Kender du Bauhaus?

Bauhaus_logo

Bauhauslogo fra Wikimedia Commons.

Når nogen spørger mig, hvad mit yndlingsmusikband er, svarer jeg altid: “du kender det ikke”. Og det er faktisk sandt. Det musikband er ikke så berømt, men jeg synes, at det har været meget vigtigt for musik generelt og også for mit eget liv.

Det hedder Bauhaus, og det blev skabt i 1978 i Storbritannien. Jeg begyndte at lytte til dem, da jeg var 13 eller 14. Det var i de dage, da jeg var vild med alt mørkt og mystisk. Jeg elskede bøger om vampyrer, jeg har læst næsten dem alle! Selvfølgelig blev jeg meget interesseret, da jeg fandt ud, at et musikband havde skrevet en sang om Bela Lugosis død. En virkelig mystisk historie!

Bela Lugosi var den skuespiller, som fik titelrollen i filmversionen af Bram Stokers roman “Dracula” i 1931. Den rolle gjorde ham verdensberømt, men han døde i fattigdom. Da Lugosi døde, blev han begravet i sin Draculakappe. Han var så fattig, at Frank Sinatra betalte for begravelsen. Og efter 22 år skrev et ukendt musikband sangen, som begyndte en ny epoke i rockmusikkens historie.

I den sang er han beskrevet som virkelig Dracula. Han ligger alene i et mørkt værelse, han ser utrolig bleg ud mod det røde fløjl. Og man begynder at forstå, at måske er den mand, som du troede var den døde, faktisk den udøde! Det spil med ord understreger sangens angststemning.

For folk i 1979 var den sang som en eksplosion. Fire ukendte drenge befandt sig snart i rampelyset. Alle var vilde med den nye slags musik, som fik sit navn – gotisk rock.

David_J_and_Peter_Murphy_in_London_February_3_2006

David J og Peter Murphy fra Bauhaus spiller i London i 2006. Foto © Pedro Figueiredo / Wikimedia Commons.

Bauhaus var utrolig populær i 80-erne. De var også modige nok til at ændre sig, at lede efter noget nyt. De har mange sange, nogle er bedre end andre, men der er en særlig energi i hver af dem.

For mig var det ikke kun musik. Jeg talte ikke engelsk, men jeg var sikker på, at de sang om noget vigtigt. De ord, som jeg kunne forstå, var meget frygtelige og mærkelige: blod, død, mørke, nat. Det var en anderledes slags musik, og jeg følte mig som noget særligt. Det var i de dage, da alle lyttede til David Bowie, Metallica og AC/DC. Bauhaus var min egen hemmelighed i musikkens verden. Mens jeg lyttede til dem, begyndte jeg forstå forskellen mellem musikalske stilarter. Jeg begyndte at høre deres melodier i andre musikbands sange. Og der er mange, som har lært meget af dem.

Nu er jeg voksen. Det mystiske er ikke så tiltrækkende for mig. Jeg ændrede også min musiksmag. Men jeg fortsætter med at elske Bauhaus. Når jeg hører deres sange, får jeg kuldegysninger. Forresten hænger fotoet af Bauhaus’ sanger stadigvæk lige over mit skrivebord. Og hvis nogen spørger mig om mit yndlingsmusikband, svarer jeg uden tvivl Bauhaus!