“Sommerfugledalens” første sonet deklameret af vores egne sommerfugle

Vi læser Inger Christensens berømte sonetkrans Sommerfugledalen – et requiem, og i det tidlige forår tog vi den første sonet med udendørs og lod den flyve.

I.

De stiger op, planetens sommerfugle
som farvestøv fra jordens varme krop,
zinnober, okker, guld og fosforgule,
en sværm af kemisk grundstof løftet op.

Er dette vingeflimmer kun en stime
af lyspartikler i et indbildt syn?
Er det min barndoms drømte sommertime
splintret som i tidsforskudte lyn?

Nej, det er lysets engel, som kan male
sig selv som sort Apollo mnemosyne,
som ildfugl, poppelfugl og svalehale.

Jeg ser dem med min slørede fornuft
som lette fjer i varmedisens dyne
i Brajcinodalens middagshede luft.

Video © M. Pontoppidan 2016
Foto af Apollo Mnemosyne © Friedrich Böhringer