Bornholms trolddom: en studietur

Foto © Aleksandra Golovkova 2019

I maj besøgte vi Danmarks fortryllede klippeø, Bornholm. Vi vil gerne dele oplevelsen med jer i de studerendes egne ord og billeder. Det er blevet til syv fantastiske fortællinger:

Anastasija S.: Danske Bornholm er et sted, der taler til fantasien. Østersøen, den kolde vind, solen, de smilende mennesker – alt dette skaber en følelse af en kontinuerlig, altopslugende, men endnu ukendt glæde. Folk her hænger ikke gardiner for vinduerne, fordi de ikke har nogen til at gemme sig for; bruger ikke skarpt, elektrisk lys, fordi de har nok lys indvendig; før middag synger de salmer, fordi de lever i fællesskab med Gud. Al natur her er mættet med solens stråler, som vælder ud over de endeløse marker af gule blomster (raps, red.), som man ikke kan få nok af at beundre – de oplyser, som en anden sol, selv natten med klart strålende lys, som om de har absorberet dagen.



Fotos © Viktorija Timofejenko 2019

Anastasija S. (fortsat): Tidligt om morgenen dækker tågen gaderne og markerne i landsbyen Nylars, og man går ud på balkonen for at tage en slurk af utroligt frisk luft mættet med noget forunderligt flygtigt for én selv. Det er noget, der hurtigt trænger ind i én, og man bliver en anden person – den person man altid har ønsket at være for at leve et fuldt liv i harmoni med sig selv.
Når man betragter indersiden af ​​Nylars Rundkirke, tænker man ufrivilligt på de mennesker, der boede her tidligere, på bornholmernes liv, hvis historie strækker sig over mange århundreder. Følte de sig, som jeg gør nu? Var de lykkelige?



Foto © Aleksandra Golovkova 2019

Anastasija S. (fortsat): Her hilser Helligdomsklipperne, der har inspireret så mange kunstnere til at male bevægende malerier, én med en varm regn, og bølgerne pisker ind over hinanden og brydes mod sten ved foden af ​​klipperne. Alt er helt anderledes her. Ligesom på en anden planet.
Har du nogensinde prøvet at tælle, hvor mange stjerner der er på Bornholmshimlen?

Gleb: I Danmark følte jeg påny, hvor interessante mennesker er. Hvor interessant at bruge tid sammen med dem, når de spiser suppe. Hvor interessant det er at se, hvilke bøger der er på deres hylde, og forestille sig, at denne gamle udgave af “Kristin Lavransdatter ” fik J. fra sin bedstemor, og han gemmer den som sin mest værdifulde erindring om hende. Hvordan man kan leve for de enkle ting i livet, og hvordan man kan slukke for bymenneskets uendelige tankestrøm.


Foto © Aleksandra Golovkova 2019. Se også apophasis.dk

Gleb (fortsat): Samtidig betyder denne “enkelhed” ikke “primitivitet”, de herlige J. og C. formår at fylde deres hjem og deres liv med en meget vigtig mening, som står sjælen nær. Det lader til, at hvis de lukkede deres øjne for en dag og faldt ind i sig selv, ville de ikke kede sig. Vi opbygger alle sammen gennem hele verdenshistoriens forløb en stor myte om mennesket, og danskerne elsker deres myte meget højt. For dem er der intet valg eller konflikt mellem kristen og hedensk i historien – de elsker deres historie og respekterer den; de forsøger at finde det vigtigste i ting og begivenheder, sådan som det var under aftenmødet med de lokale bornholmske borgere, da folk ikke kom for forelæsningerne eller kagernes skyld (selvom kage er meget vigtig!), men fordi det er vidunderligt at være sammen.


Møde med ægte bornholmsktalende. Foto © Aleksandra Baljuk 2019

Gleb (fortsat): Det er dejligt at rejse adskillige tusinde kilometer til næsten en anden planet og møde hyggelige og hjælpsomme mennesker. Alt dette inspirerer meget til at leve og elske livet, og jeg vil gerne tro på, at jeg ikke kun har set det, men også forstået det.


At forstå livet påny i et dansk hjem. Foto © Viktorija Timofejenko 2019

Maria G.: Turen lykkedes til overmål, og det er tydeligt hvorfor: trods det, at øen er forholdsvis lille, er Bornholm rig på natur og inviterer til lange gåture. Vi så mange smukke steder.






Blandt oplevelserne var den danske bøgeskov inklusiv blodbøg og troldske, mossede klipper (red.) Fotokavalkade © Aleksandra Golovkova 2019.

