Udstillingsåbning i Moskva: MØDET i Emigranthuset

Portrætudstillingen MØDET af Anne Gyrite Schütt åbnede i Solzjenitsynhuset i Moskva (Dom Russkogo Zarubezja im. A. Solzjenitsyna) onsdag d. 21. februar 2018 kl. 18.00. Blandt talerne var Danmarks ambassadør i Rusland, Thomas Winkler; Dmitrij Rurikov, som var russisk ambassadør i Danmark i 2000-årene, og som deltog i arrangementet med sin hustru Jelena; og Paul Kulikovsky, oldebarn af storfyrstinde Olga (søster til den sidste tsar, Nikolaj II, og portrætteret på udstillingen), som deltog med sin hustru Ljudmila. Desuden talte kunstneren selv samt udstillingens russiske og danske kuratorer, Vera Vladimirova og M. Pontoppidan.

IMG_7838

Ambassadør Thomas Winkler smiler til portrættet af Xenia Kulikovsky-Nielsen. I montren i baggrunden er udstillet effekter fra Evgeni Pavlovskis liv. Foto © Julia Gorobets 2018.

IMG_7860

Lederen af ambassadens kulturafdeling, Galina Simonova, og ambassadøren lytter til kurator Vera Vladimirova under en rundvisning før selve åbningen. Foto © Julia Gorobets 2918.

IMG_7897

Emigranthusets stedfortrædende direktør, Vladimir Ugarov, byder velkommen. Foto © Julia Gorobets 2018.

103.AX0A7873 Vladimir Polusjin halv

Dmitrij Rurikov fortæller om dansk-russiske forbindelser. Foto © Vladimir Polusjin 2018.

IMG_7923

Paul Kulikovsky beskriver sin oplevelse af at se både sin oldemor Olga og sin mor Xenia portrætteret på udstillingen. Hans hustru Ljudmila tolker. Foto © Julia Gorobets 2018.

IMG_7948 bes

Publikum. I baggrunden til venstre ses musikerne. Foto © Julia Gorobets 2018.

En anden portrætmodelslægtning til stede ved åbningen var Vasilij Jasjtjik, oldebarn af livkosakken Timofej Jasjtjiks bror Ivan. Vasilij Jasjtjik er Youtubeblogger med kosakkulturen som emne. Hans oldeonkel, Timofej Jasjtjik, var en af de to livvagter, der ledsagede enkekejserinde Dagmar tilbage til hendes fødeland Danmark efter revolutionen, og som vogtede hende døgnet rundt til hendes død i 1928. På udstillingen er der to Jasjtjik-portrætter. Det ene viser hans nattevagt (i fuld uniform, fraregnet kosakhuen kubanka) udenfor Dagmars soveværelsedør på Hvidøre Slot i Klampenborg. Det andet viser hans tilværelse som købmand i Valby efter Dagmars død.

122.AX0A8134 Polusjin halv

Kunstneren og kosakken. Den nulevende Jasjtjik er næsten ikke til at skelne fra sin slægtning på væggen (i midten på vagttjeneste på Hvidøre og til højre som købmand i Valby). Foto © Vladimir Polusjin 2018.

Evgeni Pavlovskis ‘familie’ blev repræsenteret af Andy Sundstrøm og Guido Paevatalu, der begge var elever af Evgeni – grundlæggeren af det berømte Pavlovskis balalajkaorkester – fra de var fjorten år gamle, og som fortalte, at han for begge havde været en faderskikkelse i deres liv, der fik stor indflydelse på deres videre karriere. Da de to musikere optrådte med russiske sange i dansk oversættelse, bemærkede den russiske kurator, at “det ikke er som at høre danskere, der spiller russisk folkemusik, men russere, der har været længe væk fra Rusland…” Det vil sige, at Evgenis undervisning havde indpræget de to danske musikere med den originale sibiriske musiktradition fra begyndelsen af det tyvende århundrede – som russerne endnu i dag kan genkende, når de hører den. (Evgeni Pavlovski var født i 1912 i den sibiriske by Troitsko-Savsk). Det er et vidnesbyrd om Evgeni Pavlovskis stærke evne til at inspirere andre mennesker, at hans orkester i dag, toogfirs år efter sin stiftelse, tæller op mod tredive musikere – stort set alle danskere – der viderefører hans arbejde og bevarer folkemusikken fra det fjerne Sibirien levende og frisk i Danmark langt mod vest.

SVA_1868 М bes 2

Evgeni Pavlovskis minde hyldes med fortælling og sang af Andy Sundstrøm og Guido Paevatalu. Foto © Vjatjeslav Satjkov 2018.

