To år siden…

Eugene Starostins billede (2)
Foto Eugene Starostin 2015.

«Guys, !», – råbte en stor, imponerende mand fra Metallicas crew. Han førte os hen til scenen, men alle prøvede at komme tættere på. «Stop means stop!», – råbte manden højere. «Det er meget logisk», – tænkte jeg. Der var omkring 30-40 mennesker rundt om mig. Vi var de heldige fra den officielle Metallicafanklub, som vandt muligheden for at tilbringe hele showet på scenen med gruppen. Det var den 27. august for to år siden. Metallica spillede i den olympiske arena i Moskva.

Eugene Starostins billede
Foto Eugene Starostin 2015.

Før begyndelsen af koncerten blev vi bedt om ikke at røre ved gruppemedlemmerne. Først var jeg og min veninde kede af det, men under koncerten kom gruppemedlemmerne hen til os, gav os fem, og Kirk gav os lov til at slå på hans guitarstrenge.

KF billede (2)  Katerina Firsovas billede
Foto © Katerina Firsova 2015.

Klokken 8 stod vi på scenen. Vi var i anden række lige bag Lars Ulrichs trommer. Snart efter slukkede lyset og intromelodien lød. Det var fantastisk, der løb gåsehud henover hele kroppen. Alle begyndte at synge sammen med melodien. Endelig dukkede de op: James Hetfield, Lars Ulrich, Rob Trujilio og Hammet. Den olympiske arena eksploderede under «Fuel»-sangens guitarriffs. Jeg var i den syvende himmel af lykke. Under den anden sang kastede Lars en af sine trommestikker bagud over skulderen. Det var så uventet. Jeg husker alt som i langsom gengivelse. Trommestikken flyver i min retning, springer tilbage fra en mands skulder, falder til jorden. Jeg bøjer mig hurtigt, nogen forsøger at skubbe min hånd væk med sine fødder. Men jeg tager trommestikken! Nu har jeg en ting, der har tilhørt Lars Ulrich. I slutningen af koncerten gav Kirk Hammett mig et af sine plektre. Jeg har to trofæer. Det er så sejt!

Eugene Starostins billede (3)
Foto Eugene Starostin 2015.

Koncerten var fantastisk. Gruppen spillede alle mine yndlingssange. Jeg stod ved siden af dem, jeg kunne røre dem og synge sammen med dem. De var så søde.  De elsker deres fans, og vi elsker dem! Da koncerten var slut, sagde alle mennesker fra Metallicas hold «farvel» og «tusind tak» til os! Jeg tænkte: «Kære Metallica, tusind tak til dig! Det var så spændende, at jeg aldrig vil glemme det i mit liv».

Billedkavalkade og rapport fra danskfagets 50-årsjubilæum på MSU

5448 копия
Gruppefoto af gæster og værter i forhallen.  Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Studieårets største begivenhed, som vi havde forberedt os til gennem lang tid, var uden tvivl danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moska Statsuniversitet, som blev fejret med en perlerække af begivenheder d. 28.-29. marts 2017. Alle tidligere årgange af danskstuderende, fra 1967 og til i år, var inviteret, foruden tidligere danske sendelektorer og vores danskfaglige kolleger, både undervisere og studerende, fra andre russiske universiteter i Moskva og Sankt Petersborg.

5384 копия
Institutleder Jelena Tjekalina (sub rosa), og til højre vore yndige kolleger fra Nordens Venedig (Sankt Petersborg): institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet (SPSU), Jelena Krasnova, Jelena Gurova, Jevgenija Sinitsyna (også SPSU) og Anastasia Lomagina (Herzenuniversitetet). Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Fra Den Danske Ambassade i Moskva mødte man også op, og både det danske Uddannelses- og Forskningsministerium, Lektoratsudvalget samt Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg var repræsenteret. Vi var beærede over den store interesse så mange steder fra! Den eneste, der svigtede, var MSUs prorektor, der måtte melde afbud i ellevte time for at modtage Irans præsident, som spontant valgte at gæste MSU samme dag og time, som vi holdt åbningsceremoni. Det er, hvad der sker. Men vi havde det rigtig hyggeligt endda, med gule hyacinter, ildfarvede roser og russisk chokolade på bordet og skønsang fra MSUs dansksprogede kor. Prorektoren gik glip af meget!

5308 копия
Fakultetsledelsen blev repræsenteret af vicedekan Galina Kedrova, som ses her med den russisk-danske tolk. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Arrangementet blev økonomisk støttet af Lektoratsudvalget, Statens Kunstfond samt LEGO i Moskva. Vi takker alle sponsorer hjerteligt. De har ikke kun muliggjort selve fejringen, men også udgivelse af et festskrift med minder fra alle årene (det udkommer til sommer).

A og L med tekstprikker og kirsebær penselkant
Et udkast til festskriftets forside. Design: M. Pontoppidan.

Fejringen af jubilæet løb over to dage, d. 28. og 29. marts 2017 på universitetet.
Planerne var ambitiøse. Jubilæets program bød på:

et forfattermøde med Ida Jessen om den prisbelønnede dagbogsroman En ny tid
et foredrag om Rusland i de danske medier af lektor Peter Bugge fra Aarhus Universitet.
et oversætterseminar med professor Per Durst-Andersen fra CBS og lektor Elena Lorentzen fra Københavns Universitet. Per havde på forhånd sendt en russisk artikel til de studerende om kontrafaktisk historieskrivning, som de havde oversat til dansk, og diskussionen gik nu på deres oversættelsesvalg. Elena fortalte om translitteration af danske navne (for eksempel hvorfor firmanavnet “Gavnø” er et stort problem at omskrive til russisk), og gadenavnet “Strøget” blev anledning til en heftig lingviststrid, der fortsatte hele aftenen.

5279
Ambassadøren var vittig og fik tolken til at grine. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

– Festtaler af: Danmarks ambassadør, Thomas Winkler, som åbnede festlighederne; vicedekan Galina Kedrova; institutleder på Institut for Germansk og Keltisk Filologi, Jelena Tjekalina; leder af Kulturinstituttet i Sankt Petersborg, Finn Andersen; forlægger på Forlaget Rudomino, Jurij Friedstein; på vegne af MSUs danskfags alumner, Anatolij Tjekanskij; på vegne af sendelektorerne, Rikke Helms.
– en “lyrisk mundsmag“, hvor de studerende oplæste deres egne russiske oversættelser af danske digte. På programmet var Tidsvagten af Michael Strunge, Det døende barn af H. C. Andersen, De evige tre af Tove Ditlevsen, Tit er jeg glad af B. S. Ingemann og Sig nærmer tiden af St. St. Blicher
En lyrisk mundsmag
– en lille sangforestilling med MSUs dansksprogede kor
, som åbnede jubilæet med Der er et yndigt land og H. C. Andersens forårssang Hvor skoven dog er frisk og stor
– en studenterquiz, hvor de studerende fra Moskvas forskellige universiteter dystede mod hinanden fordelt på to hold. De tidligere sendelektorer var jury. De studerende konkurrerede på deres lingvistiske, historiske og kulturelle viden om Danmark. Præmien var naturligvis Anton Berg chokolade.
Præsentation af en antologi med ny, dansk dramatik, resultatet af et samarbejde mellem danskoversættere i Moskva og Sankt Petersborg, på initiativ af Elvira Krylova og forlaget Rudomino
– Endelig bliver der i forlængelse af jubilæet udgivet et omfangsrigt festskrift med erindringer fra de 50 år, dansk som fag har præget Moskva Statsuniversitet.

