Hvem er Thit Jensen?

Thit Jensen privatfoto

Privatfoto. Hentet fra Ugeavisen.

Thit Jensen, en af de berømteste danske kvinder i begyndelsen af det tyvende århundrede, var født d. 19. januar 1876 i Farsø i Jylland. Hun kom fra en stor familie – hun havde elleve søskende. På grund af så mange barsler blev Thits mor handicappet, og denne kendsgerning påvirkede Thits syn på livet og på kvindens stilling i samfundet meget.

Johannes og Thit

Johannes og Thit. Foto: 100aaret.dk .

Thits far var en mand med en stor tørst efter viden. Han interesserede sig for mange ting som stjerner, botanik, sprog og okkulte fænomener, og han lærte sine børn at være nysgerrige over verden og studere andre sprog. Derfor var børnene rigtig dygtige, især Thit og hendes storebror Johannes V. Jensen.

Thit og Johannes var meget gode venner. Begge havde lyst til at blive forfattere, og det lykkedes dem til sidst. Men desværre kunne de ikke opretholde deres venskab. En af grundene til det var den ulighed mellem mænd og kvinder, der var almindelig i denne periode. Thit var forarget over, at hendes brødre godt kunne få en uddannelse og en masse muligheder, mens hun måtte sidde hjemme og passe små søskende og gøre husarbejde, bare fordi hun var kvinde. Hun var også meget skuffet over Johannes, da han indledte en affære med deres kusine, som var gift. Livet i København forandrede ham meget, og Thit kunne ikke lide hans nye anarkistiske ideer. Udover det ville han ikke hjælpe Thit, da hun begyndte at skrive bøger, skønt han allerede var en stor forfatter.

hamster

Thit fik en mystisk forudsigelse engang, der handlede om, at hun ikke var egnet til roser. Det betød, at hun aldrig ville finde lykken i kærlighed. Da hun var 36 år gammel, blev Thit gift med kunstmaleren Gustav Fenger. Men dette ægteskab var ulykkeligt – Fenger forlod hende for hendes bedste veninde. Thit skrev romanen “Den erotiske hamster”, som blev meget populær, om sit ægteskab.

 

Thit holdt en række foredrag om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop. Denne kampagne var rigtig overraskende for samfundet i begyndelsen af det tyvende århundrede, fordi man plejede at undgå sådanne emner som børnebegrænsning, og så fik Thit mange modstandere. Der blev tegnet mange karikaturer af hende. Men efter at Folketeatret havde afvist et manuskript af Johannes V. Jensen og bedt Thit om at skrive stykket, fik hun stor succes. Efter det begyndte hun at skrive historiske romaner og skrev dem frem til sin død, men hun fortsatte altid med at kæmpe for kvindens rettigheder.

Se mere om Thit Jensen i dette afsnit af serien Store Danskere. (Red.)