Kender du Bauhaus?

Bauhaus_logo
Bauhauslogo fra Wikimedia Commons.

Når nogen spørger mig, hvad mit yndlingsmusikband er, svarer jeg altid: “du kender det ikke”. Og det er faktisk sandt. Det musikband er ikke så berømt, men jeg synes, at det har været meget vigtigt for musik generelt og også for mit eget liv.

Det hedder Bauhaus, og det blev skabt i 1978 i Storbritannien. Jeg begyndte at lytte til dem, da jeg var 13 eller 14. Det var i de dage, da jeg var vild med alt mørkt og mystisk. Jeg elskede bøger om vampyrer, jeg har læst næsten dem alle! Selvfølgelig blev jeg meget interesseret, da jeg fandt ud, at et musikband havde skrevet en sang om Bela Lugosis død. En virkelig mystisk historie!

Bela Lugosi var den skuespiller, som fik titelrollen i filmversionen af Bram Stokers roman “Dracula” i 1931. Den rolle gjorde ham verdensberømt, men han døde i fattigdom. Da Lugosi døde, blev han begravet i sin Draculakappe. Han var så fattig, at Frank Sinatra betalte for begravelsen. Og efter 22 år skrev et ukendt musikband sangen, som begyndte en ny epoke i rockmusikkens historie.

I den sang er han beskrevet som virkelig Dracula. Han ligger alene i et mørkt værelse, han ser utrolig bleg ud mod det røde fløjl. Og man begynder at forstå, at måske er den mand, som du troede var den døde, faktisk den udøde! Det spil med ord understreger sangens angststemning.

For folk i 1979 var den sang som en eksplosion. Fire ukendte drenge befandt sig snart i rampelyset. Alle var vilde med den nye slags musik, som fik sit navn – gotisk rock.

David_J_and_Peter_Murphy_in_London_February_3_2006
David J og Peter Murphy fra Bauhaus spiller i London i 2006. Foto © Pedro Figueiredo / Wikimedia Commons.

Bauhaus var utrolig populær i 80-erne. De var også modige nok til at ændre sig, at lede efter noget nyt. De har mange sange, nogle er bedre end andre, men der er en særlig energi i hver af dem.

For mig var det ikke kun musik. Jeg talte ikke engelsk, men jeg var sikker på, at de sang om noget vigtigt. De ord, som jeg kunne forstå, var meget frygtelige og mærkelige: blod, død, mørke, nat. Det var en anderledes slags musik, og jeg følte mig som noget særligt. Det var i de dage, da alle lyttede til David Bowie, Metallica og AC/DC. Bauhaus var min egen hemmelighed i musikkens verden. Mens jeg lyttede til dem, begyndte jeg forstå forskellen mellem musikalske stilarter. Jeg begyndte at høre deres melodier i andre musikbands sange. Og der er mange, som har lært meget af dem.

Nu er jeg voksen. Det mystiske er ikke så tiltrækkende for mig. Jeg ændrede også min musiksmag. Men jeg fortsætter med at elske Bauhaus. Når jeg hører deres sange, får jeg kuldegysninger. Forresten hænger fotoet af Bauhaus’ sanger stadigvæk lige over mit skrivebord. Og hvis nogen spørger mig om mit yndlingsmusikband, svarer jeg uden tvivl Bauhaus!

Peter Høeg på besøg i Sankt Petersborg

Peter Høeg med sin kone fra metronews
Peter Høeg med sin kærlighedspartner foran Sankt Petersborg Statsuniversitet ved bredden af Nevafloden. Foto © Jelena Palm / Metronews 2017.

Peter Høeg er meget læst i Rusland. Hans russiske forlag, Symposium, har sammen med hans oversætter, Jelena Krasnova, i femten år forsøgt at invitere den tilbagetrukne forfatter til landet for at træffe de russiske læsere – og i år lykkedes det endelig. Det var en stor begivenhed. D. 3. september 2017 var der Peter Høeg-aften i det flotte, peterborgske kulturhus ERARTA, billetterne blev revet væk, og mange gik forgæves. Jelena Andersen var tolk, forlagsdirektør Aleksandr Kononov var vært, og den danske konsul, Jens Thomsen, samt Det Danske Kulturinstituts leder, Finn Andersen, holdt velkomsttaler.

