Danmarks Arthur

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Foto © Lena Starostina

Troede I, at man på Kronborg Slot kun kan se Hamlets fars spøgelse? Nej!
Nu har man organiseret noget meget specielt på slottet.
Når man kommer ind gennem den gamle port, kan man vælge, hvor man vil gå videre. I dag vil jeg anbefale jer de forhenværende kasematter. Så vidt jeg husker, er de til venstre. Man kan alligevel finde dem virkelig let, der er mange vejvisere. Jeg synes, de var den bedste del af museet. Hvorfor?
Gotiske krydshvælv, lavtliggende lofter, tykke vægge, fugtig kølighed og — næsten intet lys. Der står kertelamper, som giver præcis så meget af det, at det bliver åbenbart, at man ikke kan se noget. Her og der kan man også skelne omrids af lyskanaler, hvis låger den dag var lukkede på grund af regnvejr, men som ikke sluttede tæt, så der var en tynd ring af blegt lys at se. Min egen skygge på en af væggene skræmte livet af mig! Det er også meget let at fare vild — og det gjorde jeg også.
Og der, midt i mørket, sidder Holger Danske. Han har kæmpet tappert imod sine fjender, og er så kommet til Kronborg, og der faldet i søvn. Han sover stadig, og det skal han blive ved med, til tiden kommer, hvor Danmark har brug for hans hjælp igen.

Længe leve spejlægformen!

Hvad spiser du til morgenmad? Hvilken slags?
Ja, der er mange varianter. Nogle mennesker spiser cornflakes og drikker en kop te. Andre foretrækker et stykke smørrebrød eller to — sødt (sådan med syltetøj eller marmelade) eller salt (med bacon og ost). Der er dem, der holder af mejeriprodukter som yoghurt, hytteost og grød med mælk på. I den sidste tid er der også opstået en tradition for madpakker, især populær i Europa.
For mig er morgenmad en slags problem. Jeg har altid været et B-menneske, at vågne tidligt er en ægte pine. Jeg kan godt lide spejlæg — åh, med stegt salami, løg og ost ovenpå! lækkert! — men det tager tid, som jeg normalt mangler. Jeg har haft brug for at finde noget, der var kalorierigt og hurtigt at tilberede — så tog jeg müsli til mig.
Men i går fandt jeg noget, som komplet ændrede min morgenmad: spejlægformen til brug i mikrobølgeovn! Det passer! På reolen i supermarkedet stod der, i diskret opstilling, to- og treægs-forme; jeg læste anvisningen på låget og tænkte: hvorfor ikke? I morges testede jeg den og blev supertilfreds.
Æggene blev hovedretten, ledsaget af to stykker smørrebrød og en skrællet appelsin for vitaminer, og en kop cappuccino og et glas vand skulle holde mig frisk og vågen.

Morgenmad
Foto © Denis Sukhino-Khomenko

Hvem kunne have forestillet sig det: årtusinders evolution har givet os den: spejlægformen. Jo, de er ikke gået forgæves.

 

 

Tegners lette trussel

Tegnerbillede

I sommers var jeg på et museum for en billedhugger fra det 20. århundrede — Rudolph Tegner. En person med et usædvanligt storhedsvanvid og en kompliceret karakter, som har mere end imponeret mig. Et lille, ved første øjekast beskedent bygningsværk af armeret beton på et land, som meget symbolsk kaldes “Rusland”, er omgivet af særdeles pittoreske marker, hvor geder græsser af og til. Der står nogle af hans bronzeskulpturer direkte under åben himmel. Snoede stier fører fra den ene til den anden mellem høje aks, så der ikke er et fuldstændigt overblik over museet fra noget sted. Dagen var meget solrig og dejlig. En af stierne skilte sig ud fra de andre og gik ud til siden. Jeg tænkte endda først, at stien førte væk fra museet, men sådan var det ikke.

Der var en skulptur bag træerne, lidt væk fra de andre.

Den forestiller en stående kvinde, som venligt åbner armene. Hun står, så at solen altid skinner fra bag hendes ryg (på denne breddegrad), og bag hende kan man se marker og en skov. Hendes ansigt er også meget venligt, men man kan aldrig se det klart. Hun er også større end et menneske, og står på en høj piedestal, så hun har en lettere truende udstråling. Hun er herskerinde over alt her. En gudinde, som byder dig velkommen i sit domæne, men aldrig glemmer, at du bare er en gæst.