5429
Redaktør Maksim Tjutjunnikov, som her fremviser antologien, er selv alumne fra MSUs danskfag og særligt interesseret i at få oversat dansk litteratur til russisk. De store smil skyldes, at der ikke er udgivet noget tilsvarende på russisk (altså indenfor den danske dramatikgenre) siden 1970’erne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ildsjælen bag dette festprogram er danskfagets studieleder, docent Elvira Krylova, som selv kunne fejre sit tyveårsjubilæum som underviser på MSU i år. Herfra et hjerteligt tillykke til Elvira! I hende har dansk sprog og kultur en hengiven støtte, og hun sprudler altid af nye idéer.
Senest har hun i samarbejde med en række kolleger fra Moskva: Anatolij Tjekanskij, Oleg Rozjdestvenskij, Gajane Orlova (der er Carsten Jensens russiske oversætter) og Galina Simonova; og fra Sankt Petersborg: Elena Krasnova (institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet og Peter Høegs russiske oversætter), Elena Gurova og Anastasia Lomagina, på Forlaget Rudomino udgivet en antologi af bibelske dimensioner med ny, dansk dramatik, som blev præsenteret på jubilæet. Siden er den blevet præsenteret på Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg (hvor Nikoline Werdelin var med som gæst, læs mere her) samt i Moskva i Bookbridge, den internationale boghandel.

5388 копия
Danskfagets ildsjæl på MSU, Elvira Krylova, fremviser en prægtig gave fra forfatter Ida Jessen til instituttet: Den danske begrebsordbog! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Vi har bedt vores studerende skrive om deres indtryk af jubilæet. Her fortæller de med deres egne ord om oplevelsen.

Der lyttes og smiles
Der lyttes, og salen morer sig. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: I år var de danske dage meget spændende. Først og fremmest var det ikke almindelige danske dage, det var et jubilæum for danskfaget. Halvtreds år – det er mange! Og hvor mange russere har læst dansk i løbet af alle disse år, og hvor mange danskere har nu en forbindelse med Rusland. Vi havde rigtig mange gæster. Jeg snakkede med flere danske lektorer, som har undervist i dansk på MSU på forskelige tidspunkter. Det var meget interessant at spørge dem om, hvorfor de havde besluttet at læse russisk og at rejse til Rusland for at undervise. Alle havde forskellige grunde: e҆n af dem  kunne lide russisk litteratur, en anden arbejdede med det russiske sprog som lingvist, en tredje kunne lide russiske bardesangere. Jeg tænkte, at de ligner os – de russiske danskstuderende. Vi havde forskellige grunde, da vi valgte dansk, men nu er vi alle sammen om det, vi har vores lille dansk-russiske samfund, det er meget hyggeligt.
                                            Finn med gavepose     5372 копия
[Finn Andersen havde en hel gavepose med, som han trak den ene overraskelse op af efter den anden. Tusind tak til ham og kulturinstituttet! Her afslører han en nyudgivelse på russisk om Peter den Stores sagnomspundne besøg i København i 1716, hvor tsaren blandt andet muntrede sig med en tur op i Rundetårn – i karet. Red. – Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.]

Ira: Jubilæet var meget informativt og interessant. Det begyndte med et møde med mange venlige gæster. Gæsternes taler var meget livlige. Jeg solgte bøger, så det gav mig en mulighed for at snakke mere med flere mennesker.

Katja: Det var en snedækket, overskyet onsdag. Men de russiske danskstuderende havde sådan en varme og glæde, fordi den danske delegation kom ud på MSU.
Ambassadøren, Thomas Winkler, skulle til lufthavnen, men kørte alligevel ud til jubilæet for at høre vores sange. Det var en stor kompliment. Og jeg ville synge så godt, som jeg kunne. Vi begyndte med den danske nationalsang og jeg tror, at alle kan forstå, hvor vigtigt det er at synge den danske nationalsang for dens ‘ejere’.
Masja stod ved siden af mig, så jeg var ikke bange for at synge forkert. Jeg hørte hende, og jeg sang også godt. Det var meget opløftende at høre bifaldet og se en masse smil fra vores danske gæster. Thomas Winkler ville ikke tage ud til lufthavnen, han ville høre flere sange fra os. Så vi sang H.C. Andersens sang “Hvor skoven dog er frisk og stor”. Den er min yndlingssang. Jeg tror, at vi sang den meget godt.
Jeg er glad for, at vi kunne bruge tid med vores danske gæster. Det var to meget hyggelige dage. Musikken bandt os sammen. Nu føler jeg mig selv som en del af en stor dansk familie!

5455
Én stor familie. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: Vi var alle meget glade for at møde Ida Jessen igen. Da vi mødte hende i Vartov kirke i Københaven for næsten et år siden, kendte vi hende ikke personligt. Men vi kunne så godt lide hende! Hun var så charmerende. Hun fortalte os om sine bøger, som vi ikke havde læst endnu. Men til det andet møde havde vi forberedt os – mange tak til vores lektor! Vi havde arbejdet med Ida Jessens ”En ny tid”. Vi havde fået flere interessante opgaver: for eksempel skulle vi skrive Lillys og Vigands breve til hinanden. For os var det en rigtig overraskelse, at Ida Jessen kunne lide vores breve. Det er ikke almindeligt at have en direkte forbindelse med forfatteren.

Peter Bugge m fl
Den første dag var foredragsdag. Foruden Ida Jessen forelæste Peter Bugge (ses her på første række til højre). Og ingen kan sige, at russere ikke kan smile, når de ser dette glade billede! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Hun var så sød, og hun talte så klart. Under interviewet med hende begyndte jeg at forstå nogle ting, som jeg kunne ikke forstå før. Bogens personer er tættere på mig nu.

20170328_133221 bes
Ida Jessen fortæller om sine hovedpersoners motivationer. Foto Elena Eriksen 2017.

