Moskvaskitser

Vores udsendte medarbejder Lena Starostina rapporterer om sine erfaringer som guide.

Sidst i marts havde vi Danske Dage, vi fejrede danskfagets halvtredsårsjubilæum. Der kom gæster fra Danmark for at deltage i denne fest.

Vejret har været dejligt i Moskva dette forår. Da gæsterne kom, begyndte en snestorm pludselig, og så regnede det, og vinden blæste, så man mistede huen. Typisk Moskva! Men selv dette sødeste vejr kunne ikke stoppe de danske gæster fra at gå tur gennem det gamle bycentrum.

Jeg blev guide for Niels Grønkjær. Vi mødtes i receptionen på hotel Bagration, hvor de fleste af gæsterne boede. Da Niels kiggede ud ad døren, spurgte han, om det ville blive værre. “Det kan det godt”, svarede jeg, idet jeg viskede våd sne bort fra frakken. Niels skaffede en paraply fra receptionen (som en ægte ridder), og så gik vi.

Moskva guidet tur
Foto © Lena Starostina 2017.

Niels ville gerne se mange ting. Da jeg fik brevet med prioriteterne, måtte jeg regne efter, hvad vi reelt kunne nå at se i den korte tid, vi havde. Min plan var så, at vi skulle se Dostojevskijmuseet (indtil da havde jeg ikke engang vidst, at der fandtes sådan ét i Moskva), men da det først åbner kl. 11, kunne vi nyde en tur til fods derhen fra hotellet.

Der var flere rutevarianter. Man kunne gå langs Kremls mure, men det ville jo have været for banalt, og jeg var godt klar over, at gæsterne skulle vises rundt i Kreml af en professionel guide alligevel. Så foreslog jeg, at vi kunne gå gennem Moskvas største boulevarder i stedet for. Der findes flere. Det sagde Niels ja til, og så gjorde vi det.

Moskva er stor. Uofficielt regnet bor her, så vidt jeg ved, omkring 20 millioner mennesker. Men det refererer til det nye Moskva, mens det gamle var en en by af mere eller mindre normal europæisk størrelse. Således ligger for eksempel Dostojevskijmuseet i den gamle bys udkant, men fra Bagration (næsten i centrum) er der ikke mere end omkring seks kilometer. Det er ikke så langt, vel? Interessant er også, at Moskva, også de centrale dele, bestandig bliver ombygget. Gennem århundrederne er Moskva blevet en slags stor mosaik af stile og epoker. Her kan man finde fine kirker fra 1600-tallet eller enorme kæmper af glas og beton.

På vejen prøvede jeg at tale lidt om arkitektur, men det er ikke det interessanteste emne, vel? Takket være Niels blev det snart en meget dejlig snak med forbindelse til den russiske litteratur fra det 19. og 20. århundrede. Vi kunne søge efter et par eksempler på, hvordan husene i Tolstojs “Krig og fred” kunne have set ud, eller hvordan Moskva var på Gorkijs tid (vi fik skam også set hans eget hus!). Der var også mange monumenter over forskellige forfattere, og det var en god lejlighed til at fortælle lidt om dem og diskutere lidt, om børn skal læse klassiske romaner så tidligt, som de gør, i skolen (og hvilke).

Men så var vi endelig ved museet (hvor ingen vind blæser!). Man ser et stort gult hus. Men det er jo ikke Dostojevskijs hjem, det er det sygehus, hvor hans far arbejdede. Jeg tror, det er det eneste sygehus, jeg kender, hvor der i gården står et monument over en forfatter (og ikke en læge).

Museet selv er faktisk ret lille. Der var tre værelser, som tilhørte familien, de er nu rekonstrueret efter Dostojevskijs lillebrors memoirer. De er ikke så store til en familie, som bestod af ti mennesker (jeg anede ikke, at Dostojevskij havde så mange søskende!), men fulde af minder. Jeg vil selvfølgelig ikke beskrive alt, hvad man kan se der. Men hvem kunne gætte, at forfatterens barndom var så varm!..

Jeg finder det så besynderligt, at man, selvom man bor i en by, først opdager dens hemmeligheder, når man viser den til en gæst. Men måske er det bedst på den måde.

Direktørens blog: En zoologisk have i byrummet

Direktøren for Moskvas zoologiske have, Natalja Kolobova, har skrevet et blogindlæg om havens placering i centrum af Moskva – og historien bag. Vi har fået lov at bringe en dansk oversættelse af indlægget her på siden. (Red.)

