Bournonville i Danmark og Rusland

Da jeg var på sommerskole i Helsingør, talte jeg meget med de andre studerende om vores lande og kultur. Engang spurgte en engelsk pige, Joanna, hvad den russiske kultur så var, “for hun anede ingenting om Rusland, bortset fra Sibirien og ballet”.

Arne Villumsen

Arne Villumsen og Lis Jeppesen i Sylfiden. Foto © John R. Johnsen 1979.

Den russiske ballet er meget berømt i hele verden, det var ingen overraskelse for mig. Men i år har jeg lært, at der også er en verdensberømt dansk balletskole, som er grundlagt af August Bournonville.

Ballet som kunstart opstod først i det 15. eller 16. århundrede i Italien og blev videreudviklet i Frankrig til den klassiske form, som vi kender nu. Ballet er et dansesystem, og det er vigtigt, at man følger systemet. Der er grundstillinger som må indtages, og reglerne er meget strenge. Sådan var den franske klassiske skole i den absolutistiske periode, sådan er den russiske skole også, da den stammer fra den franske.

Den danske skole blev også baseret på den franske, men blev påvirket af romantikkens frihed. Derfor er de fem positioner anderledes i den danske ballet. Man må sige, at den virkelig er mere… demokratisk og fri end den klassiske. Bevægelserne er karakteriseret ved lethed og, øh, luftighed. Men man må ikke tro, at der intet system er i den danske ballet. Jo, den er også meget konservativ, systemet er bare blevet virkelig forandret. De balletter, som Bournonville selv koreograferede, kan man stadig se i teatre næsten sådan, som de var for 150 år siden.

Der er også andre forandringer i Bournonvilles ballet. Man lægger mere vægt på mænds dansepartier (Bournonville var selv en udmærket danser). Emnet i balletterne bliver mere konkret og også, kan man sige, positivt. Romantikken påvirkede det ikke på den dystre måde, men snarere ved det, at man begyndte at interessere sig for den nationale kultur.

03sylphid-06

Sorella Englund og Arne Villumsen i Sylfiden. Foto © John R. Johnsen 1979.

Karakteristisk er eksemplet “Sylfiden”. Den danske version var ikke den første. I 1832 kom Filippo Taglionis fransk-italienske version, og den var virkelig populær i Europa. Men det danske Kongelige Teater havde ikke penge til at opføre den samme version, den var for dyr. Scenen selv var også for lille, og de kunne ikke engang tillade sig musikken. Den bedste løsning i denne situation var at lave en slags “piratkopi” af den originale ballet, og så skrev Herman Severin Løvenskiold sin egen musik til den, mens August Bournonville koreograferede den, så at den også passede til den danske scene. Historien var den samme, men anderledes betonet. Han tilføjede også nogle folkedanselementer, og nu kender vi denne “piratkopi” som en af verdens ældste overlevende balletter, mens “originalen” forlængst er glemt. Udmærket er også, at selvom balletten er romantisk, slutter den med et lykkeligt bryllup. Effy gifter sig med en meget uromantisk person, og det viser Bournonville i et meget positivt lys. Det finder jeg så mærkeligt og interessant.

Den danske version er blevet nyopført i Rusland i år, på Mikhajlovskijteatret i Sankt Petersborg, hvor den er på repertoiret indtil d. 24. juni. Instruktøren Sarafanov siger, at han har arbejdet med det danske balletkompagni i mange år, og hans opførelse er virkelig en afspejling af den gamle danske ballet. Måske ville det være en god grund til at rejse til Ruslands nordiske hovedstad – og nyde en god romantisk ballet der.

sylfide_04

Et foto fra den aktuelle forestilling i Petersborg.