Hele tre Pavlovskier er portrætteret på udstillingen: Evgeni og begge hans og hustruen Randis børn, Nina og Jurij. Randi Pavlovski kunne desværre ikke selv være til stede ved åbningen, men havde generøst doneret et righoldigt materiale til at udstille sammen med portrætterne. Evgenis gymnasieeksamensbevis fra Harbin i Kina; fotos af hans forældre, onkel og søster fra hans barndom; hans skolebøger og breve; filmen “Lad os drikke Papas skål” og musik fra orkestret, samt billeder og programmer og danske artikler om dets unikke historie. Det var med til at gøre det centrale tema på portrætudstillingen – emigranterne som menneskeskæbner – mere udfoldet.

På denne DR-optagelse fra 1968 kan man se og høre Evgeni Pavlovski selv spille og synge med sit orkester. Blandt medspillerne er også Randi Pavlovski, Andy Sundstrøms bror Alex og Guido Paevatalu.

Også Kulturcentret Assistens og Ballerup Museum havde gavmildt bidraget med udstillingsgenstande om især storfyrstinde Olga og de to livkosakker. Der var film, fotografier, bøger, kort og blomster fra Ballerup museums historiske have. Se filmen om Timofej Jasjtjik her. En særlig tak til arkæolog Caspar Andreas Jørgensen for hans omfattende assistance.

Det var bevægende at overvære, hvordan gæsterne på udstillingen blev berørt til tårer af de skildrede menneskeskæbner, der blev ekstra nærværende i kraft af, at deres efterkommere og andre nære – mennesker, der havde været tæt på de portrætterede personer og holdt af dem – var til stede og delte deres personlige minder. Det skabte en oplevelse af, at fortid og nutid et øjeblik mødtes. Udstillingen blev i mere end én forstand et MØDE: Nulevende mennesker mødte fortiden. Dansk og russisk kultur mødte hinanden.  Emigranters sorg over et tabt hjemland, de aldrig fik at se igen, mødtes med en overraskende følelse af, at “de nu var kommet hjem.”
En ting, flere af gæsterne sagde om de afdøde, var: “Det er, som om de er her i aften…” – “Jeg oplever, at min familie er her.” – “I aften kom Evgeni endelig tilbage til Rusland. Det var hans sorg, at han aldrig kom det i levende live.”
I sådan et øjeblik oplever man, at kunsten på hjerteplan stadig kan noget, man ikke kan gøre på andre måder. Også i vores kølige tidsalder. Det var smukt at være vidne til.

Fra Moskva Statsuniversitets side gjorde dansk- og svenskstuderende tjeneste som tolke og guider. Jevgenija Lovjagina tolkede til billedkunstnerens masterclass dagen efter åbningen, og Lena Starostina var tolk for kunstner og kurator, da udstillingen skulle monteres.

Projektet er gennemført med støtte fra Kong Christian den Tiendes Fond, Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg og Styrelsen for Forskning og Uddannelse under det danske Uddannelses- og Forskningsministerium. Desuden skylder vi en særskilt tak til den Danske Ambassade i Moskva samt det Danske Generalkonsulat i Sankt Petersborg for deres opbakning til projektet.

Sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle portrætmodellerne og deres familie, der med velvilje og tålmodighed har poseret såvel som stillet deres personlige erindringer om, og fotografier af, de afdøde modeller til rådighed. Af familiemedlemmer har især prinsesse Dorrit Romanoff, hustru til prins Dimitri Romanoff (1926-2016), Solveig Thomsen, hustru til fyrst Fjodor Romodanowsky-Ladyschensky (1917-2003) og sidst, men absolut ikke mindst, Randi Pavlovski, hustru til Evgeni Pavlovski (1912-1985), givet af deres tid og opmærksomhed. Tak for, at I ville være med til at skabe dette værk.

Med kunstnerens egne ord gælder det indenfor portrætmaleri, at det er et samspil mellem kunstner og model på følgende vilkår:

Et par øjne ser på et andet par øjne,
tilstede i rummet.
Et møde på tværs af tid,
muligt ved kunstnerens hånd,
kridt fra jorden og papir fra planten.
Alle elsket af solen
i perfekt afstand,
uden at brænde,
uden at fryse til.
Kunstnerens intention og ligeså modellen,
i fælles skabelse.
Således er begge ansvarlige for værket,
da den ene ikke kan virke uden den anden.

(Anne Gyrite Schütt, oktober 2017)

Афиша 21 feb
Plakatdesign © M. Pontoppidan 2017.