Maria G. (fortsat): Sidst på dagen, når jeg gik i seng, følte jeg mig behageligt træt, og det er tegnet på en god rejse. Vi tilbragte omkring otte timer på vej dertil, idet vi først fløj til København og så i Sverige gik om bord på en færge, der transporterede os til øen. Helligdomsklipperne gjorde det største indtryk på mig, at klatre i våde klipper efter regn — det er en udfordring, men vi klarede det. Vi søgte desperat efter grotten “Sorte Gryde” og troede, at vi ikke ville finde den, men det faldt anderledes ud. Vi fandt en bro, der førte til den, vi var allerede ustoppelige.

Maria G. (fortsat): Det er en utrolig følelse, når du klatrer på sten, og en bølge med mellemrum vil slå dig ned, men du holder fast. Man kan forsøge at forestille sig, hvordan det var, men jeg tror, at de følelser, vi oplevede, er vanskelige at beskrive. Man skal føle det selv.




Klippefotos © Aleksandra Golovkova 2019

Maria G. (fortsat): Folk i Danmark er helt forskellige fra russerne, ligesom alle europæere, men den behagelige omgangstone, når man kommunikerer med dem, frigør én, og og man får lyst til at give dem varme tilbage. På turen var der også vanskeligheder, for eksempel skete der på den sidste dag en ulykke på havet, så havnen blev spærret, og vi måtte købe flybilletter til København og flyve væk fra den lokale lille lufthavn. Vi endte i samme båd med en kvinde, der også måtte købe sin datter en flybillet. Hun kørte nogle af os, herunder mig, til lufthavnen. Sådan er dansk solidaritet. Vi talte med hende, og det var overraskende, at vi trods aldersforskellen talte som venner! Mens vi ventede på vores fly, sad vi på en cafe i lufthavnen og sang danske sange sammen, hvem kunne have forestillet sig det? Folk fortvivlede ikke, men fandt tværtimod straks de positive aspekter ved situationen. Det er beundringsværdigt, russerne er ikke så gode til at bevare roen.


Foto © Aleksandra Golovkova 2019

Anastasija B.: Jeg tror, at kun få vil modsige mig, hvis jeg siger, at Bornholm er et direkte fortryllet sted, og at alting her er smittet med en eller anden uforklarlig, utrolig styrkende kraft, der gør én i stand til at ånde energien dybere ind. Selvom vi kun var på øen i under en uge, fik vi et hav af indtryk og blandt dem var der ikke et eneste negativt!
Mit første indtryk på øen var en simpelthen usandsynlig natur: Her er både maleriske klipper og hemmelighedsfulde skove, hvor der, som de lokale beboere siger, bor trolde; og svimlende mangefarvede marker, blomstrende træer og et hav, der det ene øjeblik er klart blåt og det næste koldt, gråt og brusende. Men under den sol, som her ses meget oftere end i resten af Danmark, tager disse skønne udsigter sig endnu bedre ud. Når man prøver at fotografere dem, kan fotoapparatet ikke få hele skønheden med: Trolddom kan man ikke fastholde, man kan kun se den.









Troldsk skønhed: Kan den afbildes? Foto © Aleksandra Golovkova 2019, minus det sidste, som er © Maria Grigorjeva 2019.

Anastasija B. (fortsat): Bornholm er en lille ø, men ikke desto mindre var vores program utroligt omfangsrigt, og vi besøgte mange interessante seværdigheder. Allerbedst finder jeg den tredje dag: på den var vi på Bornholms kunstmuseum, og bagefter gik vi ud til Helligdomsklipperne. Kunstmuseet forheksede mig, fordi der ikke bor ret mange mennesker på Bornholm, men der er en meget stærk koncentration af kunstnere, og de er alle så talentfulde. Jeg elsker kunst og lever for kunst, og det er en stor glæde og stor inspiration! Og Helligdomsklipperne er grunden til, at vi kom til øen, tænker jeg. Det regnede, og der var meget glat. Vi var en lille smule bange, men vi klatrede alligevel ned i Sorte Gryde og udforskede den endog. Så mange positive følelser! Men det største indtryk var menneskene. Bornholmere er meget gode, hjælpsomme og åbenhjertige. På Bornholm elsker man livet.

Holdet med de livselskende værter. Foto © Nylars præstegård.

Aleksandra: Da vi ankom til Bornholm, sagde en af os: «Det er ligesom Tyskland». Jeg stod med cigaretten på færgens dæk, så teglstenene på Rønnes hustage og tænkte, at det kunne være meget uhøfligt at snakke med bornholmere om Tyskland. Jeg ville nemlig ikke lyve: Jeg vil ikke specialisere mig i Skandinavien. Jeg troede, at den danske kultur altid måtte forblive fremmed for mig, selvom jeg har fundet nogle danske træk i mig selv, som ikke kan komme fra den russiske eller tyske kultur. Dog er min frygt ikke gået i opfyldelse. Johannes og Cæcilie og de andre bornholmere var forberedt at omringe enhver med gæstfrihed og… hygge.
Nogle gange syntes jeg, at alt var overdrevent hyggeligt for mig. Jeg ville bryde ud af cirklen, gå ud på balkonen, lukke mine øjne, så jeg ikke kunne se rapsmarken, og tænke:«Fortjener jeg virkelig alt det gode, som omgiver mig her?».