Marina: Det var så spændende, at jeg var til jubilæet for det danske sprog på mit institut. Der blev holdt mange taler, foredrag og forelæsninger. Vi sang «Der er et yndigt land» og «Hvor skoven dog er frisk og stor», og alle var meget glade.
Jeg kunne bedst lide Per Durst-Andersens forelæsning om vores oversættelser af en tekst, der handlede om Rusland uden revolution. Det var interessant at høre, hvor og hvordan mennesker kan begå fejl, når de oversætter. Per Durst tegnede et cirkeldiagram, som var forståeligt og klart. Jeg var også interesseret, da han talte om genitiv i det danske sprog. Jeg forstod, at i tekster giver man ny information igennem præpositioner. Per Durst var så livlig, emotionel og intelligent, og det var udtryksfuldt.
Men alle de andre forelæsninger kunne jeg også godt lide. Vores gæster var fine og dejlige. Og måske er det min yndlingserfaring i dette studieår.

5360 копия
Andendagen var seminardag. Her er det Per Durst-Andersen, der giver de studerende (og underviserne!) oversætterfeedback på højt plan. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ira: Pers foredrag var meget spændende og vigtigst af alt: Det var rimelig let at forstå. Og Elenas foredrag var så sjovt. Det var subjektivt, men jeg kunne godt lide den aktive diskussion og eksemplerne. Det var ligesom en samtale med en god ven.
Og vores konkurrence var så aktiv. De studerende fra de andre universiteter var meget dygtige. Spørgsmålene var vanskelige, men interessante.
Det var spændende at deltage. Så det var en god erfaring.

5474 копия
Elena Lorentzen holder sit oversætterseminar om transkription. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Polina: Det største indtryk for mig var en workshop af Elena Lorentzen om transkription af danske person- og geografiske navne, når man oversætter nogle noveller eller romaner fra dansk til russisk. Det er meget vanskeligt, fordi der jo er regler, som ingen havde hørt om, og de siger, hvad vi skal bruge i stedet for bestemte bogstaver eller lyde. Men, som jeg har sagt, er der ikke så mange oversættere, der ved det; derfor kan vi ofte have to eller flere russiske varianter af én dansk butiksgades navn. Kort sagt, det er meget svært, men diskussionen var spændende, synes jeg.
Derudover kunne vi snakke med vores danske gæster, og det kunne vi godt lide. Vi var så glade for, at vi godt kunne forstå dem!

5322 копия
De studerende lytter til foredrag på den første dag. Normannerfrisuren er også blevet moderne i Rusland, og det ikke kun blandt danskstuderende. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
Anatolij Tjekanskij
Anatolij Tjekanskij holdt en sjældent formfuldendt og vittig tale som repræsentant for alumnerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
5395 копия
Rikke Helms var som altid et festligt bekendtskab. Hun talte som repræsentant for sendelektorerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
xyvyD-i74ko
Der konfereres målrettet til studenterquizzen. To studerende fra svenskholdet, Aleksej Lebedev og Sonja Sizova, var 100% professionelle konferenciers – de har en klar fremtid i showbiz. Bemærk ringeklokken på bordet. Der var én til hvert hold, og i nogle spørgsmålskategorier gjaldt det om at være hurtigst! Drengene fra diplomatuniversitetet (!) var så ivrige, at de flere gange hamrede ringeklokkerne i gulvet, så hårdt slog de til. Men klokkerne var kram. De holdt. (Drengene holdt også.) Foto © Katerina Firsova 2017.

Som afslutning på to forrygende dage spiste de lokale danskundervisere og gæsterne fra Danmark middag sammen den sidste aften på den hviderussiske restaurant Belaja Rus i Moskvas historiske centrum overfor musikkonservatoriet. Det var rigtig, rigtig hyggeligt, og de gode historier flød i en lind strøm. Med os var også Peter Grønnegård og Michaela Palangetic fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som administrerer Lektoratsordningen og hjælper de udsendte lektorer på utallige måder. Vi var glade for på denne måde også at kunne sige tak til dem for deres indsats og fejre det gode samarbejde. Det er en mægtig opgave at sende danskundervisere ud i hele verden og få det til at fungere optimalt under de mest forskellige betingelser. Tak til alle, og en hilsen til alle sendelektorer verden over! Det er også jer, vi fejrer ved en fest som denne. Skål for alt det, I gør for Danmark og det danske sprog!

Gæsterne er ude at spise sammen
Foto © Veronika Dymtjenko 2017.

Mere jubilæumsstof: Se også Peter Grønnegårds tale på jubilæumsåbningsdagen.

Danskfagets 50-årsjubilæum på MSU 2017 blev realiseret med støtte fra:

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

lego

sfu_dk_grey_rgb

Magisterholdets studietur til København i november 2016

Tæt på CBS
På vor vej til CBS: Et typisk dansk vue med en overflod af parkerede jernheste. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Dorothea: I november 2016 fik vores hold en fantastisk mulighed for at rejse til København og deltage i mange spændende arrangementer, blandt andet Bogforum, møder med danske russiskstuderende fra Københavns Universitet (både formelle og uformelle), en konference på Copenhagen Business School og en time med russisktalende indvandrere, der bor i København. Derudover nåede vi også at nyde den danske hovedstad med dens seværdigheder, museer, gader og butikker, som allerede var i gang med juleforberedelserne.

Udstillingsvindue
Dansk julepynt. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Et af de vigtigste arrangementer, som vi nåede at besøge, var Bogforum, årets største danske bogmarked og en slags fest for alle dem, der er knyttet til dansk litteratur og danske bøger. Bogforum blev holdt i Bella Center, København, fra den 11. til den 13. november. Man kan næppe tro, at så mange forskellige forelæsninger, foredrag, præsentationer og møder kunne finde sted i Bella Center i løbet af disse tre dage. Man kunne møde mange kendte forfattere, digtere, journalister, oversættere, politikere og så videre dér. Man kunne stille spørgsmål til sine yndlingsforfattere og digtere, lære deres nye bøger at kende samt tilegne sig lidt viden om deres liv og forfatterskab.

