gæst, læs mere her) samt i Moskva i Bookbridge, den internationale boghandel.

5388 копия
Danskfagets ildsjæl på MSU, Elvira Krylova, fremviser en prægtig gave fra forfatter Ida Jessen til instituttet: Den danske begrebsordbog! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Vi har bedt vores studerende skrive om deres indtryk af jubilæet. Her fortæller de med deres egne ord om oplevelsen.

Der lyttes og smiles
Der lyttes, og salen morer sig. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: I år var de danske dage meget spændende. Først og fremmest var det ikke almindelige danske dage, det var et jubilæum for danskfaget. Halvtreds år – det er mange! Og hvor mange russere har læst dansk i løbet af alle disse år, og hvor mange danskere har nu en forbindelse med Rusland. Vi havde rigtig mange gæster. Jeg snakkede med flere danske lektorer, som har undervist i dansk på MSU på forskelige tidspunkter. Det var meget interessant at spørge dem om, hvorfor de havde besluttet at læse russisk og at rejse til Rusland for at undervise. Alle havde forskellige grunde: e҆n af dem  kunne lide russisk litteratur, en anden arbejdede med det russiske sprog som lingvist, en tredje kunne lide russiske bardesangere. Jeg tænkte, at de ligner os – de russiske danskstuderende. Vi havde forskellige grunde, da vi valgte dansk, men nu er vi alle sammen om det, vi har vores lille dansk-russiske samfund, det er meget hyggeligt.
                                            Finn med gavepose     5372 копия
[Finn Andersen havde en hel gavepose med, som han trak den ene overraskelse op af efter den anden. Tusind tak til ham og kulturinstituttet! Her afslører han en nyudgivelse på russisk om Peter den Stores sagnomspundne besøg i København i 1716, hvor tsaren blandt andet muntrede sig med en tur op i Rundetårn – i karet. Red. – Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.]

Ira: Jubilæet var meget informativt og interessant. Det begyndte med et møde med mange venlige gæster. Gæsternes taler var meget livlige. Jeg solgte bøger, så det gav mig en mulighed for at snakke mere med flere mennesker.

Katja: Det var en snedækket, overskyet onsdag. Men de russiske danskstuderende havde sådan en varme og glæde, fordi den danske delegation kom ud på MSU.
Ambassadøren, Thomas Winkler, skulle til lufthavnen, men kørte alligevel ud til jubilæet for at høre vores sange. Det var en stor kompliment. Og jeg ville synge så godt, som jeg kunne. Vi begyndte med den danske nationalsang og jeg tror, at alle kan forstå, hvor vigtigt det er at synge den danske nationalsang for dens ‘ejere’.
Masja stod ved siden af mig, så jeg var ikke bange for at synge forkert. Jeg hørte hende, og jeg sang også godt. Det var meget opløftende at høre bifaldet og se en masse smil fra vores danske gæster. Thomas Winkler ville ikke tage ud til lufthavnen, han ville høre flere sange fra os. Så vi sang H.C. Andersens sang “Hvor skoven dog er frisk og stor”. Den er min yndlingssang. Jeg tror, at vi sang den meget godt.
Jeg er glad for, at vi kunne bruge tid med vores danske gæster. Det var to meget hyggelige dage. Musikken bandt os sammen. Nu føler jeg mig selv som en del af en stor dansk familie!

5455
Én stor familie. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: Vi var alle meget glade for at møde Ida Jessen igen. Da vi mødte hende i Vartov kirke i Københaven for næsten et år siden, kendte vi hende ikke personligt. Men vi kunne så godt lide hende! Hun var så charmerende. Hun fortalte os om sine bøger, som vi ikke havde læst endnu. Men til det andet møde havde vi forberedt os – mange tak til vores lektor! Vi havde arbejdet med Ida Jessens ”En ny tid”. Vi havde fået flere interessante opgaver: for eksempel skulle vi skrive Lillys og Vigands breve til hinanden. For os var det en rigtig overraskelse, at Ida Jessen kunne lide vores breve. Det er ikke almindeligt at have en direkte forbindelse med forfatteren.

Peter Bugge m fl
Den første dag var foredragsdag. Foruden Ida Jessen forelæste Peter Bugge (ses her på første række til højre). Og ingen kan sige, at russere ikke kan smile, når de ser dette glade billede! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Hun var så sød, og hun talte så klart. Under interviewet med hende begyndte jeg at forstå nogle ting, som jeg kunne ikke forstå før. Bogens personer er tættere på mig nu.