Bornholms tegltage: For hyggelige til denne verden? (red.)
Foto © Aleksandra Golovkova 2019.

Aleksandra (fortsat): Bagefter har jeg uventet forstået: livet på Bornholm er egentlig det liv, som jeg vil gerne have en dag. Men nu er jeg ikke så vis, opmærksom og menneskelig at leve med naturen og føle dens hjerteslag, at fylde enhver lille del med betydning og mening. På Bornholm er de i hver detalje: i de keramiske fisk, som Johannes’ far selv har lavet, i Østerlars rundkirkes vægmalerier, i rapsmarkens flettede hegn, i mosset på stenen, i salmebogen, som Cæcilie delte ud til os forud for aftensmaden, i den indviklede melodi til sangen «Der står en lind i min faders gård…». For mig var det ligesom en drøm: «Se! Her er dobbelte vinduer i bussen, derfor kan man se fem sole! Men på fotoet flettes de sammen… – Jeg har allerede fortalt om det til jer: ligesom det er med enhver magi, kan man ikke fotografere dette. Man kan kun se det!».

Viktorija: Der er dejligt og stille på Bornholm. Jeg lærte, at raps er meget vigtigt for den skandinaviske kultur. Det er en dejlig plante. Der er også mange dyr på Bornholm. Vi så tyre, heste og harer. Vi kælede også med en kat i Rønne og kaldte en hund Donut i nærheden af Rytterknægten.






Bornholmerdyr inklusiv hunden Donut. Andet samt sidste foto © Viktorija Timofejenko 2019. Resten © Aleksandra Golovkova 2019

Viktorija (fortsat): Helligdomsklipperne imponerede mig meget. På Bornholm fandt vi smuk og spændende natur. Skoven fascinerede os. Det blev klart, hvorfor lokalbefolkningen troede på trolde. Her kan man føle forbindelsen med den mystiske natur og med den anden verden. Tågen synes at skjule mange mysterier. Det mindede mig om gamle myter og sagaer. Det var min første tur, og jeg er sikker på, at jeg vil komme tilbage dertil.

Asija: Hvert menneske har sin egen opfattelse, der er betinget af personlig erfaring. Jævnligt finder der et erkendelsesforløb sted, når man støder på noget nyt. Det er, hvad der sker, når noget, man kun lige har mødt, vækker genklang med noget dybt i én selv, noget, der føles hjemligt og meget vigtigt. Under en rejse til Bornholm gennemlevede jeg sådan en “genkendelse”, tilmed mere end én gang. Den første var et bekendtskab med middelalderdanskeres dagligdag i Hammershus.

Foto © Maria Grigorjeva 2019
Selvom vores dagligdag er vældig forskellig, så gør det at gå på steder, hvor der for ottehundrede år siden vandrede aldeles anderledes mennesker rundt med et andet verdensbillede, at man kommer i en særlig stemning.
Du fatter, at de træer og sten, som du går ligegyldigt forbi, for dem var noget andet med en fremmedartet betydning. Det er altid interessant.



Foto © Maria Grigorjeva 2019.

Jekaterina Firsova om lykken og janteloven (MSUs danskstuderende i medierne, 1. del)

På det seneste har flere af vores studerende markeret sig i de danske medier med deres forskningsprojekter. Det er vi stolte af. Vi lykønsker dem med indsatsen og glæder os over, at den bliver mødt med interesse i Danmark. Her præsenterer vi det første indlæg i en serie om dette emne.

IMG_9929

Foto © Jekaterina Firsova 2018.

Jekaterina Firsova arbejder med temaet “danskernes lykke”: Hvorfor scorer Danmark så højt i lykkeundersøgelser? Og har været udråbt til verdens lykkeligste folk? Hendes tese er, at Janteloven spiller en rolle for dette: Den skaber en kombination af lave forventninger og en følelse af tryghed, der giver grobund for lykke.

Nu har hun fået publiceret en artikel om emnet i Kristeligt Dagblad.