I sikkerhed med brændenælden
Et kaukasisk stenbukkekid slikker sol. Den kaukasiske stenbuk, der i sit hjemland kaldes “tur”, er på grænsen til at være en truet art. (Red.)

Moskvas zoologiske have ligger lige midt i hovedstaden ved siden af Sadovoje Koltso. En zoologisk have i byen… Har man faktisk brug for den?
Måske skal man flytte den til et andet sted, der ligger langt fra byens centrum? Dyrene vil komme til at bo under bedre økologiske vilkår, og områdets indbyggere vil ikke blive vækket af fuglenes skrig om morgenen. Det spørgsmål stiller man ofte både i medierne og i samfundet. Lad os prøve at undersøge problemet.

Det enogtyvende århundrede er et urbaniseringens århundrede. I 2050 vil 70% af menneskeheden bo i byer, og det betyder, at de vil bo uden nogen direkte forbindelse med naturen. Den zoologiske have er den eneste mulighed for at rejse hele verden rundt og opleve den uden at forlade byen. Og det er vigtigt, at den skal være tilgængelig i praksis for alle.

isbjørne

Historien spiller også sin rolle. Moskvas zoologiske have blev bygget i 1864 ved Presnenskije-dammene. Det var Den Kejserlige Russiske Forening for dyrs og planters akklimatisering, der valgte stedet. Først havde man planlagt at anbringe den zoologiske have i Neskutjnij Have (forestil dig lige, hvordan det havde været!!!), men myndighederne forbød det. Så begyndte man at søge efter et andet sted. Til sidst valgte man Presnenskije-dammene (både områdets størrelse, dammene med planter og stedets popularitet blandt moskovitterne fik afgørende betydning). Så for 151 år siden åbnede en zoologisk have her. Årene gik, regimer afløste hinanden, man førte krige, men den er forblevet på det samme sted. Når vi derfor taler om Moskvas zoologiske have, taler vi om et sted, hvor man historisk set har holdt dyr.

girafDer er også et andet argument for at bevare den zoologiske have i byens centrum: Det er de positive erfaringer verden over. I mange europæiske hovedstæder er der lignende små, gamle zoologiske haver, som stadig fungerer aktivt, udvikler sig og udvider deres dyreartssamlinger, mens de har mange besøgende. Sådanne zoologiske haver findes i Berlin, Budapest og Wien. De er velkendte seværdigheder.

Så alt det taler for en zoologisk have i Moskvas centrum. Men hvordan kan man indrette den i byrummet for at få mulighed for at udføre både naturbeskyttende og rekreative funktioner? Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at selvom den zoologiske have ligger i byens centrum, står det ret godt til med økologien. Den zoologiske have er omgivet af bygninger. Derfor er byens skadelige påvirkning minimal.

Hvis vi taler om at gøre udstillingen mere indbydende for gæsterne, arbejder vi stadig med det. De oprindelige vilkår er ikke helt lette: Den 151-årige historie, de mange bygninger, placeringen i byens centrum over telenet, vejnet og metro. Vi kan ikke (og vi vil heller ikke) ombygge hele den zoologiske have. Vores vigtigste mål er at skabe bekvemme vilkår for dyrene, som ligner de naturlige. Men det er også meget vigtigt for os, at de besøgende har glæde af stedet. Derfor vil vi efterhånden forny anlægget. Man skal finde en balance mellem at skabe en følelse af tæt kontakt med naturen og samtidig at opretholde sikkerheden. Man kan kalde fremgangsmåden for en slags pragmatisk utopisme.

flamingoer

Moderne zoologiske haver har fire grundlæggende funktioner: den naturbeskyttende, den oplysende, den underholdende og den videnskabelige. Jeg vil gerne nævne en funktion mere, som man kan udtrykke som en bevarelse af kulturarven. Moskvas zoologiske haves moderne ansigt er både 1800-talsbygningerne, som bygningen, hvor vores giraf Samson bor, og byggeriet fra tyverne i det 20. århundrede, som Stenbukkebakken og Vilddyrenes ø, og moderne bygninger, monumenter og skulpturer. Hver bygning er unik og skaber den zoologiske haves specielle og enestående udseende. Vi bevarer vores fortid og ser mod fremtiden.

Dansk oversættelse og fotos © Margarita Sjumejkina 2015.

Det oprindelige indlæg lan læses på russisk her: http://www.moscowzoo.ru/about-zoo/articles/blog-direktora/zoopark-v-gorodskom-prostranstve/