20170328_133221 bes
Ida Jessen fortæller om sine hovedpersoners motivationer. Foto Elena Eriksen 2017.

Marina: Det var så spændende, at jeg var til jubilæet for det danske sprog på mit institut. Der blev holdt mange taler, foredrag og forelæsninger. Vi sang «Der er et yndigt land» og «Hvor skoven dog er frisk og stor», og alle var meget glade.
Jeg kunne bedst lide Per Durst-Andersens forelæsning om vores oversættelser af en tekst, der handlede om Rusland uden revolution. Det var interessant at høre, hvor og hvordan mennesker kan begå fejl, når de oversætter. Per Durst tegnede et cirkeldiagram, som var forståeligt og klart. Jeg var også interesseret, da han talte om genitiv i det danske sprog. Jeg forstod, at i tekster giver man ny information igennem præpositioner. Per Durst var så livlig, emotionel og intelligent, og det var udtryksfuldt.
Men alle de andre forelæsninger kunne jeg også godt lide. Vores gæster var fine og dejlige. Og måske er det min yndlingserfaring i dette studieår.

5360 копия
Andendagen var seminardag. Her er det Per Durst-Andersen, der giver de studerende (og underviserne!) oversætterfeedback på højt plan. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ira: Pers foredrag var meget spændende og vigtigst af alt: Det var rimelig let at forstå. Og Elenas foredrag var så sjovt. Det var subjektivt, men jeg kunne godt lide den aktive diskussion og eksemplerne. Det var ligesom en samtale med en god ven.
Og vores konkurrence var så aktiv. De studerende fra de andre universiteter var meget dygtige. Spørgsmålene var vanskelige, men interessante.
Det var spændende at deltage. Så det var en god erfaring.

5474 копия
Elena Lorentzen holder sit oversætterseminar om transkription. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Polina: Det største indtryk for mig var en workshop af Elena Lorentzen om transkription af danske person- og geografiske navne, når man oversætter nogle noveller eller romaner fra dansk til russisk. Det er meget vanskeligt, fordi der jo er regler, som ingen havde hørt om, og de siger, hvad vi skal bruge i stedet for bestemte bogstaver eller lyde. Men, som jeg har sagt, er der ikke så mange oversættere, der ved det; derfor kan vi ofte have to eller flere russiske varianter af én dansk butiksgades navn. Kort sagt, det er meget svært, men diskussionen var spændende, synes jeg.
Derudover kunne vi snakke med vores danske gæster, og det kunne vi godt lide. Vi var så glade for, at vi godt kunne forstå dem!

5322 копия
De studerende lytter til foredrag på den første dag. Normannerfrisuren er også blevet moderne i Rusland, og det ikke kun blandt danskstuderende. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
Anatolij Tjekanskij
Anatolij Tjekanskij holdt en sjældent formfuldendt og vittig tale som repræsentant for alumnerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
5395 копия
Rikke Helms var som altid et festligt bekendtskab. Hun talte som repræsentant for sendelektorerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
xyvyD-i74ko
Der konfereres målrettet til studenterquizzen. To studerende fra svenskholdet, Aleksej Lebedev og Sonja Sizova, var 100% professionelle konferenciers – de har en klar fremtid i showbiz. Bemærk ringeklokken på bordet. Der var én til hvert hold, og i nogle spørgsmålskategorier gjaldt det om at være hurtigst! Drengene fra diplomatuniversitetet (!) var så ivrige, at de flere gange hamrede ringeklokkerne i gulvet, så hårdt slog de til. Men klokkerne var kram. De holdt. (Drengene holdt også.) Foto © Katerina Firsova 2017.

Som afslutning på to forrygende dage spiste de lokale danskundervisere og gæsterne fra Danmark middag sammen den sidste aften på den hviderussiske restaurant Belaja Rus i Moskvas historiske centrum overfor musikkonservatoriet. Det var rigtig, rigtig hyggeligt, og de gode historier flød i en lind strøm. Med os var også Peter Grønnegård og Michaela Palangetic fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som administrerer Lektoratsordningen og hjælper de udsendte lektorer på utallige måder. Vi var glade for på denne måde også at kunne sige tak til dem for deres indsats og fejre det gode samarbejde. Det er en mægtig opgave at sende danskundervisere ud i hele verden og få det til at fungere optimalt under de mest forskellige betingelser. Tak til alle, og en hilsen til alle sendelektorer verden over! Det er også jer, vi fejrer ved en fest som denne. Skål for alt det, I gør for Danmark og det danske sprog!