“I danske boghandler er der hundredvis af bøger om et lykkeligt liv,” skriver hun. “Det skaber en følelse af, at alle lykkens hemmeligheder bliver afsløret, og at man nemt kan bruge dem. Men jeg har forfulgt lykken i det meste af mit liv, og den glider stadig væk hele tiden. Ofte hører jeg folk tale om danskernes succes. Jeg har også købt stearinlys, brygget varm kakao og indpakket mig i et tæppe, men blev ikke lykkeligere af den grund. Så hvorfor er den danske hygge så virkningsløs i Rusland? Og hvor ligger nøglen til dansk lykke skjult?”

Læs resten af artiklen her: Russisk studerende: Måske er janteloven nøglen til dansk lykke

Som et supplement til artiklen har vi lavet et lille interview med Jekaterina og spurgt, hvad der oprindelig inspirerede hende til valget af emne. Svaret viste sig at være meget konkret:

“For nogle måneder siden tog jeg til Danmark for at deltage i et sommersprogskursus i Odense,” fortæller Jekaterina. “Jeg ønskede virkelig at lære den danske kultur at kende. Og jeg ønskede at føle den ægte, danske hygge. Man siger, at den danske hygge er hemmeligheden bag dansk lykke. Den danske hygge er tæt forbundet med varme og komfort. Man siger, at danskerne godt kan lide at tænde stearinlys. Det hjælper folk med at føle hygge. Mine bekendte danskere ler af, at hele verden tror, at de hele tiden sidder omgivet af stearinlys og nyder livet. Men jeg så stearinlys overalt: på bordene i kantinen, på universitetet, på vandrerhjemmet, hvor jeg boede, i caféer og restauranter. Jeg troede, at danskerne bare forsøgte at holde denne hyggelige stereotype gående på offentlige steder. Men en dag stod jeg ved kassen i supermarkedet Bilka. Foran mig stod en dansk familie, der købte flere kasser med stearinlys af forskellig størrelse. Der var så mange stearinlys, at der ville være nok til hele min levetid. Der ville endda være nok til mine børnebørn. Og disse stearinlys kostede mange penge. Og jeg tænkte, at det vist ikke var en myte. Danskerne tiltrækkes af lys. Måske spiller stearinlys ikke en meget stor rolle i hygge, men de er vigtige.”

Det må vi så tage til os. Jekaterina nævner dog også en anden type inspirationskilde, nemlig en bog, der har hittet meget i Rusland:

“For to år siden læste jeg Meik Wikings “Den lille bog om HYGGE”. Forfatteren skrev, at følelsen af hygge også er stærkt forbundet med velsmagende, nærende mad. Og da jeg var i Danmark, kunne jeg overbevise mig om dette. På vores første weekend tog vi til Johannes Larsen-museet i Kerteminde. Efter museet gik vi alle hen til Vaffelhuset. Arrangørerne fra Syddansk Universitet købte is til os, og vi stod og spiste den under den varme sommersols stråler.

IMG_9928

Hvem kan nægte, at lykken er et Vaffelhus? (Red.) Foto © Jekaterina Firsova 2018.

Det var meget hyggeligt. Engang gik jeg ind i køkkenet på det vandrerhjem, hvor hele vores hold boede. Jeg så, at nogen danske studerende kom hen til os. Det var dem, der hjalp os med at falde til i Odense, som hjælpelærere. Der var en lækker duft af mad i køkkenet. Sangen “Hurra, die Welt geht unter” af AnnenMayKantereit & K.I.Z. spillede i baggrunden. De lavede mad sammen med nogle studerende fra vores kurser. Og det var også meget hyggeligt. Engang gik vi ud at spise aftensmad sammen med vores danske hjælpelærere i Cafe Odeon Social. Vi spiste varme, lækre hotdogs. Vi sagde SKÅL og drak vores øl. Og det var også meget hyggeligt!

Jeg spurgte vores danske hjælpelærere: “Hvorfor er den danske hygge så populær? Der er gezelligheid i Holland, gemütlichkeit i Tyskland, koselig i Norge. Men alle taler kun om den danske hygge. Og hjælpelærerne fortalte mig, at der ikke er noget særligt ved den danske hygge. Meik Wiking og andre har lige lavet et varemærke ud af dette koncept. Det er det hele. Men jeg tænkte: “Hvor er det mærkeligt! Danskerne benægter, at de er specielle, men reelt er de det. Måske er dette hemmeligheden bag deres lykke…”.

Peter Høeg på besøg i Sankt Petersborg

Peter Høeg med sin kone fra metronews
Peter Høeg med sin kærlighedspartner foran Sankt Petersborg Statsuniversitet ved bredden af Nevafloden. Foto © Jelena Palm / Metronews 2017.