Tæt på Bellacenter
Jevgenija nær ved Bellacenteret, hvor Bogforum foregik. Bemærk, at kun det danske flag har foldet sig ud bagved. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Det var alle mulige genrer, der blev repræsenteret på Bogforum, inklusiv skønlitteratur, faglitteratur, bøger om psykologi, historiske bøger, opskriftsbøger, bøger til børn og deres forældre, lærebøger og selvfølgelig videnskabelige udgivelser. De sidste er jeg mest interesseret i. Man fik mulighed for at lytte til forelæsninger om dansk historie, mødes med kendte videnskabsmænd og købe videnskabelige bøger. En af de flotteste bøger, jeg nåede at finde og købe, er ”Den Danske Begrebsordbog”, som vejer mere end to kilo og koster 250 danske kroner. I den henseende har jeg to bemærkninger. På den ene side er det meget fordelagtigt at købe nye bøger på Bogforum på grund af, at der findes rigtig mange specialtilbud og rabatter. På den anden side er der dog så mange dejlige bøger, at det er næsten umuligt at lade være at købe ind på bogmarkedet.
Da jeg var på vej tilbage til mit hotel, var jeg fyldt med dejlige følelser, som om jeg havde rørt ved noget ophøjet og vidunderligt. Jeg synes, at Bogforum giver en chance for at komme tættere på forfatteres liv, at udvikle en forkærlighed for dansk litteratur og bøger i det hele taget samt at få en stor æstetisk nydelse.

DSC_4046
Det københavnske novembervejr tog sig romantisk ud. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Alexandra: I november måned foretog vi (dvs pigerne fra mit hold og jeg) en fantastisk rejse til København. Forberedelserne begyndte i september, for det var et ansvarskrævende og lovende arrangement, som vi skulle være ordentligt klar til. Hvad mig angår, købte jeg nogle nye ting til turen – også for at gøre et godt indtryk på danskerne. I hvert fald er jeg ikke ligeglad med, hvad folk synes om mig, især udlændinge.

DSC_3966
Hvordan kan det undgå at gøre indtryk på danskerne, at de russiske piger ankommer med Dannebrogsneglelak? Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vi havde fem dage i København [selve studieturen varede tre dage, men flere af de studerende besluttede selv at betale for to dages ekstra ophold, så de kunne hygge sig og se venner inden det intensive program begyndte, red.] og en masse begivenheder at deltage i og flere mennesker at møde. Takket være vores studieleder Elvira kunne vi planlægge hver dag på forhånd og på den måde besøge alle de steder, vi syntes om. Desuden har nogle af os venner i byen, og det var selvfølgelig nødvendigt at ses med dem ved samme lejlighed.

DSC_4026
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Den første dag vi ankom til København, var vi trætte efter flyvningen. Vejret i Moskva var uegnet til afgang, så vi måtte vente i et par timer i lufthavnens café. Men det var hyggeligt at snakke med pigerne om de kommende dage og drøfte vores planer over en kop te og kager. Så om aftenen slappede vi lidt af på hotellet og spadserede senere til Strøget for at finde et sted, hvor vi kunne nyde vores] aftensmad. På vej hjem købte vi en masse lækre danske madvarer til frokost, som vi havde savnet. For mig var det danske rejer, sønderjysk pølse og slik med marcipan, mens de andre piger tog mejeriprodukter og mandelmælk.

Nyhavn med festlig julepynt. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Næste dag skulle vi holde et møde med de danskere, som studerer russisk som hovedfag på Københavns Universitet  – de er en slags kolleger til os. De var meget søde og bookede et lokale på en bar i Indre By, hvor vi kunne snakke, fortælle hinanden om vores indtryk af begge sprog og lande, diskutere holdningerne til forskellige ting og drikke vin og øl.

DSC_3969
Diskussionen med de danske russiskstuderende gik livligt. Brændstoffet var også i orden. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_3971
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Lidt senere mødte jeg et par pæne italienere, som arbejder i København i FN, og efter et par timer tog vi hen til en fødselsdagsfest hos deres kollega. Det var utrolig sjovt at komme med til en fest uden at kende fødselaren og med tomme hænder, men samtidig få en hjertelig modtagelse og føle sig en fuldgyldig deltager ved arrangementet. Det er noget, jeg meget godt kan lide i de vestlige samfund – denne åbenhed og lethed i relationerne, når man bare kommer for at sige et par ord og får nye venner med det samme.

DSC_3943
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Om søndagen kom vi til den vigtigste begivenhed på vores program, nemlig Bogforum. Vi kunne selv vælge foredragsholdere, som vi gerne ville lytte til, samt købe bøger og andre ting. Da jeg arbejder på en nyhedskanal, var det for mig mest interessant at lytte til politikere. Jeg besluttede at komme til Anders Fogh Rasmussens og Naser Khaders foredrag. Desværre sagde de ikke noget nyt (eller i det mindste noget rart), men det var jeg ikke ked af. I hvert fald kunne jeg vise billeder fra Bogforum på mit arbejde. Bogforum tog næsten hele dagen, så om aftenen kørte vi tilbage, købte adventskalendere til vores små søskende og elever og spiste en fremragende bøf.

DSC_3976
Blandt Bogforums gæster var også skrivende politikere. Her præsenterer Anders Fogh Rasmussen sin bog “Viljen til at lede” i samtale med Søren Dahl. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Mandag var ligeså spændende som søndag. Vi kom til universitetet for at holde en dansk-russisk time med tredjeårsstuderende. Der var meningen, at vi skulle tale om religion, men der var tid nok til også at snakke om vores privatliv, interesser og familier og dele vores planer for fremtiden.

DSC_3992
Foto Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_3993
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4000
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4002
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4004
De danske russiskstuderende og de russiske danskstuderende fortalte hinanden om forskellige religioner og forholdene for dem i deres hjemland. Samtalerne blev, som det fremgår, vældig dybe. Både på dansk og russisk. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Efter timen spiste vi til middag (det kan måske virke, som om vi spiste hele tiden i Danmark, og det er et korrekt indtryk, for Danmark er en god anledning til at få nye gastronomiske oplevelser). Senere på dagen besøgte vi en sprogskole for de dansk gifte eller dansk ansatte og tog del i diskussionerne og lavede øvelser med eleverne. Da vi fik fri, mødte vi vores italienske venner igen, gik rundt i byen, drak vin og lo allesammen.

DSC_4015
Øvelser på Sprogskolen. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Torsdag, det vil sige på vores sidste dag i Danmark, fik vi en mulighed for at mødes med Per Durst Andersen. Elvira havde fortalt os meget om ham og hans arbejde. Per viste os rundt på CBS, og hans ph.d.-studerende præsenterede deres spændende projekter om lingvistik og psykologi og servererede mættende smørrebrød og småkager, så at vi kunne fortsætte vores tur fulde af energi. Vores næste stop var Sprognævnet, en organisation, som regulerer sprognormer og besvarer danskernes spørgsmål om sproget. Forskellen mellem det russiske og danske sprog er, at russerne har specielle myndigheder til at fastsætte reglerne, mens man i Danmark selv må vælge, hvad der er korrekt. Så snart folk begynder at bruge et nyt ord eller en ny form, registrerer man det.
Til dessert fik vi et besøg hos Rikke Helms. Hun står i spidsen for Akademisk Rejsebureau i Sankt Petersborg. Hun var meget hjertelig, og det virkede, som om hun var virkelig glad at se os. Og en ting til – hendes russisk er vist bedre end mit, så perfekt taler hun. Efter mødet havde vi et par timer fri, hvor vi kunne vandre i byen før afgangen og købe souvenirs og julegaver til familie og venner. Men det vigtigste er de søde erindringer, som vi har taget med hjem, og en følelse af, at der stadigvæk er så utrolig mange flere ting at opdage og opleve i dette dejlige, lille land.

Anastasia lytter koncentreret til sin samtalepartner på Københavns Universitet. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Anastasia I.: Vejret i Danmark var meget varmere end i Moskva, og vi kunne nyde solen. Efter at have tjekket ind på Mercur Hotel gik vi en tur på Strøget, hvor man allerede kunne mærke juleforberedelserne, der var julepynt på gaden og i butikkerne, og julemarkedet var næsten bygget op. Den 12. november mødtes vi med de danske russiskstuderende på Studiehuset, hvor de havde reserveret et lokale. Det var meget hyggeligt, og vi snakkede i lang tid om det russiske og det danske sprog og fortalte, hvorfor vi havde valgt at studere russisk eller dansk. Den næste dag tog vi til Bogforum, det var spændende at lytte til de berømte forfattere og deres oplæsninger. Blandt andet hørte vi Jørgen Carlsen, som er forstander for Testrup Højskole, hvor vi har været på højskoleophold i 2011.  Der var mange repræsentanter for de nye kogebøger, nogle gange var der også smagsprøver. Til sidst hørte vi den danske eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen, som fortalte om Putin og Trump, og hvordan de amerikanske-russiske relationer efter hans mening vil fungere. 

DSC_4031 be
Forelæsning om den lingvistiske forskergruppes projekt på CBS. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Den næste dag nåede vi rigtig meget, vi startede med at besøge Copenhagen Business School, hvor Per Durst Andersen og hans ph.d.-studerende fortalte om deres projekt, som handler om de foreskellige opfattelser og forståelser af høflighed i Kina, Danmark, USA og Rusland. Bagefter tog vi til Sprognævnet og lyttede til en forelæsning om, hvordan man arbejder i Sprognævnet, og hvad man skal gøre, hvis nu man har brug for nogle sproglige informationer. Om aftenen besøgte vi Rikke Helms i hendes hyggelige hjem og spiste kager. Kl.  23.00 tog vi flyet til Moskva.

Holdet modtages i Sprognævnet. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4041
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4043
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Anastasia G.: Det var en meget hyggelig rejse. I forhold til Moskva var vejret meget godt, solen skinnede, og det blæste faktisk ikke. Det var den fjerde gang, jeg rejste til Danmark. Men denne gang var særlig, fordi min veninde var med sammen med vores hold. [Den omtalte veninde er ikke tilknyttet danskstudiet og rejste blot til Danmark som turist – for egen regning, naturligvis. Hun fik lov til at sidde med ved nogle af holdets aktiviteter, og Anastasia G. fik derved noget tolkeerfaring. Red.] Jeg blev nødt til at vise København til hende, og derfor følte jeg det, som om jeg oplevede byen en gang til.

DSC_4027
København set med friske øjne. Er det almindelige danske børn eller rigtige nisser med spidse huer? Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vi stod meget tidligt op om morgenen og gik rundt i byen. Der var faktisk ingen mennesker, og vi kunne godt nyde byen. Om aftenen gik vi hen til en stor kirke, som ligger på Strøget. Der var nogle præster (eller sådan noget, vi ved ikke, men de arbejdede der) og vi snakkede lidt med dem, og de tilbød os kaffe og kager. Det var meget uventet og hyggeligt. Vi sad og snakkede om Rusland, politik og religion, og jeg skulle oversætte det hele for min veninde, fordi hun slet ikke kunne dansk. Og så blev vi til gudstjeneste og kom hjem omtrent ved midnat.

DSC_3987
Elena Lorentzen, som er lektor i russisk på Københavns Universitet, fortæller om sit institut. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Jeg kunne også godt lide vores besøg på Københavns universitet. Elena Lorentzen viste os instituttet, og vi deltog i hendes dansktime. Der var nogle danskere, som studerer russisk, og vi skulle diskutere religionsspørgsmål med dem. Min veninde og jeg fortalte om Hare Krishna-bevægelsen i Rusland til en studerende, og det var meget spændende. Det var en meget dygtig studerende, han hed Albert, og han talte meget godt russisk, og det var supergodt, fordi danskere plejer at tale dansk, hvis de forstår, at du kan dansk, men Albert gjorde det ikke, og det kunne vi godt lide, især min russiske veninde.

DSC_3989
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Til slut vil jeg sige, at det var en god studierejse. Vi besøgte masser af forskellige steder og deltog i mange arrangementer. Og det var også en god mulighed for at træne vores danske sprog i virkeligheden.

Margarita: Jeg synes ikke, at man behøver at forklare, hvorfor vi alle fik en masse nye og positive oplevelser fra vores studietur – og især fra vores møder med danske studerende, som var rigtig søde og venlige. Jeg er meget glad for vores nye venner og den fantastiske mulighed for at se Københavns universitet indefra, og jeg tror også, det gælder de andre piger.

Men lad mig fokusere på noget mere personligt, noget, som blev en helt speciel oplevelse for mig. Jeg taler om et museum i København: Glyptoteket.

800x600_facade._ny_carlsberg_glyptotek.
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Jeg har faktisk været i København mange gange. Jeg har gået op og ned ad Strøget, taget en bådudflugt rundt i byen, kigget på Børsen, Amalienborg, Rådhuset, Operaen og Den Sorte Diamant, har gået tur i det grønne på Kastellet, beundret Rosenborgs botaniske have, været på Nyhavn og i Tivoli, taget turen op i Rundetårn to gange, vandret rundt på Christiania (og havde svært ved at finde vejen ud derfra) og selvfølgelig set Den Lille Havfrue fra alle mulige sider. 

Men det er aldrig lykkedes mig at gå på noget historisk museum eller kunstmuseum, selvom jeg interesserer mig meget både for historie og kunst. Heldigvis fik jeg sådan en mulighed på studieturen.

800x600__mg_9949_festsalen_ny_carlsberg_glyptotek._foto._kim_nilsson_72_dpi
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Jeg valgte Glyptoteket, fordi det ejer en rigtig imponerende kunstsamling. Der findes den antikke samling, den ægyptiske samling, den romerske og græske samling, den danske malerisamling, den franske maleri- og skulptursamling, og der er endnu mere. Jeg var meget nysgerrig efter det hele.

