Om H. Ibsens tidlige historiske skuespil

Ibsens monument i NorgeDen berømte norske dramatiker Henrik Ibsen er far til “det nye teater”. Sådan kaldes en teaterbevægelse fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Den er karakteriseret ved symbolisme, at emnet udvikler sig meget langsomt, og at man analyserer komplicerede psykologiske og filosofiske problemer.

Ibsens tidligste stykker drejer sig imidlertid ikke om nutiden, men derimod om oldtidshistorie. Hans første stykke, “Catilina”, beretter om den berømte romerske sammensvorne, Ciceros modstander. Man henfører stykkerne fra 1852-57 til Ibsens “Bergenperiode”, og de er dedikerede til den tidlige middelalder i Skandinavien. Ibsen forholder sig ofte til folklore og gamle sagaer – det er også typisk for senromantikken. Han omformer i sit stykke “Hærmændene på Helgeland” den berømte myte om Sigurd (som faktisk er gjort kristen her).

Hærmændene paa Helgeland - bogDet var imidlertid ikke det stykke, som gjorde ham berømt i hele Norge – det var “Gildet på Solhaug”, hvor det drejer sig om en begærlig rigmand, som hedder Bengt. Man dræber ham allerede med det første slag, og ikke engang hans stridsøkse med sølvhåndtag hjælper ham. Stykket blev først præsenteret i Rusland i 1855, og i 1894 oversatte en berømt sølvalderdigter, Konstantin Balmont, balladen om bjergkongen fra stykket “Peer Gynt”, og mange andre af Ibsens digte.

Danmarks Arthur

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Foto © Lena Starostina

Troede I, at man på Kronborg Slot kun kan se Hamlets fars spøgelse? Nej!
Nu har man organiseret noget meget specielt på slottet.
Når man kommer ind gennem den gamle port, kan man vælge, hvor man vil gå videre. I dag vil jeg anbefale jer de forhenværende kasematter. Så vidt jeg husker, er de til venstre. Man kan alligevel finde dem virkelig let, der er mange vejvisere. Jeg synes, de var den bedste del af museet. Hvorfor?
Gotiske krydshvælv, lavtliggende lofter, tykke vægge, fugtig kølighed og — næsten intet lys. Der står kertelamper, som giver præcis så meget af det, at det bliver åbenbart, at man ikke kan se noget. Her og der kan man også skelne omrids af lyskanaler, hvis låger den dag var lukkede på grund af regnvejr, men som ikke sluttede tæt, så der var en tynd ring af blegt lys at se. Min egen skygge på en af væggene skræmte livet af mig! Det er også meget let at fare vild — og det gjorde jeg også.
Og der, midt i mørket, sidder Holger Danske. Han har kæmpet tappert imod sine fjender, og er så kommet til Kronborg, og der faldet i søvn. Han sover stadig, og det skal han blive ved med, til tiden kommer, hvor Danmark har brug for hans hjælp igen.