Peter Høeg er meget læst i Rusland. Hans russiske forlag, Symposium, har sammen med hans oversætter, Jelena Krasnova, i femten år forsøgt at invitere den tilbagetrukne forfatter til landet for at træffe de russiske læsere – og i år lykkedes det endelig. Det var en stor begivenhed. D. 3. september 2017 var der Peter Høeg-aften i det flotte, peterborgske kulturhus ERARTA, billetterne blev revet væk, og mange gik forgæves. Jelena Andersen var tolk, forlagsdirektør Aleksandr Kononov var vært, og den danske konsul, Jens Thomsen, samt Det Danske Kulturinstituts leder, Finn Andersen, holdt velkomsttaler.

Der var en varm stemning aftenen igennem. Publikum lyttede intenst åbent, og forfatteren var i kontakt med hele salen. Spørgsmål og svar vekslede med egentlige fortællinger, som Peter Høeg fik til at vokse organisk ud af det dansk-russiske møde. Han havde også smukke ord at sige om selve sin oplevelse af Rusland. Han oplevede kulturen som hjertefokuseret – med henvisning til de hesykastiske munkes dyrkelse af den såkaldte hjertebøn – og mente, at den russisk-ortodokse kultur aktuelt er den eneste, der fokuserer direkte på hjertet i sin åndelige stræben. Hjertelighed var også det ord, han anvendte om sin modtagelse i landet, sit møde med mennesker dér.

Peter Høeg er jo et menneske, der lægger megen vægt på at opfatte omverdenen kropsligt og følelsesmæssigt, og det var et genkommende tema både på aftenen i ERARTA, og til det efterfølgende oversætterseminar på Sankt Petersborg Statsuniversitet, som de danskfaglige kolleger fra Moskva også deltog i.

Her overraskede Peter Høeg russerne med praktiske øvelser, hvor deltagerne skulle lægge hænderne på hinandens skuldre og være i fysisk kontakt. Russerne er slet ikke vant til den slags på et akademisk seminar – endnu mindre, end danskerne ville være – men tog det med godt humør. Høegs pointe var at sætte fokus på, hvad der får os til at koncentrere os bedre, være mere til stede, være mest muligt os selv. Han fortalte meget om sit nuværende arbejde med børn og unge, hvor han underviser dem i denne tilstedeværelse i kroppen.

Et andet tema, der vendte tilbage under Peter Høeg-dagene i Sankt Petersborg, var temaet illusion. Forfatteren forklarede, at han betragter sin egen historiefortælling som en form for illusionsskabelse: Det gælder om at få læseren til at tro på, at forfatteren ved mere om sit emne, end han egentlig gør. Det gælder om at skabe en oplevelse af substans – nok til, at fortællingen fungerer som fortælling.

Eksempelvis er fysik et bærende tema i “Effekten af Susan”, hvis hovedperson er fysiker. Peter Høeg har ikke selv denne uddannelse, men har tilegnet sig et sprog til at tale ud fra fysikerens position, og på den måde gøre fysikeren levende. Høeg sammenlignede også forfatterens gerning med klovnens, der på sin egen måde er afhængig af publikums illusioner. Performance, rollespil, leg – alt dette er vigtigt for Peter Høeg som forfatter, som tilstand i arbejdsprocessen – og måske også eksistentielt i livet.

Der var stof til eftertanke i disse performances. Spørgsmålene om spil og illusion bragte af sig selv en refleksion med sig om sandhed og virkelighed. Så vi oplevede, at samtalen kun lige var begyndt… og at den for os, der kom som udenbys gæster til arrangementerne i Sankt Petersborg, satte andre samtaler i gang efter hjemkomsten til Moskva. Vi takker vores kolleger og forlaget for at have været værter for et så velorganiseret program. En særlig tak og hæder går til Jelena Krasnova, som ene kvinde har stået for de russiske oversættelser af alle Peter Høegs værker, og også var primus motor for Peter Høeg-dagene.

Her kan man se et interview med Peter Høeg fra ERARTA, før selve publikumsmødet. Den russiske oversættelse af, hvad han siger, speakes ind over forfatterens egen tale, men lidt af det danske kan man da høre.

Foruden aftenen i ERARTA, oversætterseminaret på Sankt Petersborg Statsuniversitet, en pressekonference og en reception med koncert på Det Danske Kulturinstitut var der også arrangeret et digitalt møde i Præsidentbiblioteket mellem forfatteren og læsere fra seks forskellige russiske byer.

IMG_5025
Peter Høeg på Sankt Petersborg Statsuniversitet omgivet af danskfaglige russere, og med sin oversætter, Jelena Krasnova, ved sin venstre side. Foto © Ksenija Gordejeva 2017.

 

 

Konference om dansk-russiske åndelige forbindelser

IMG_3580

D. 25. september 2017 fandt konferencen “Dansk-russiske åndelige forbindelser” sted i Emigranthuset i Moskva, med Karsten Fledelius, Alla Nazarova og Helle Vallø som foredragsholdere. Jeg var moderator og tolk. Vores studerende samt danskstuderende fra andre universiteter i Moskva deltog, foruden husets brugere.