Jeg begyndte med den ægyptiske samling. Jeg har altid syntes, at ægypternes kunst er fascinerende, både smuk og teknisk set meget dygtig. Når jeg kigger på skulpturer af deres guder, får jeg en slags gysen. De ser så mærkelige og mystiske ud, at jeg ikke kan undgå en fornemmelse af en trussel, som de udgør. Hvordan kunne man udtænke guder med menneskekroppe og dyrehoveder? Det er helt fantastisk, synes jeg.       

 En af de ægyptiske sale forestiller en grav. Man skal gå ned ad en bred, mørk trappe for at finde sig selv i et gravkammer med mumiekister. Det virker meget imponerende.

Jeg beundrede også de små dyrefigurer, som en anden sal var fyldt med. Der var krokodiller, fugle, flodheste, hunde, løver og naturligvis katte, som ægypterne havde en stor respekt for.   

800x600_mg_0252_antikken_ny_carlsberg_glyptotek._foto_5
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Derefter gik jeg videre til den græske og romerske samling. I modsætning til den ægyptiske kunst virker græske og romerske skulpturer beroligende på mig og giver mig en filosofisk stemning. Græske skulpturer er utrolig smukke og næsten perfekte, faktisk. Æstetisk set nyder jeg dem meget, men stadigvæk er de romerske lidt mere spændende for mig. Romerne var lige så dygtige som grækerne, men de plejede at være nøjagtigere med ansigter. Når man ser deres skulpturer, ser man virkelige mennesker, som levede for mange århundreder siden. Er det ikke utroligt? Jeg kan stå foran sådan en skulptur og betragte den i timevis.       

danserinder
Degas’ danserinder. Fra Glyptotekets engelske hjemmeside.

Og så er det forståeligt, at efter disse sale blev jeg lidt træt,  Men jeg fortsatte min museumstur med det danske maleri og Degas’ bronzestatuer af danserinder. Det var også meget spændende, fordi jeg ikke ved så meget om det danske maleri og fordi det er ret ualmindeligt at opleve Degas’ berømte danserinder i tre dimensioner.

I det hele taget er Glyptotekets kunstsamling for stor til et besøg på få timer. Og jeg vil gerne komme der igen og nyde endnu mere kunst.

Jevgenija: Måske et af de glædeligste øjeblikke oplevede jeg om aftenen, da vi mødtes med de danske studerende, som studerer russisk på Københavns universitet. Vi snakkede sammen, og det var utrolig spændende at få at vide, hvad de ved om Rusland, hvorfor de læser russisk og hvilke russiske forfattere og musikere de bedst kan lide. En gang til har jeg overbevist mig om, at jeg kan forstå, hvad man siger, og blive forstået. Det er altid vigtigt at opleve sådan noget, fordi det glæder og motiverer.

DSC_4007
To russiske danskstuderende flankerer en dansk russiskstuderende på KU. Det er svært at sige, hvilket smil der er det gladeste. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vores time på Københavns universitetet med Elena Lorentzen og de danske studerende var også meget informativ og lærerig. Jeg har fundet ud af, hvor svært det kan være at tale russisk, og hvor svær russisk grammatik er. Men danske studerende er vedholdende, og de forsøgte at forklare alt i timen på russisk.

CBS
CBS er et flot sted. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

På Copenhagen Business School mødtes vi med Per Durst Andersen, som vi har mødt før på vores universitetet til De danske dage, han viste os rundt, vi hørte oplæg af nogle PhD-studerende, som beskæftigede sig med lingvistiske emner. Derefter spiste vi frokost alle sammen.

DSC_4035
Frokost på CBS. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Nogle af de studerende fortalte os, at man har flere julefrokoster, for eksempel en eller to med kolleger, en med venner og en med familie, og det, synes jeg, er meget sjovt. Jeg har bemærket, at danskere begynder at fejre jul allerede i november.  Og der var ingen af dem, vi mødte, som sagde, at de ikke kunne lide jul eller fandt det kedeligt at fejre jul.

Noget, som man straks opdager, når man kommer til Danmark fra Rusland, er, at alt er for dyrt. Og det var noget, som generede mig hele tiden, da jeg var på BogForum, fordi der var mange bøger, som jeg ville købe, men kunne dog ikke. Jeg hørte interviews og så mange talentfulde forfattere, men blev lidt skuffet over priserne.

Vi lærte en meget interessant person at kende, Rikke Helms, hun fortalte os om sit liv, og hvordan det er at bo i København.
DSC_4055 DSC_4048 DSC_4050Vi havde en meget hyggelig aften allesammen med kager og lys. Det er det, som jeg godt kan lide i Danmark – dansk gæstfrihed og hang til hyggelige og smukke ting. Særlig føleligt er det i perioden op til jul, hvor gaderne er udsmykkede med guirlander, og der skinner lys i vinduerne.

DSC_4009
Et glad magisterhold med nye, danske venner. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

 

Den store hane: Russisk tegnefilm med danske undertekster

Så er det blevet tid til endnu en præsentation fra vores dynamiske filmoversætterduo, Lena Starostina og Jevgenija Lovjagina.

Filmoversætterduoen. Foto Katerina Firsova 2015.
Filmoversætterduoen. Foto Katerina Firsova 2015.

Denne gang har de valgt tegnefilmen “Den store hane”, et folkeeventyr fra Pskovegnen. Det handler om en bondemand og bondekone, der bor sammen; hun har en høne som kæledyr, og han har en hane. Hønen er til nytte, fordi den lægger æg til sin grådige ejerinde, men konen håner manden, fordi hans hane ikke kan gøre det samme kunststykke… Mon det ender godt?

Underteksterne slås til ved at trykke på den lille talebobbel nederst til højre i skærmbilledet.

Moskvaskitser

Vores udsendte medarbejder Lena Starostina rapporterer om sine erfaringer som guide.

Sidst i marts havde vi Danske Dage, vi fejrede danskfagets halvtredsårsjubilæum. Der kom gæster fra Danmark for at deltage i denne fest.

Vejret har været dejligt i Moskva dette forår. Da gæsterne kom, begyndte en snestorm pludselig, og så regnede det, og vinden blæste, så man mistede huen. Typisk Moskva! Men selv dette sødeste vejr kunne ikke stoppe de danske gæster fra at gå tur gennem det gamle bycentrum.

Jeg blev guide for Niels Grønkjær. Vi mødtes i receptionen på hotel Bagration, hvor de fleste af gæsterne boede. Da Niels kiggede ud ad døren, spurgte han, om det ville blive værre. “Det kan det godt”, svarede jeg, idet jeg viskede våd sne bort fra frakken. Niels skaffede en paraply fra receptionen (som en ægte ridder), og så gik vi.

Moskva guidet tur
Foto © Lena Starostina 2017.

