Tegners lette trussel

Tegnerbillede

I sommers var jeg på et museum for en billedhugger fra det 20. århundrede — Rudolph Tegner. En person med et usædvanligt storhedsvanvid og en kompliceret karakter, som har mere end imponeret mig. Et lille, ved første øjekast beskedent bygningsværk af armeret beton på et land, som meget symbolsk kaldes “Rusland”, er omgivet af særdeles pittoreske marker, hvor geder græsser af og til. Der står nogle af hans bronzeskulpturer direkte under åben himmel. Snoede stier fører fra den ene til den anden mellem høje aks, så der ikke er et fuldstændigt overblik over museet fra noget sted. Dagen var meget solrig og dejlig. En af stierne skilte sig ud fra de andre og gik ud til siden. Jeg tænkte endda først, at stien førte væk fra museet, men sådan var det ikke.

Der var en skulptur bag træerne, lidt væk fra de andre.

Den forestiller en stående kvinde, som venligt åbner armene. Hun står, så at solen altid skinner fra bag hendes ryg (på denne breddegrad), og bag hende kan man se marker og en skov. Hendes ansigt er også meget venligt, men man kan aldrig se det klart. Hun er også større end et menneske, og står på en høj piedestal, så hun har en lettere truende udstråling. Hun er herskerinde over alt her. En gudinde, som byder dig velkommen i sit domæne, men aldrig glemmer, at du bare er en gæst.