Alle tre oplægsholdere tog afsæt i Grundtvigs teologi og værdier. At “Grundtvig og Rusland” (der måske ikke lyder som den mest oplagte sammenstilling) er et næsten uudtømmeligt emne, kunne vi konstatere fra de tre veloplagte foredrag.

Der er stor interesse for netop Grundtvigs uddannelsessyn i Rusland. Alla Nazarova er medlem af Statsdumaens Uddannelseskomité, og har været på researchophold i Danmark for at studere højskoletraditionen og vurdere, hvordan dens principper eventuelt kunne inkorporeres i russisk uddannelsespolitik. Det er et meget glædeligt initiativ. Det russiske uddannelsessystem er bygget over det tyske, og er noget mere autoritært i sin ydre form end det danske. På universitetet rejser de studerende sig, når underviseren kommer ind, man er Des, og til seminarer og konferencer som denne kan man godt mærke en lidt større tilbageholdenhed fra de studerendes side for at stille spørgsmål og diskutere, end man er vant til i Danmark. Grundtvigs vægt på samtale som en pædagogisk grundsten i undervisning på alle niveauer – læring som en gensidig udveksling mellem lærer og elev – har noget at bidrage med her.

IMG_3582
Medlem af Statsdumaens uddannelseskomité, Alla Nazarova, fortalte om sit studium af det danske højskolevæsen. Foto: Aleksandra Rusakova.

Det betyder dog ikke, at russiske studerende ingen kritisk sans har. De har deres egne meninger (over hele det politiske spektrum) og er ganske velinformerede om verdenssituationen. Russere er i almindelighed kritisk indstillede, også selvkritisk i forhold til deres eget system. Det kunne vi egentlig godt bruge lidt mere af i Danmark; somme tider spærrer en indgroet forestilling om, at alt allerede gøres bedst i Danmark, for opdagelsen af, at nogle ting fungerer bedre i andre lande.

Tag for eksempel offentlig transport. Bor man i Moskva, lærer man at sætte pris på, at metroen så godt som aldrig er i stykker eller forsinket. I tilgift er der sporvogne, trolleybusser, almindelige busser og minibusser (marsjrutki). Og taxiselskaber med billige og punktlige vogne. (Ulempen i Moskva er naturligvis trafikpropperne i myldretiden. Så metroen er en livsbetingelse på visse tidspunkter af dagen.)

Når man så kommer til Danmark, og metroen står stille (igen), og DSB laver sporarbejde, hver gang man skal en tur til og fra Jylland, tænker man ‘I så lille et land må det da kunne gøres mere effektivt’. Til gengæld har Danmark jo sine dejlige cykelstier, som Moskva endnu er meget fattig på. Cyklisterne må bruge fortovet. Men der er forandringer i gang. For nylig kom der et bycykelsystem ligesom i København. Danskernes cykelkultur er et andet punkt, som russerne er interesserede i at lære af – ligesom højskolekulturen.

Men det var en digression. Tilbage til den åndelige transport mellem Danmark og Rusland!

IMG_3578
Foto: Aleksandra Rusakova.

Vores studerende sang naturligvis Grundtvig som indledning og afslutning på konferencen (O kristelighed og Sov sødt, barnlille). Og Grundtvigs salmer blev flittigt citeret af foredragsholderne. Alle vendte tilbage til den sidste strofe fra Den signede dag, der også fik det sidste ord til arrangementet:

 Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.

IMG_3572
Karsten Fledelius, lektor emer. fra Københavns Universitet, bestyrelsesformand for Dansk-Russisk Forening og medlem af Helsinkikomitéen for Menneskerettigheder trak på alle tre baggrunde i sit foredrag. Foto: Aleksandra Rusakova.

Karsten Fledelius fortolkede strofen og dens særegne skildring af paradiset: Det er, kommenterede han, en opfattelse af det evige liv som en glædesfest, hvor venner samtaler med venner “i lys” – også forstået som åndelig oplysning, en forklaret virkelighed, som er så intenst virkelig, fordi man er sammen om den med dem, som er én kærest. Det er fællesskabet, samtalen, som skabelsens fuldendelse.

Det var en umådelig smuk inspiration, vi fik fra Karsten med dette perspektiv. Fællesskab som en stadig udvikling af individualiteten gennem mødet med andre. Det minder lidt om kirkefaderen Gregor af Nyssas forestilling om det evige liv, som han beskriver som en stadig dybere udforskning af Guds uudtømmelige væsen, hvor der altid er mere at lære og forstå og udveksle, så man aldrig når til ende med sin indsigt. Ikke livet, men evigheden, som et studium, en oplysningsproces, hvor virkeligheden hele tiden bliver lysere endnu.

