Ruslands smukkeste steder

Jeg vil vædde på, at I ikke kender halvdelen af dem.
Rusland er et kæmpestort og ukendt land. Af og til kender vi bedre seværdighederne på eksotiske kursteder eller kendte arkitektoniske mindesmærker i Europa. Men vores land har mange betagende udsigter.


Eltonsøen i Volgograds-regionen

Eltonsøen er den største saltsø i Rusland. Mineraliseringen af vandet kan om sommeren nå op på 400 gram pr. liter, og det er halvanden gang højere end i det Døde Hav. Her lever kun bakterier og encellede vandplanter.


Gejserdalen i Kamtjatka

Det er det eneste gejserområde i Rusland og Eurasien, et af de største steder af denne type i verden. Her befinder sig circa 20 store gejsere og mange varme kilder, som udsender vand og damp.


Altajbjergkæden

Altaj er et uforglemmeligt land med majestætiske bjerge. Fra arilds tid gælder Altaj for et helligt sted. Nu er Altaj meget populær blandt turister.


Ordinskaja-hulen i Permregionen

Ordinskaja-hulen er Ruslands længste gipshule under vand. Hvis der findes et paradis for dykkere, er det her. Vandet er fænomenalt rent, klart og meget koldt (+4 grader).


De vindslebne søjler i Komirepublikken

De vindslebne søjler, som ligger på Man-Pupu-Ner-plateauet, kan vel kaldes for Urals visitkort. Kun de største vovehalse kommer her — der er 400 km til de nærmeste beboede steder.


Kungurhulen i Permregionen

Kungurhulen er den 7. længste gipshule i verden. Efter videnskabsmændenes vurdering er den 10-12 tusind år gammel. Mange grotter og gange er uudforskede den dag i dag.
En interessant legende er forbundet med hulen. I det 19. århundrede blev den besøgt af den tyske prinsesse Viktoria. Inde i hulen snublede hun og faldt. Da Viktoria vendte hjem, blev hun gift med en svensk prins. Siden den gang tror man, at hvis en pige falder inde i Kungurhulen, bliver hun snart gift.


Bajkalsøen i Østsibirien

Den er den dybeste sø på kloden og det største ferskvandsreservoir. Søen er fra 25 til 80 km bred, og dens areal svarer til lande som Belgiens, Hollands og Danmarks.
Den mest populære legende om, hvordan søen opstod, er et burjætisk sagn. I urtiden var der et stort jordskælv. Jorden åbnede sig, ilden fossede op af undergrunden og sved alt på sin vej. Menneskene kunne kun flygte og bede til guderne. Men guderne svarede ikke på deres bønner. Da menneskene blev afkræftede, begyndte de at gentage to ord: Baj gal! De betyder “Ild, stop!” Og ilden gik virkelig ud og forsvandt, som om den ikke havde været til. I stedet opstod en dyb hule, som hurtigt fyldtes med isvand. Sådan kaldte man søen — Bajkal.


[Forlæg for artiklen er denne russiske artikel
, “Самые красивые места Россииpå adme.ru, hvor man kan se mange flere flotte naturbilleder af det ukendte land. Red. ]