Gæsterne er ude at spise sammen
Foto © Veronika Dymtjenko 2017.

Mere jubilæumsstof: Se også Peter Grønnegårds tale på jubilæumsåbningsdagen.

Danskfagets 50-årsjubilæum på MSU 2017 blev realiseret med støtte fra:

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

lego

sfu_dk_grey_rgb

Moskvaskitser

Vores udsendte medarbejder Lena Starostina rapporterer om sine erfaringer som guide.

Sidst i marts havde vi Danske Dage, vi fejrede danskfagets halvtredsårsjubilæum. Der kom gæster fra Danmark for at deltage i denne fest.

Vejret har været dejligt i Moskva dette forår. Da gæsterne kom, begyndte en snestorm pludselig, og så regnede det, og vinden blæste, så man mistede huen. Typisk Moskva! Men selv dette sødeste vejr kunne ikke stoppe de danske gæster fra at gå tur gennem det gamle bycentrum.

Jeg blev guide for Niels Grønkjær. Vi mødtes i receptionen på hotel Bagration, hvor de fleste af gæsterne boede. Da Niels kiggede ud ad døren, spurgte han, om det ville blive værre. “Det kan det godt”, svarede jeg, idet jeg viskede våd sne bort fra frakken. Niels skaffede en paraply fra receptionen (som en ægte ridder), og så gik vi.

Moskva guidet tur
Foto © Lena Starostina 2017.

Niels ville gerne se mange ting. Da jeg fik brevet med prioriteterne, måtte jeg regne efter, hvad vi reelt kunne nå at se i den korte tid, vi havde. Min plan var så, at vi skulle se Dostojevskijmuseet (indtil da havde jeg ikke engang vidst, at der fandtes sådan ét i Moskva), men da det først åbner kl. 11, kunne vi nyde en tur til fods derhen fra hotellet.

Der var flere rutevarianter. Man kunne gå langs Kremls mure, men det ville jo have været for banalt, og jeg var godt klar over, at gæsterne skulle vises rundt i Kreml af en professionel guide alligevel. Så foreslog jeg, at vi kunne gå gennem Moskvas største boulevarder i stedet for. Der findes flere. Det sagde Niels ja til, og så gjorde vi det.

Moskva er stor. Uofficielt regnet bor her, så vidt jeg ved, omkring 20 millioner mennesker. Men det refererer til det nye Moskva, mens det gamle var en en by af mere eller mindre normal europæisk størrelse. Således ligger for eksempel Dostojevskijmuseet i den gamle bys udkant, men fra Bagration (næsten i centrum) er der ikke mere end omkring seks kilometer. Det er ikke så langt, vel? Interessant er også, at Moskva, også de centrale dele, bestandig bliver ombygget. Gennem århundrederne er Moskva blevet en slags stor mosaik af stile og epoker. Her kan man finde fine kirker fra 1600-tallet eller enorme kæmper af glas og beton.

På vejen prøvede jeg at tale lidt om arkitektur, men det er ikke det interessanteste emne, vel? Takket være Niels blev det snart en meget dejlig snak med forbindelse til den russiske litteratur fra det 19. og 20. århundrede. Vi kunne søge efter et par eksempler på, hvordan husene i Tolstojs “Krig og fred” kunne have set ud, eller hvordan Moskva var på Gorkijs tid (vi fik skam også set hans eget hus!). Der var også mange monumenter over forskellige forfattere, og det var en god lejlighed til at fortælle lidt om dem og diskutere lidt, om børn skal læse klassiske romaner så tidligt, som de gør, i skolen (og hvilke).

Men så var vi endelig ved museet (hvor ingen vind blæser!). Man ser et stort gult hus. Men det er jo ikke Dostojevskijs hjem, det er det sygehus, hvor hans far arbejdede. Jeg tror, det er det eneste sygehus, jeg kender, hvor der i gården står et monument over en forfatter (og ikke en læge).