Associationen til en kirkefader var ikke tilfældig: Titlen på Karsten Fledelius’ oplæg var Betydningen af Grundtvigs fortolkning af kirkefædrene for nutidig kristendom.

Her kan man høre en af de sange, MSUs danske studenterkor optrådte med. Denne optagelse er dog fra en korøvelse, ikke fra selve dagen. Maria Gnevsjeva har komponeret andenstemmen til sangen. Film © Ira Sevostjanova 2017.

Helle Vallø leverede et tankevækkende oplæg om værdigrundlaget for vores samfund, og hvordan Grundtvig har påvirket det. Hvordan kan mennesker af forskellige trosretninger leve anstændigt sammen med inspiration fra Grundtvig? Hun fortalte om, hvordan hun selv først, da hun var oppe i trediverne, blev klar over, hvor meget af hendes egen bevidsthed, netop han havde formet. For mange danskere sker det halvt ubevidst. Men ikke desto mindre præger det os afgørende. Og Grundtvig kan fortælle os noget vigtigt om, hvordan vi i en globaliseret verden balancerer mellem selv at få plads til vores identitet og give plads til andre identiteter. Helle Vallø talte om to former for opfattelse af national identitet: Den, der ekskluderer, og den, der inkluderer. Hun sammenlignede forholdet mellem forskellige værdier indbyrdes, og viste, hvordan en prioritering af dem foregår i dansk bevidsthed. Der var så meget opfølgningspotentiale i oplæggene, at tiden var for kort.

Diskussionen efterfølgende koncentrerede sig på opfordring af Alla Nazarova om spørgsmålet “Hvilke kriterier kan man opstille for åndelighed?” Det var også et spændende spørgsmål, men det var synd, at vi så ikke fik fulgt diskussionen om frihed og identitet, som Helle Vallø havde inviteret os til at deltage i, helt til dørs.

IMG_3584
Helle Vallø fortæller om danskernes prioritering af værdier. Foto: Aleksandra Rusakova.

Nogle studerende fulgte med oplægsholderne på pub bagefter – en god universitetstradition – så der var lejlighed til at udforske flere perspektiver med eksperterne på den måde.

Jeg er glad for, at de fik denne chance. Desværre måtte ret mange af de studerende gå til andre timer efter selve konferencen, og gik glip af pubsamtalen. Det var en ret stor skuffelse for dem, især for de studerende fra et andet af byens universiteter, der huskede Karsten Fledelius fra de Danske Dage i 2015, og havde forberedt spørgsmål, de ønskede at stille ham… Men de russiske studerende er hårdt spændt for rent timetalsmæssigt i sammenligning med de danske. Og de har mødepligt. Det er en skam, når de af den grund går glip af chancer som denne for at være på tomandshånd med danske forskere og undervisere.

*

Temaet “Grundtvig og Rusland” har været udforsket i dybden siden 2012, hvor en række danske og russiske Grundtvigentusiaster mødtes på Udby Kro til et seminar, som blev startskuddet til flere storstilede arrangementer om temaet i 2013 (i Rønnebæksholm), 2014 (i Moskva) og 2016 (i Vartov). Om disse begivenheder kan man læse detaljeret her.

Man kan læse endnu mere om Grundtvig i et russisk perspektiv her, i Jørgen Hinsbys artikel At stå med Gud i hånden og skabe verden på ny.

 

 

Billedkavalkade og rapport fra danskfagets 50-årsjubilæum på MSU

5448 копия
Gruppefoto af gæster og værter i forhallen.  Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Studieårets største begivenhed, som vi havde forberedt os til gennem lang tid, var uden tvivl danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moska Statsuniversitet, som blev fejret med en perlerække af begivenheder d. 28.-29. marts 2017. Alle tidligere årgange af danskstuderende, fra 1967 og til i år, var inviteret, foruden tidligere danske sendelektorer og vores danskfaglige kolleger, både undervisere og studerende, fra andre russiske universiteter i Moskva og Sankt Petersborg.

5384 копия
Institutleder Jelena Tjekalina (sub rosa), og til højre vore yndige kolleger fra Nordens Venedig (Sankt Petersborg): institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet (SPSU), Jelena Krasnova, Jelena Gurova, Jevgenija Sinitsyna (også SPSU) og Anastasia Lomagina (Herzenuniversitetet). Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Fra Den Danske Ambassade i Moskva mødte man også op, og både det danske Uddannelses- og Forskningsministerium, Lektoratsudvalget samt Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg var repræsenteret. Vi var beærede over den store interesse så mange steder fra! Den eneste, der svigtede, var MSUs prorektor, der måtte melde afbud i ellevte time for at modtage Irans præsident, som spontant valgte at gæste MSU samme dag og time, som vi holdt åbningsceremoni. Det er, hvad der sker. Men vi havde det rigtig hyggeligt endda, med gule hyacinter, ildfarvede roser og russisk chokolade på bordet og skønsang fra MSUs dansksprogede kor. Prorektoren gik glip af meget!

