Portrætprojekt om russiske emigranter i Danmark

Det danske lektorat på Moskva Statsuniversitet inviterer med jævne mellemrum gæster fra Danmark hertil  – forfattere, kunstnere, forskere, musikere, oversættere og andre personligheder, der har noget at fortælle. Somme tider fører invitationen ikke kun til, at russerne lærer mere dansk kultur at kende, men også til, at gæsten fatter ny interesse for Ruslands kultur, og bliver inspireret til at arbejde videre med den i dansk regi. Det er en meget givende oplevelse, når det sker.

Billedkunstner Anne Gyrite Schütt, som holdt et seminar for os på MSUs danskafdeling for nylig, var allerede interesseret i den russiske kunstverden, og havde i sommers kontaktet lektoratet for at få anbefalet gode udstillingssteder i Moskva. Jeg anbefalede blandt andre Emigranthuset ved Taganskaja-stationen.

En instruktionsvideo af Anne Gyrite Schütt om, hvordan man maler med pastel. Film: Bjarke de Koning

Emigranthuset er et smukt kulturhus med galleri, grundlagt af ingen anden end Aleksandr Solzjenitsyn til minde om den russiske diaspora – de mennesker, der efter revolutionen måtte drage i eksil. Det var især de adelige, de gejstlige og intelligentsiaen, alle, der var noget, havde noget, troede på noget eller ville noget i den gamle verdensorden. Nu arrangerer huset udstillinger om disse menneskers skæbne, men også kunstudstillinger og konferencer med andre temaer. Det er et rart sted med en helt særlig atmosfære. Under kunstnerens ophold i Moskva traf vi en aftale med husets kulturafdeling og besøgte det, og hun var begejstret. Af husets koncept blev hun inspireret til tanken om en portrætserie om de russiske emigranter i Danmark, og nu er det besluttet at realisere idéen.

I Danmark er den russiske emigranthistorie særlig interessant, fordi den sidste tsar, Nikolaj IIs, mor var dansk prinsesse: Dagmar, datter af Christian IX og dronning Louise. Da Dagmar giftede sig med den russiske tronarving, den senere tsar Aleksandr III, kom hun til at hedde Maria Fjodorovna i Rusland.

Alexander-Maria

Dagmar som kejserinde med sin kæmpemæssige, kejserlige ægtemand. Kilde: Wikimedia Commons

Efter revolutionen rejste Dagmar, nu enkekejserinde (hendes mand var død under et ophold på Krim i 1894), hjem til sit fødeland med sine hoffolk, og boede først på Amalienborg, siden på sit lystslot Hvidøre i Klampenborg til sin død. Også hendes yngste datter storfyrstinde Olga undslap bolsjevikkerne (modsat broderen Nikolaj og hans kone og fem børn, der blev brutalt myrdet med skud og bajonetstik i det hus, hvor de blev holdt fanget) og boede en årrække i Danmark på en gård i Ballerup.

Flere medlemmer af Romanovfamilien har tilknytning til, eller bor fortsat i, Danmark. Prins Dimitri Romanoff, som ville være den næste i arvefølgen, hvis Rusland fortsat var et tsardømme, er dansk gift og har i mange år arbejdet i Danske Bank. Han engagerer sig også i humanitære projekter. (Dette er en lang tradition i familien, det gjaldt også storfyrstinde Elisabeth, storfyrstinde Olga og tsarparret). Endelig var han i 2006 initiativtager til genbegravelsen af kejserinde Dagmar i Rusland, hvor hun på 140-årsdagen for sit bryllup blev stedt til hvile i Peter-Poulsfæstningen i Sankt Petersborg. Det var en mægtig begivenhed i Rusland. Russerne sørger stadig over mordet på tsarfamilien, der i dag er helgenkåret.

msroyal_family

Denne ikon af tsarfamilien kaldes “Den blødende”, da den siges mirakuløst at afgive en blodfarvet, helende væske. Fra artiklen The icons that canonized the Holy Royal Martyrs (2011).

Kort sagt, på emigrantområdet ligger mange store historier gemt. Men først og fremmest handler de russiske emigranters historie om menneskeskæbner. Om at miste sit hjem, sin identitet, sine ejendele og sine kære – selv sin historie, for de nye magthavere i Sovjetstaten gjorde, hvad de kunne, for at fjerne monumenter, der fortalte om den gamle verdens værdier, især kirker og klostre; de sprængte historiske bygninger i luften, brændte ikoner i millionvis og omskrev landets historie, så russerne ikke længere skulle kende sig selv, men kun gøre, hvad staten bød.

De russiske emigranter i Danmark magtede dog at skabe sig en ny tilværelse. Nogle af dem lykkedes det til sidst at vende hjem til deres oprindelsesland. Andre døde i Danmark og ligger begravet på den russiske afdeling på Assistenskirkegården.

Anne Gyrite Schütt, der er portrætkunstner med historiske portrætter som sin særlige passion, vil nu skildre disse mennesker i en portrætserie. Det er en rigtig spændende idé, som vi på MSU glæder os til at se resultatet af. Vore studerende er blevet tilbudt arbejde som oversættere på udstillingskataloget, og assisterer også gerne som tolke. Det ser vi frem til.

Det er dejligt, når en kulturel udveksling på den måde blomstrer videre i nye regier. Vore andre danske gæster har stort set alle spontant udbrudt efter deres besøg: “Jeg må vende tilbage!” – og hvem ved? Måske vil vi i fremtiden se andre dansk-russiske projekter vokse ud af det ønske.

 

Note: Billedet i artiklens thumbnail er fra en bog af Karsten Fledelius, Anne Hedeager Krag og Kim Frederichsen om storfyrstinde Olga (udgivet i 2014). Se mere om bogen her.