Niels ville gerne se mange ting. Da jeg fik brevet med prioriteterne, måtte jeg regne efter, hvad vi reelt kunne nå at se i den korte tid, vi havde. Min plan var så, at vi skulle se Dostojevskijmuseet (indtil da havde jeg ikke engang vidst, at der fandtes sådan ét i Moskva), men da det først åbner kl. 11, kunne vi nyde en tur til fods derhen fra hotellet.

Der var flere rutevarianter. Man kunne gå langs Kremls mure, men det ville jo have været for banalt, og jeg var godt klar over, at gæsterne skulle vises rundt i Kreml af en professionel guide alligevel. Så foreslog jeg, at vi kunne gå gennem Moskvas største boulevarder i stedet for. Der findes flere. Det sagde Niels ja til, og så gjorde vi det.

Moskva er stor. Uofficielt regnet bor her, så vidt jeg ved, omkring 20 millioner mennesker. Men det refererer til det nye Moskva, mens det gamle var en en by af mere eller mindre normal europæisk størrelse. Således ligger for eksempel Dostojevskijmuseet i den gamle bys udkant, men fra Bagration (næsten i centrum) er der ikke mere end omkring seks kilometer. Det er ikke så langt, vel? Interessant er også, at Moskva, også de centrale dele, bestandig bliver ombygget. Gennem århundrederne er Moskva blevet en slags stor mosaik af stile og epoker. Her kan man finde fine kirker fra 1600-tallet eller enorme kæmper af glas og beton.

På vejen prøvede jeg at tale lidt om arkitektur, men det er ikke det interessanteste emne, vel? Takket være Niels blev det snart en meget dejlig snak med forbindelse til den russiske litteratur fra det 19. og 20. århundrede. Vi kunne søge efter et par eksempler på, hvordan husene i Tolstojs “Krig og fred” kunne have set ud, eller hvordan Moskva var på Gorkijs tid (vi fik skam også set hans eget hus!). Der var også mange monumenter over forskellige forfattere, og det var en god lejlighed til at fortælle lidt om dem og diskutere lidt, om børn skal læse klassiske romaner så tidligt, som de gør, i skolen (og hvilke).

Men så var vi endelig ved museet (hvor ingen vind blæser!). Man ser et stort gult hus. Men det er jo ikke Dostojevskijs hjem, det er det sygehus, hvor hans far arbejdede. Jeg tror, det er det eneste sygehus, jeg kender, hvor der i gården står et monument over en forfatter (og ikke en læge).

Museet selv er faktisk ret lille. Der var tre værelser, som tilhørte familien, de er nu rekonstrueret efter Dostojevskijs lillebrors memoirer. De er ikke så store til en familie, som bestod af ti mennesker (jeg anede ikke, at Dostojevskij havde så mange søskende!), men fulde af minder. Jeg vil selvfølgelig ikke beskrive alt, hvad man kan se der. Men hvem kunne gætte, at forfatterens barndom var så varm!..

Jeg finder det så besynderligt, at man, selvom man bor i en by, først opdager dens hemmeligheder, når man viser den til en gæst. Men måske er det bedst på den måde.

“Sig nærmer tiden” sunget på dansk og russisk

Til årets store begivenhed, danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moskva Statsuniversitet, optrådte de studerende med adskillige sange. Blandt dem var denne unikke udgave af St. St. Blichers “Sig nærmer tiden”, eller rettere “Præludium” fra hans digtsamling “Trækfuglene”.

catrin-welz-stein-captured-birdcage
Captured. Collage © Catrin Welz-Stein.

Aljona Podosjvina har oversat hele digtet til russisk, men vi besluttede til vores optræden at flette de to sprog sammen, så hver anden strofe synges på dansk og hver anden på russisk. Solist og guitarist er vores gæstestjerne Erit, der har svensk som hovedfag, men også tager kurser på danskfaget. Optagelsen her er ikke fra selve jubilæet, men fra en time i Pusjkinstuen.

 

Ønsker du at vinde Europamesterskabet i fodbold uden fodboldtræning? – Spørg Danmarks fodboldlandshold hvordan.

Da jeg var 16 år gammel, begyndte jeg at blive involveret i fodbold. Jeg iagttog spillerne på TV og kendte alle de berømte spillere. Dengang havde jeg ingen anelse om, at jeg siden ville knytte mit liv til det danske sprog, dansk kultur og Danmark. Men på grund af den passion for fodbold lærte jeg om Danmarks fodboldlandsholds triumf til Europamesterskabet i 1992.

Sven Simons foto
Foto © Sven Simon. Taget fra Ekstra Bladet.

“Oprindelig skulle det jugoslaviske fodboldlandshold have deltaget, men på grund af borgerkrigen i Jugoslavien blev de ekskluderet. I stedet deltog Danmarks fodboldlandshold, som var blevet nr. 2 efter Jugoslavien i deres kvalifikationspulje.” – fortæller Wikipedia.

Det er meget sjovt at vide, at mange i de danske europamestres trup ikke ønskede at deltage i konkurrencen. Lars Olsen var anføreren, og han prøvede at ringe til spillerne. Men de var på ferie, de slappede af, svømmede og lå i solen. De havde intet ønske om at stoppe ferien. De fleste af dem var over 40 år gamle mænd. Olsen kunne godt få dem samlet , men Michael Laudrup (Danmarks bedste fodboldspiller) ønskede ikke at komme tilbage fra ferie.

Foto © Kim Kastrup. Taget fra Ekstra Bladet.

Da Danmarks fodboldlandshold vandt mesterskabet og scorede to mål mod Tyskland, blev den samlede sportsverden overrasket. Det var rigtig fantastisk! Danmarks fodboldlandshold spillede med reserveholdet. De var ikke forberedt fysisk og mentalt. Richard Møller Nielsen (Danmarks landstræner i fodbold) var så chokeret! Han sagde: “Vi skulle udnytte vores talenter, uanset hvor mange vi har fået”. “Samtidig var det en fordel, at vi ikke var et helt hold af stjerner. Alle kendte deres plads. Der var ingen interne magtkampe”, – som Flemming Povlsen (angriber) sagde.

Det er den fantastiske historie om den fantastiske sejr. Da jeg hørte om den, lærte jeg, at der er et yndigt land, og der var Europas bedste fodboldhold!

Hvor skoven dog er frisk og stor! Vi synger Andersens forårssang

Nu er det forår og årets skønneste tid – både i Danmark og Moskva, hvor temperaturen har fulgtes ad længe. For nylig overhalede Moskva dog med 24 graders varme, mens danskerne endnu venter på så høje temperaturer. Men forhåbentlig ikke så meget længere. Under alle omstændigheder er bøgeskoven lysegrøn, og det har danskere til alle tider lovprist i kunst og musik. Det vil vi også gøre fra en by i Rusland!

