Bournonville i Danmark og Rusland

Da jeg var på sommerskole i Helsingør, talte jeg meget med de andre studerende om vores lande og kultur. Engang spurgte en engelsk pige, Joanna, hvad den russiske kultur så var, “for hun anede ingenting om Rusland, bortset fra Sibirien og ballet”.

Arne Villumsen
Arne Villumsen og Lis Jeppesen i Sylfiden. Foto © John R. Johnsen 1979.

Den russiske ballet er meget berømt i hele verden, det var ingen overraskelse for mig. Men i år har jeg lært, at der også er en verdensberømt dansk balletskole, som er grundlagt af August Bournonville.

Ballet som kunstart opstod først i det 15. eller 16. århundrede i Italien og blev videreudviklet i Frankrig til den klassiske form, som vi kender nu. Ballet er et dansesystem, og det er vigtigt, at man følger systemet. Der er grundstillinger som må indtages, og reglerne er meget strenge. Sådan var den franske klassiske skole i den absolutistiske periode, sådan er den russiske skole også, da den stammer fra den franske.

Den danske skole blev også baseret på den franske, men blev påvirket af romantikkens frihed. Derfor er de fem positioner anderledes i den danske ballet. Man må sige, at den virkelig er mere… demokratisk og fri end den klassiske. Bevægelserne er karakteriseret ved lethed og, øh, luftighed. Men man må ikke tro, at der intet system er i den danske ballet. Jo, den er også meget konservativ, systemet er bare blevet virkelig forandret. De balletter, som Bournonville selv koreograferede, kan man stadig se i teatre næsten sådan, som de var for 150 år siden.

Der er også andre forandringer i Bournonvilles ballet. Man lægger mere vægt på mænds dansepartier (Bournonville var selv en udmærket danser). Emnet i balletterne bliver mere konkret og også, kan man sige, positivt. Romantikken påvirkede det ikke på den dystre måde, men snarere ved det, at man begyndte at interessere sig for den nationale kultur.

03sylphid-06
Sorella Englund og Arne Villumsen i Sylfiden. Foto © John R. Johnsen 1979.

Karakteristisk er eksemplet “Sylfiden”. Den danske version var ikke den første. I 1832 kom Filippo Taglionis fransk-italienske version, og den var virkelig populær i Europa. Men det danske Kongelige Teater havde ikke penge til at opføre den samme version, den var for dyr. Scenen selv var også for lille, og de kunne ikke engang tillade sig musikken. Den bedste løsning i denne situation var at lave en slags “piratkopi” af den originale ballet, og så skrev Herman Severin Løvenskiold sin egen musik til den, mens August Bournonville koreograferede den, så at den også passede til den danske scene. Historien var den samme, men anderledes betonet. Han tilføjede også nogle folkedanselementer, og nu kender vi denne “piratkopi” som en af verdens ældste overlevende balletter, mens “originalen” forlængst er glemt. Udmærket er også, at selvom balletten er romantisk, slutter den med et lykkeligt bryllup. Effy gifter sig med en meget uromantisk person, og det viser Bournonville i et meget positivt lys. Det finder jeg så mærkeligt og interessant.

Den danske version er blevet nyopført i Rusland i år, på Mikhajlovskijteatret i Sankt Petersborg, hvor den er på repertoiret indtil d. 24. juni. Instruktøren Sarafanov siger, at han har arbejdet med det danske balletkompagni i mange år, og hans opførelse er virkelig en afspejling af den gamle danske ballet. Måske ville det være en god grund til at rejse til Ruslands nordiske hovedstad – og nyde en god romantisk ballet der.

sylfide_04
Et foto fra den aktuelle forestilling i Petersborg.

 

Tale i anledning af Moskva Statsuniversitets 50-årsjubilæum

Med venlig tilladelse bringer vi her Peter Grønnegårds tale til danskfagets 50-årsjubilæum på MSU.

5331 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Tusind tak for invitationen til at være til stede her i dag og deltage i fejringen af 50-året for danskfaget på Moskva Statsuniversitet.

Først og fremmest skal jeg ønske tillykke med dagen på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 1967 fik verden en international rumtraktat. Præsident Johnson så demonstrationerne mod Vietnamkrigen tage til. The Beatles udgav Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Vores danske tronfølger – og nuværende dronning – fik sin Henri.

Margrethe og Henriks bryllup
Foto Per Pejstrup / Scanpix. Se flere Margrethebilleder på Kristeligt Dagblads billedserie om dronningens liv.

Og i samme år slog Moskva Statsuniversitet dørene op for dansk som hovedfag.

16 år senere – i 1983 – bød man velkommen til den første danske sendelektor, Kirsten Andersen, som er til stede her i dag, og som havde til opgave at undervise de studerende i dansk sprog, litteratur og kultur. Vores nuværende sendelektor er den tiende i rækken af sendelektorer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer sendelektorer for jeres store indsats.

5333 копия
Kirsten Andersen (til højre) var den første danske lektor på Moskva Statsuniversitet. Lene Schacke (til venstre) er også tidligere dansk lektor. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og russiske studerende har fået deres sag for gennem årene. De har ikke blot prøvet kræfter med de svære danske vokaler, men også med Kierkegaards eksistentialisme, Carsten Jensens slægtshistorie fra Marstal og med Kasper Colling Nielsens dystopi.

Som nogle af jer måske ved, falder jeres jubilæum sammen med, at den danske Lektoratsordning i år fejrer 80 år. Siden 1937 har ordningen givet udenlandske studerende mulighed for at studere dansk sprog og kultur på udenlandske universiteter verden over.

Ordningen har vokset fra 14 udsendte sendelektorer ved udgangen af 1930’erne til godt det dobbelte i 2017. Hertil kommer et antal lokalt ansatte. Der undervises i dag i dansk fra Vancouver i vest til Shanghai i øst. Aktuelt læser over 2.000 studerende på over 60 udenlandske universiteter dansk som hoved- eller bifag.

Rusland er et af de steder, hvor dansk er bedst repræsenteret i verden. Vi har pt. to sendelektorer i landet, foruden én i Moskva også én i Skt. Petersborg, mens der undervises i dansk på i alt otte universiteter i Rusland – som vi ved af! Kun Tyskland og USA kan bryste sig af flere universiteter, der udbyder dansk.

5303 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og de russiske studerende nøjes ikke med at studere dansk derhjemme. Hvert år rejser de til Danmark, enten på ekskursioner arrangeret af universitetet, eller for at deltage i sommerkurser i dansk sprog og kultur, eller for at deltage i et udvekslingsophold på et dansk universitet af op til ét års varighed.

Jeres studerendes interesse sikrer, at der fortsat undervises i dansk på universiteter og sprogcentre rundt omkring i Rusland, det sikrer, at danske forfattere oversættes til russisk og ikke mindst sikrer det, at danske virksomheder kan ansætte lokale medarbejdere med gode danskkundskaber, når de vælger at etablere sig i Rusland.

Det er noget, vi i Danmark værdsætter højt. Og det er noget, I kan være stolte af.

Så lad mig slutte af med at sige: Pozdravljaju! [Tillykke, red.] Vi ser frem til forhåbentlig mange års samarbejde med Moskva Statsuniversitet. Og jeg ser frem til nogle festlige dage sammen med jer i det danske sprogs og det dansk-russiske samarbejdes tegn.

Tak for ordet!