Museet selv er faktisk ret lille. Der var tre værelser, som tilhørte familien, de er nu rekonstrueret efter Dostojevskijs lillebrors memoirer. De er ikke så store til en familie, som bestod af ti mennesker (jeg anede ikke, at Dostojevskij havde så mange søskende!), men fulde af minder. Jeg vil selvfølgelig ikke beskrive alt, hvad man kan se der. Men hvem kunne gætte, at forfatterens barndom var så varm!..

Jeg finder det så besynderligt, at man, selvom man bor i en by, først opdager dens hemmeligheder, når man viser den til en gæst. Men måske er det bedst på den måde.

Tale i anledning af Moskva Statsuniversitets 50-årsjubilæum

Med venlig tilladelse bringer vi her Peter Grønnegårds tale til danskfagets 50-årsjubilæum på MSU.

5331 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Tusind tak for invitationen til at være til stede her i dag og deltage i fejringen af 50-året for danskfaget på Moskva Statsuniversitet.

Først og fremmest skal jeg ønske tillykke med dagen på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 1967 fik verden en international rumtraktat. Præsident Johnson så demonstrationerne mod Vietnamkrigen tage til. The Beatles udgav Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Vores danske tronfølger – og nuværende dronning – fik sin Henri.

Margrethe og Henriks bryllup
Foto Per Pejstrup / Scanpix. Se flere Margrethebilleder på Kristeligt Dagblads billedserie om dronningens liv.

Og i samme år slog Moskva Statsuniversitet dørene op for dansk som hovedfag.

16 år senere – i 1983 – bød man velkommen til den første danske sendelektor, Kirsten Andersen, som er til stede her i dag, og som havde til opgave at undervise de studerende i dansk sprog, litteratur og kultur. Vores nuværende sendelektor er den tiende i rækken af sendelektorer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer sendelektorer for jeres store indsats.

5333 копия
Kirsten Andersen (til højre) var den første danske lektor på Moskva Statsuniversitet. Lene Schacke (til venstre) er også tidligere dansk lektor. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og russiske studerende har fået deres sag for gennem årene. De har ikke blot prøvet kræfter med de svære danske vokaler, men også med Kierkegaards eksistentialisme, Carsten Jensens slægtshistorie fra Marstal og med Kasper Colling Nielsens dystopi.

Som nogle af jer måske ved, falder jeres jubilæum sammen med, at den danske Lektoratsordning i år fejrer 80 år. Siden 1937 har ordningen givet udenlandske studerende mulighed for at studere dansk sprog og kultur på udenlandske universiteter verden over.

Ordningen har vokset fra 14 udsendte sendelektorer ved udgangen af 1930’erne til godt det dobbelte i 2017. Hertil kommer et antal lokalt ansatte. Der undervises i dag i dansk fra Vancouver i vest til Shanghai i øst. Aktuelt læser over 2.000 studerende på over 60 udenlandske universiteter dansk som hoved- eller bifag.

Rusland er et af de steder, hvor dansk er bedst repræsenteret i verden. Vi har pt. to sendelektorer i landet, foruden én i Moskva også én i Skt. Petersborg, mens der undervises i dansk på i alt otte universiteter i Rusland – som vi ved af! Kun Tyskland og USA kan bryste sig af flere universiteter, der udbyder dansk.

5303 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og de russiske studerende nøjes ikke med at studere dansk derhjemme. Hvert år rejser de til Danmark, enten på ekskursioner arrangeret af universitetet, eller for at deltage i sommerkurser i dansk sprog og kultur, eller for at deltage i et udvekslingsophold på et dansk universitet af op til ét års varighed.

Jeres studerendes interesse sikrer, at der fortsat undervises i dansk på universiteter og sprogcentre rundt omkring i Rusland, det sikrer, at danske forfattere oversættes til russisk og ikke mindst sikrer det, at danske virksomheder kan ansætte lokale medarbejdere med gode danskkundskaber, når de vælger at etablere sig i Rusland.

Det er noget, vi i Danmark værdsætter højt. Og det er noget, I kan være stolte af.

Så lad mig slutte af med at sige: Pozdravljaju! [Tillykke, red.] Vi ser frem til forhåbentlig mange års samarbejde med Moskva Statsuniversitet. Og jeg ser frem til nogle festlige dage sammen med jer i det danske sprogs og det dansk-russiske samarbejdes tegn.

Tak for ordet!