Forår på Samsø af Rolf Nielsen
Bøgeskoven er et af Danmarks mest karakteristiske træk. Her er det Samsø, der er fotograferet sidst i april 2011 af Rolf Nielsen til Samsøposten.

De studerende har nemlig udvidet deres sangrepertoire som forberedelse til danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moskva Statsuniversitet. Her synger de “Hvor skoven dog er frisk og stor” med tekst af H. C. Andersen. God fornøjelse og glædeligt forår til hele Danmark!

Piet Hein: den danske Leonardo da Vinci

Superaeg
Superægget – en tredimensionel udgave af superellipsen. Foto af Malene Thyssen.

Jeg har mange gange set superellipser, men jeg vidste slet ikke, at det var Piet Heins opfindelse. Det er svært at forestille sig, hvordan et menneske kan være så alsidigt – både videnskabsmand og digter, designer og opfinder.

Nu, hvor jeg har læst om ham, forstår jeg godt, hvorfor han bliver kaldt en moderne Leonardo da Vinci. Selv hans uddannelse var alsidig, han studerede filosofi og teoretisk fysik i København, han studerede også billedkunst på private malerskoler og på Kunstakademiet i Stockholm. På denne måde fik han indsigt i forskellige sider af virkeligheden, og hvordan man kan harmonisere denne virkelighed. Han interesserede sig for design som et middel til at harmonisere rum. Hans matematiske talent hjalp ham med at finde rene former som superellipse eller superæg, der blev anvendt hvor som helst. På nettet har jeg set vaser og møbler i form af superellipser, samt legetøj, smykker og skulpturer. Jeg har bemærket, at plasticægget i Kinderoverraskelsen også har superæggeformen – en tredimensionel version af superellipsen, og det var måske den første superellipse, som jeg har set i mit liv.

Den anden af Piet Heins interesser var digtning som en måde at harmonisere ord på, hvor han også har opfundet en ny form – et gruk, sammentrækning af ordene ”grin” og ”suk”. De første gruk blev publiceret i ”Politiken” som korte kommentarer til hverdagens hændelser. Lidt senere udviklede Piet Hein en fast poetisk form og skrev under digternavnet Kumbel Kumbell. Han skrev ikke kun på dansk, men også på andre sprog som engelsk og svensk. Efter min mening er det en virkelig perfekt form. Grukkene er små poetiske værker, men samtidig dybe og lakoniske, derfor lyder de smukt på forskellige sprog. Det kan tjene som en bekræftelse på kunstnerisk talent, hvis man kan sige meget med et par ord, og det kunne Piet Hein. Mit yndlingsgruk på engelsk er ”The road to wisdom”, man kan formode, at Piet Heim udviklede en slags egen filosofi i sine værker. Et af hans mest kendte danske gruk synes jeg er fantastisk:

Undskyld, jeg kan ikke gøre for det,
men jeg synes, vers skal være korte.
Hvis De synes, vers skal være lange,
må De genta mine et par gange.

I dette lille aforistiske vers forklarer han, hvordan han ser poesi i hele taget, og han gør det med humor. Derfor blev hans digte til et forbillede for retorisk kunst, og han fik dem oversæt til mere end 400 fremmedsprog.

Soma-cube-disassembled
Foto af en skilt somaterning af AarchibaWikimedia Commons.

Men det er ikke de eneste ting, som gjorde ham berømt. Han har også opfundet et kendt puslespil, Soma, hvor man skal konstruere en terning af små stykker, og et brætspil, som vi kender som Hex. På baggrund af dette ville jeg ønske, at Piet Hein og hans videnskabelige og kunstneriske opdagelser blev mere kendt i Rusland.

 

Kilder:

http://www.piethein.dk

http://web.archive.org/web/20050305223250/http://www.ctaz.com/~dmn1/hein.htm

 

 

 

Farverige gevandter og Magtens stavefejl: To digte af Niels Broen

Nina Møller Andersen takkede i 2016 af som formand for Lektoratsudvalget, og på lektorernes sommermøde i august blev hun retmæssigt hyldet som Den Gode Fe, og den danske lektor i Granada, Niels Broen, deklamerede to digte, som han havde tilegnet hende.
Vi har fået lov at bringe dem på vores hjemmeside, da de – ud over at være en hyldest til Nina – også hylder det danske sprog og arbejdet med det på smuk vis.

Flemming Flindt
Den danske koreograf og danser Flemming Flindt. Foto fra Alcethron.com


Og så jeg dig ikke i farverige gevandter?

Husker du, da vi forsøgte at bøje verbet at elske i bydeform?
Det var vores oprør mod bondepietisme og de possessive pronominer.

Vi knælede for etruskerne og venusaltret, mens blikket uærbødigt flakkede efter vestalinder og gladiatorers symmetri,
efter ballerinaer og spillemænd. Du kiggede efter Flemming Flindt og jeg efter Vivi. Mon vi søgte i redundans?
Søgte vi forgæves?

For normaliteten antog også form af imperativ,
selv for uregelmæssige verber som os,
og som ungarere, finner og estere
aldrig rigtig vil kunne føle dansk,
fordi de ingen præpositioner har,
men blot et spinkelt suffiks,
vil vi aldrig kunne affinde os med morfologiens forudsigelighed,
snarere søger vi en molekylær grammatik,
organisk som kun ord kan være det.

 

Magtens stavefejl

Jeg elsker stavefejl, ikke de meningsforstyrrende naturligvis,
men dem der er tro mod det talte sprog,
mod bevægelsen og tankens smidighed.
Stavefejl virker som en rød klud foran pedantens monokel, minder mig om det fri menneske mod kirken, den fordomsfri tanke, uden stavekontrol.

Jeg elsker stavefejl, ikke de graverende naturligvis,
men dem der gør dansk lettere for nydanskere,
for ordblinde og for børn.
Stavefejl er en slags oprør mod konventionerne, uden spindoktor, minder mig om en uafbrudt bevidsthedsstrøm, H. C. Andersen og Niels Bohr.

De elsker stavefejl, ikke deres egne naturligvis,
men mine eller dine,
eller deres fjenders.
Stavefejl understøtter deres elitære verden,
minder dem om formens tilsyneladende overlegenhed;
og indholdets manglende formåen,
om analfabeter og deres egen lykkes smed.

Men under sproget gemmer sig en sandhed,
ældre end alle stavefejl,
som kroppen under tøjet,
byen uden biler.
Et sub-morfologisk jordlag, hvor den ordløse kærlighed flyder,
helt tilbage fra den gang, hvor hverken historien eller sproget var til.
Først var stilheden
og stilheden talte…