Der var en varm stemning aftenen igennem. Publikum lyttede intenst åbent, og forfatteren var i kontakt med hele salen. Spørgsmål og svar vekslede med egentlige fortællinger, som Peter Høeg fik til at vokse organisk ud af det dansk-russiske møde. Han havde også smukke ord at sige om selve sin oplevelse af Rusland. Han oplevede kulturen som hjertefokuseret – med henvisning til de hesykastiske munkes dyrkelse af den såkaldte hjertebøn – og mente, at den russisk-ortodokse kultur aktuelt er den eneste, der fokuserer direkte på hjertet i sin åndelige stræben. Hjertelighed var også det ord, han anvendte om sin modtagelse i landet, sit møde med mennesker dér.

Peter Høeg er jo et menneske, der lægger megen vægt på at opfatte omverdenen kropsligt og følelsesmæssigt, og det var et genkommende tema både på aftenen i ERARTA, og til det efterfølgende oversætterseminar på Sankt Petersborg Statsuniversitet, som de danskfaglige kolleger fra Moskva også deltog i.

Her overraskede Peter Høeg russerne med praktiske øvelser, hvor deltagerne skulle lægge hænderne på hinandens skuldre og være i fysisk kontakt. Russerne er slet ikke vant til den slags på et akademisk seminar – endnu mindre, end danskerne ville være – men tog det med godt humør. Høegs pointe var at sætte fokus på, hvad der får os til at koncentrere os bedre, være mere til stede, være mest muligt os selv. Han fortalte meget om sit nuværende arbejde med børn og unge, hvor han underviser dem i denne tilstedeværelse i kroppen.

Et andet tema, der vendte tilbage under Peter Høeg-dagene i Sankt Petersborg, var temaet illusion. Forfatteren forklarede, at han betragter sin egen historiefortælling som en form for illusionsskabelse: Det gælder om at få læseren til at tro på, at forfatteren ved mere om sit emne, end han egentlig gør. Det gælder om at skabe en oplevelse af substans – nok til, at fortællingen fungerer som fortælling.

Eksempelvis er fysik et bærende tema i “Effekten af Susan”, hvis hovedperson er fysiker. Peter Høeg har ikke selv denne uddannelse, men har tilegnet sig et sprog til at tale ud fra fysikerens position, og på den måde gøre fysikeren levende. Høeg sammenlignede også forfatterens gerning med klovnens, der på sin egen måde er afhængig af publikums illusioner. Performance, rollespil, leg – alt dette er vigtigt for Peter Høeg som forfatter, som tilstand i arbejdsprocessen – og måske også eksistentielt i livet.

Der var stof til eftertanke i disse performances. Spørgsmålene om spil og illusion bragte af sig selv en refleksion med sig om sandhed og virkelighed. Så vi oplevede, at samtalen kun lige var begyndt… og at den for os, der kom som udenbys gæster til arrangementerne i Sankt Petersborg, satte andre samtaler i gang efter hjemkomsten til Moskva. Vi takker vores kolleger og forlaget for at have været værter for et så velorganiseret program. En særlig tak og hæder går til Jelena Krasnova, som ene kvinde har stået for de russiske oversættelser af alle Peter Høegs værker, og også var primus motor for Peter Høeg-dagene.

Her kan man se et interview med Peter Høeg fra ERARTA, før selve publikumsmødet. Den russiske oversættelse af, hvad han siger, speakes ind over forfatterens egen tale, men lidt af det danske kan man da høre.

Foruden aftenen i ERARTA, oversætterseminaret på Sankt Petersborg Statsuniversitet, en pressekonference og en reception med koncert på Det Danske Kulturinstitut var der også arrangeret et digitalt møde i Præsidentbiblioteket mellem forfatteren og læsere fra seks forskellige russiske byer.

IMG_5025
Peter Høeg på Sankt Petersborg Statsuniversitet omgivet af danskfaglige russere, og med sin oversætter, Jelena Krasnova, ved sin venstre side. Foto © Ksenija Gordejeva 2017.