Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er et af de største danske partier med gamle traditioner. Det blev stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff. I 1924 var det første gang, partiet fik flertal med 36,3% af stemmerne og derved blev det største danske parti. Fra 1924 frem til 2001 har Socialdemokratiet siddet i regering i mere end 54 år. Men ved folketingsvalget i 2001 mistede partiet sin position til fordel for Venstre. I dag optræder Socialdemokratiet som opposition til Lars Løkke Rasmussens regering. Fra 2015 ledes partiet af Mette Frederiksen, som gør sig umage for at følge partiets stærke traditioner og få samfundets opbakning tilbage. Et af hendes vigtigste argumenter er partiets historiske rolle, som var rigtig stor.

valgplakat-socdemjpg

Oprindelig var Socialdemokratiet et arbejderparti. Billede fra artiklen “Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen” i Politiken.

Socialdemokratiet tilhører Centrum-venstre, men det er faktisk svært at markere partiet enten som ”højre” eller ”venstre”. Det har altid fulgt ”den tredje vej”. Det betyder, at det har forsøgt at forene højreorienteret økonomisk politik og venstreorienteret socialpolitik. Hovedbegreber i partiets program er frihed, lighed og solidaritet. Hovedmålet er velfærdsstaten med borgere, der har lige muligheder og rettigheder samt lige adgang til sociale goder. Socialdemokraternes socialpolitik består i, at staten skal yde bistand til fattige og svage, herunder børn og ældre mennesker. Det handler om et højt udviklet uddannelsessystem, som alle børn har adgang til, og om gratis sygdomsbehandling af høj kvalitet for alle. Man skal hjælpe de svage, hvis man ønsker at opnå et velfærdssamfund. Det andet punkt i programmet er kamp mod arbejdsløshed. Ifølge Socialdemokraterne skal alle få lov til at have et godt job og nok i løn til at forsørge sig selv med fødevarer og betale husleje. Socialdemokraterne er meget stolte af, at de har skabt 40.000 nye arbejdspladser for dem, der havde brug for det.

Vedrørende såkaldte ”nydanskere” har Socialdemokratiet også taget stilling til dem: Regeringen skal gøre alt muligt for at integrere indvandrere og give dem de muligheder, som danskere har.

Under sin beretning i 2016 sætter partilederen Mette Frederiksen følgende opgaver på dagsorden:

– at udvikle velfærdsstaten og velfærdssamfundet, som hun mener, Socialdemokraterne har bygget op

– at skabe flere arbejdspladser, hvilket er fundamentet for den gunstige økonomiske udvikling

– at uddanne og opkvalificere danske lønmodtagere

– at skabe tryghed på arbejdsmarkedet i modsætning til konkurrence og globalisering

– at give lige muligheder til alle, blandt andet til flygtninge og muslimske kvinder

– at skabe et samfund, hvor man tager hånd om hinanden, et samfund uden splittelse

– at bekæmpe skattely og bevare skattesystemet, som det er, for det medvirker til at fremme velfærdssamfundet med sociale bidrag og hjælp til svage.

Socialdemokraternes logo er en rød rose, og deres listebogstav til valg er A.

Socialdemokraternes logo er en rød rose, og deres bogstav på valglisterne er A.

Mette Frederiksen understreger, at det netop er Socialdemokratiet, som historisk set var med til at opbygge den danske velfærdsstat, og på denne baggrund skal det støttes. Det har hun ret i, man kan betragte Socialdemokratiet som et parti, der står for lighed, retfærdighed, velfærd og stabilitet. Men på den anden side er alle partiets traditionelle ønsker til en vis grad blevet opfyldt, det vil sige, Danmark er blevet til en velfærdsstat, hvor menneskerettigheder og lighed står i centrum. Samtidig er der nye, store udfordringer, der dukker op i samfundet. Det er blandt andet udlændingeproblemet, for der er ikke alle, der gerne vil integreres og arbejde, hvilket fører til stigende kriminalitet. Der er også økonomiske udfordringer, for der ER stor konkurrence på det europæiske marked og verdensmarkedet, og man kan ikke undgå den.

Til sidst vil jeg bemærke, at, på trods af de fremragende ideer, der handler om lighed og retfærdighed, kan realiteten være lidt anderledes. Man skal selvfølgelig holde fast i de værdier, som allerede er til stede i samfundet, men også huske, at værdierne aldrig kan være grænseløse. Det er acceptabelt (også i velfungerende samfund), at nogle får mere i løn end andre. Det er i orden, at der er nogen, som bliver behandlet på et privathospital, bare fordi de har råd og lyst til det. Og det er også i orden, at nogle er klogere, dygtigere, smukkere eller rigere end andre.  Velfærdssamfundet skal ikke blive til en utopi, men vedblive at være en del af virkeligheden.

Mette Frederiksen har sammenlignet den danske velfærdsstat med en humlebi, der flyver, skønt forskere har fastslået, at den ikke kan flyve. Humlebien flyver stadigvæk trods alt. Spørgsmålet er, i hvilken retning den kommer til at flyve.

Kilder:

http://www.socialdemokratiet.dk/da/

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/Om%20de%20politiske%20partier.aspx

https://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokratiet