“De evige tre”. Tove Ditlevsen i Moskva

Tre af MSUs danskstuderende deklamerer Tove Ditlevsens digtklassiker “De evige tre”. De læste digtet i deres første dansktime… overhovedet. En uge senere kunne de det udenad… sådan! Indspilningen her er dog fra lidt senere på semesteret. Til gengæld blev de ikke forberedt på, at de skulle deklamere den dag. Vi giver jer den spontane udgave.

 

De russisk-danske forbindelsers historie

Vi publicerer her med venlig tilladelse fra Den Russiske Ambassade i Danmark en oversættelse til dansk af en af deres artikler om diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Rusland før og nu. Den russiske originaltekst findes her.

De første vidnesbyrd om et forhold mellem Danmark og Rusland går tilbage til det IX.-XI. århundrede.
Både europæiske og russiske kilder fra den tid viser, at forfædrene til de nuværende skandinaviske folk, herunder det danske, havde forbindelse med de oldrussiske fyrstedømmer.

Det er vældig interessant, at slægtsforholdene mellem repræsentanterne for de to nationers adel allerede blev etableret i middelalderen. Således var hustruen til hertugen af Sønderjylland, Knud Lavard (1096-1131), Ingeborg, barnebarn af Kievs storfyrste, Vladimir Monomakh. Hendes søn, den kommende kong Valdemar I den Store (1131-1182), blev opkaldt efter sin russiske bedstefar. Valdemar I var til gengæld også gift med en russisk fyrstedatter, Sofija af Novgorod.

Den første skriftlige russisk-danske forbundsaftale, som fik titlen “aftalen om kærlighed og broderskab”, blev undertegnet i 1493 mellem den danske kong Hans, og storfyrsten af Moskva, Ivan III. Aftalen planlagde udarbejdelsen af en militær alliance, rettet mod Sverige, og blev forlænget i 1516 under Ivan IIIs søn, Vasilij III.
Det næste væsentlige skridt i udviklingen af bilaterale forbindelser foregik i Peter den Stores regeringstid. Peter ønskede at alliere sig med Danmark i den Store Nordiske Krig. Det var netop under Peter den Store, at der i 1700 blev oprettet et varigt russisk gesandtskab i København, hvis leder var gesandt Andrej Petrovitj Ismajlov. Tsaren selv besøgte København i 1716 og deltog i forhandlinger mellem de to lande om en landgang i den svenske provins Skåneland, som dog ikke fandt sted.

I det XIX. århundrede var der en vigtig milepæl i udviklingen af forholdet mellem de to lande, nemlig ægteskabet mellem den russiske tronfølger Aleksander (den senere kejser Aleksander III) og den danske prinsesse Dagmar, som er indskrevet i russisk historie under navnet Marija Fjodorovna.
Netop på Aleksander IIIs tid blev det russiske gesandtskab i København udvidet til ambassade (1893).
På grund af Oktoberrevolutionen i 1917 blev alle diplomatiske forbindelser mellem de to lande afbrudt og først i 1924 genoprettet på gesandtskabsniveau.
I begyndelsen af anden verdenskrig blev Danmark besat af tyskerne, og forbindelsen med USSR blev afbrudt. Forholdet mellem de to lande på gesandtskabsniveau blev genoptaget i maj 1945 (i 1955 blev det udvidet til ambassadeniveau).

Den første sovjetiske leder, der var i Danmark – Nikita Khrusjtjov – besøgte Danmark i 1964. I 1975 kom også Danmarks dronning Margrethe II til Moskva.

I dag karakteriseres udviklingen af de bilaterale forbindelser mellem Danmark og Rusland efter en lang pause også ved en række besøg på højt niveau. I december 2010 var den russiske præsident Dmitrij Medvedev på officielt besøg i Danmark. Premierminister Vladimir Putin besøgte Danmark i april 2011, og Margrethe II var på besøg i Rusland i september 2011.

Dansk oversættelse © Dorothea Radujko 2015.

Originaltekst på russisk: http://denmark.mid.ru/istoria-rossijsko-datskih-mezgosudarstvennyh-otnosenij

Foto af Valdemar den Store © Nils Jepsen (Nico-dk, Wikimedia Commons ).

Dansk julehygge på MSU

Tænksomme piger

I anledning af den vesterlandske jul (der modsat den russisk-ortodokse ligger i december) holdt vi d. 19. december en dejlig gang julehygge med adventskrans, ris a la mande, te og kager i et af vores undervisningslokaler, der er ekstra hyggeligt, fordi det også er et lille bibliotek. Vi legede dansk mørkning og fortalte en dramatisk rundehistorie, som vi publicerer her:

Eventyret om professoren, ris a la manden og kærligheden

Det var vanskeligt. Jeg kan ikke lide møgvejr. Jeg gik i skoven. Jeg kunne ikke finde svampe, og det regnede, og det var jul. Jeg gik langt og pludselig var der et lille hus. Hvis det var et heksehus, så kunne jeg finde hjælp der”.
– Sådan tænkte professoren fra folkemindesamlingen. Han skulle simpelthen finde svampe, fordi han gerne ville lave ris a la mande med svampe.
Jeg elskede hende, jeg husker hende, mit liv er at lave ris til hende. Sikken et liv! Jeg traf tre trolde i huset, men jeg var ikke glad”.
Professoren tog de tre trolde og gik i byen for at danse og finde en ny kvinde. Men ingen kvinder var frie, alle havde en kæreste. Men han håbede, at hans ris a la mande kunne hjælpe ham. Så hjalp de tre trolde, de fandt en ung heks og gav hende ris a la mande, så hun kunne spise den.
I byen mødte de julemanden, der var beruset og sur, fordi det regnede juleaften. Professoren og troldene fik ondt af ham. Så gjorde de den juleaften til en mandeaften.

(Skrevet i fællesskab af begynderholdet og bifagsholdet. Hver person skrev en sætning og sendte så fortællingen videre til sidemanden. Se,det var en ægte rundehistorie!)

Her følger en billedkavalkade af råhyggen:

“Nu tænder vi det andet lys…”
To danskhold julehygger
En-to-tre, hyg!
Smilepiger bsk
Glade smil henover bordet.
Der lyttes til fortællinger ved levende lys
Der lyttes intenst til rundehistorien.
Filmoversætterduoen. Foto Katerina Firsova 2015.
Adventskrans er lig med god stemning.

Som et tillæg til juletemaet vil vi indsætte en dansk julesang (sunget a capella), selvom de to optrædende herrer ikke var til stede ved vort arrangement. Det er bare en video, vi har fundet på Youtube. Men den er meget sød. Og det er jo heller ikke hver dag, man hører to unge mænd synge firstemmigt. Endelig er det en opførelse, som giver god lejlighed til at studere dansk udtale i de studerendes egen generation:

Videoen er indspillet af Northfield Studios.
Sopran og tenor: Rasmus Almlund.
Alt og bas: Nikolaj Christoffersen.

Her er teksten:

Der er noget i luften,
jeg ved ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad.
Der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.

Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som frisker mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.

O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med.

Tekst og melodi: Vilhelm Gregersen 1911.

Fotos © Katerina Firsova 2015.
Video © Northfield Studios 2015.

 

 

Flag

Jeg har altid interesseret mig for alle slags flag. Det er jo så spændende at finde ud af, hvad forskellige symboler og farver betyder. Hvert flag har sin egen historie, og der er (eller var) folk, som er stolte over det. I øvrigt ligner nogle flag efter min mening rigtig flotte billeder. I dag er det på mode at iføre sig tøj med det britiske eller det amerikanske flag på. Jeg synes, det ser meget fedt ud. Jeg har selv shorts, to T-shirts og en taske med Union Jack. Der er slet ikke noget politisk i det for mig. Jeg opfatter i dette tilfælde bare flagene som et smukt ornament.
Jeg kan godt lide at rejse, og jeg rejser meget, og så begyndte jeg for flere år siden at samle flag fra forskellige lande. Nu har jeg flag, som jeg købte i Norge, Storbritannien, Skotland, Grækenland, Sverige, Katalonien og Danmark. Jeg har selvfølgelig også det russiske flag. Flagene står i vasen på skabet på mit værelse og minder mig om mine rejser og andre lande.

Flag
Flagene minder mig om mine rejser. Foto © Margarita Sjumejkina 2015.

I dag kiggede jeg på flagene og forstod pludselig, at det faktisk var let for mig at fortælle om alle flag undtagen det russiske. Naturligvis vidste jeg noget om dets historie, men ikke så meget. Og det var jo pinligt! Og så læste jeg om det, og nu vil jeg prøve at fortælle, hvorfor Rusland har sådan et flag med tre striber – hvid, blå og rød.
Der findes ikke noget navn for det russiske flag i modsætning til Dannebrog eller Union Jack. Men flaget kan prale med en lang historie. Det opstod i begyndelsen af 1700-tallet og var oprindeligt et flag for flåden, og Peter den Store havde sit skib malet med hvide, blå og røde striber. Derefter begyndte man at bruge dette flag for at markere nye russiske territorier. Det var et flag for opdagelsesrejsende og pionerer.
Flaget blev til det officielle Ruslands flag ved kroningen af Nikolaj II i 1896. Efter revolutionen i 1917 erstattede den nye, sovjetiske regering det trefarvede flag med et nyt, rødt flag med gul hammer, segl og stjerne. Men Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, og det gamle flag blev officielt igen.
Det er svært at sige, hvad disse tre farver – hvid, blå og rød – betyder. Det er meningen, at hvid symboliserer frihed og suverænitet, blå symboliserer Jomfru Marias beskyttelse, og rød symboliserer tsarens magt. Der er også en teori om, at hvid står for fred og renhed, blå for tro og hengivenhed, og rød for kraft og blod, som blev udgydt for fædrelandet. Man skal også huske, at ”rød” (krasnyj) betød “smuk” i gamle dage. Russere sagde for eksempel ”den røde jomfru” (krasna dévitsa) om en smuk pige.
Der er en god tradition i Danmark for at holde fester med Dannebrog som udsmykning. Måske skal russere låne denne tradition, fordi det er en god ting at elske sit lands flag og huske, hvad det betyder for landet.

“Den ildrøde blomst”: russisk eventyrfilm med danske undertekster

Vore flittige oversættere har været på spil igen og har tekstet en meget smuk, håndtegnet russisk film, eventyret om Den ildrøde blomst fra 1952. Nyd dragterne og bygningerne:

Tryk på “cc”-knappen i videoens højre hjørne for at få de danske tekster frem.

Dansk oversættelse © Lena Starostina og Jevgenija Lovjagina 2015.

Filmoversætterduoen. Foto Katerina Firsova 2015.
Vor dynamiske filmoversætterduo. Foto © Katerina Firsova 2015.

Sang på ambassaden: “Tit er jeg glad”

D. 9. december 2015 inviterede den Danske Ambassade i Moskva til julereception, hvor vores studerende optrådte for ambassadøren og gæsterne med denne klassiker af Ingemann og Carl Nielsen.

Vi gør med stolthed opmærksom på, at de fleste af sangerne kun har studeret dansk i tre måneder. Alligevel kan de divertere med Ingemann af karsken bælg. Beviset er her (pianisten er også en af vore danskstuderende, Dorothea Radujko):

Og her er teksten:

Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.

Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke;
tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må;
thi det er dårer, som jeg harmes på.

Tit er jeg varm, og isner i min varme;
thi verden favner mig med frosne arme.
Tit er jeg kold – og rødmer dog derved;
thi verden slukker ej min kærlighed.

Tit taler jeg – og vil dog gerne tie,
hvor ordet ej må tanken oppebie.
Tit er jeg stum og ønsker tordenrøst,
for at udtømme det beklemte bryst.

O du, som ene dele kan min glæde !
du ved hvis barm jeg turde frit udgræde !
O, hvis du kendte, hvis du elsked’ mig,
jeg kunne være, som jeg er – hos dig.

Tekst: B. S. Ingemann 1812.
Musik: Carl Nielsen 1917.

Video og fotos © Margarita Sjumejkina 2015.

Marina             Polina

 

F

 

Ambassadens juletræ

Opdatering d. 26.12.2015:

Efterfølgende har redaktionen modtaget flere nye fotos fra receptionen. De kan nydes her:

foto med ambassadøren
Opstilling med ambassadøren foran det store juletræ. Foto © Aljona Podosjvina 2015
julereception på ambassaden
Vi konverserer på dansk med ambassadøren. Foto © Katerina Firsova 2015.
Foran andet juletræ
Ambassaden har pyntet op med to juletræer, så vi måtte naturligvis fotograferes med dem begge. Foto © Katerina Firsova 2015.