5308 копия
Fakultetsledelsen blev repræsenteret af vicedekan Galina Kedrova, som ses her med den russisk-danske tolk. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Arrangementet blev økonomisk støttet af Lektoratsudvalget, Statens Kunstfond samt LEGO i Moskva. Vi takker alle sponsorer hjerteligt. De har ikke kun muliggjort selve fejringen, men også udgivelse af et festskrift med minder fra alle årene (det udkommer til sommer).

A og L med tekstprikker og kirsebær penselkant
Et udkast til festskriftets forside. Design: M. Pontoppidan.

Fejringen af jubilæet løb over to dage, d. 28. og 29. marts 2017 på universitetet.
Planerne var ambitiøse. Jubilæets program bød på:

et forfattermøde med Ida Jessen om den prisbelønnede dagbogsroman En ny tid
et foredrag om Rusland i de danske medier af lektor Peter Bugge fra Aarhus Universitet.
et oversætterseminar med professor Per Durst-Andersen fra CBS og lektor Elena Lorentzen fra Københavns Universitet. Per havde på forhånd sendt en russisk artikel til de studerende om kontrafaktisk historieskrivning, som de havde oversat til dansk, og diskussionen gik nu på deres oversættelsesvalg. Elena fortalte om translitteration af danske navne (for eksempel hvorfor firmanavnet “Gavnø” er et stort problem at omskrive til russisk), og gadenavnet “Strøget” blev anledning til en heftig lingviststrid, der fortsatte hele aftenen.

5279
Ambassadøren var vittig og fik tolken til at grine. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

– Festtaler af: Danmarks ambassadør, Thomas Winkler, som åbnede festlighederne; vicedekan Galina Kedrova; institutleder på Institut for Germansk og Keltisk Filologi, Jelena Tjekalina; leder af Kulturinstituttet i Sankt Petersborg, Finn Andersen; forlægger på Forlaget Rudomino, Jurij Friedstein; på vegne af MSUs danskfags alumner, Anatolij Tjekanskij; på vegne af sendelektorerne, Rikke Helms.
– en “lyrisk mundsmag“, hvor de studerende oplæste deres egne russiske oversættelser af danske digte. På programmet var Tidsvagten af Michael Strunge, Det døende barn af H. C. Andersen, De evige tre af Tove Ditlevsen, Tit er jeg glad af B. S. Ingemann og Sig nærmer tiden af St. St. Blicher
En lyrisk mundsmag
– en lille sangforestilling med MSUs dansksprogede kor
, som åbnede jubilæet med Der er et yndigt land og H. C. Andersens forårssang Hvor skoven dog er frisk og stor
– en studenterquiz, hvor de studerende fra Moskvas forskellige universiteter dystede mod hinanden fordelt på to hold. De tidligere sendelektorer var jury. De studerende konkurrerede på deres lingvistiske, historiske og kulturelle viden om Danmark. Præmien var naturligvis Anton Berg chokolade.
Præsentation af en antologi med ny, dansk dramatik, resultatet af et samarbejde mellem danskoversættere i Moskva og Sankt Petersborg, på initiativ af Elvira Krylova og forlaget Rudomino
– Endelig bliver der i forlængelse af jubilæet udgivet et omfangsrigt festskrift med erindringer fra de 50 år, dansk som fag har præget Moskva Statsuniversitet.

5429
Redaktør Maksim Tjutjunnikov, som her fremviser antologien, er selv alumne fra MSUs danskfag og særligt interesseret i at få oversat dansk litteratur til russisk. De store smil skyldes, at der ikke er udgivet noget tilsvarende på russisk (altså indenfor den danske dramatikgenre) siden 1970’erne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ildsjælen bag dette festprogram er danskfagets studieleder, docent Elvira Krylova, som selv kunne fejre sit tyveårsjubilæum som underviser på MSU i år. Herfra et hjerteligt tillykke til Elvira! I hende har dansk sprog og kultur en hengiven støtte, og hun sprudler altid af nye idéer.
Senest har hun i samarbejde med en række kolleger fra Moskva: Anatolij Tjekanskij, Oleg Rozjdestvenskij, Gajane Orlova (der er Carsten Jensens russiske oversætter) og Galina Simonova; og fra Sankt Petersborg: Elena Krasnova (institutleder på Sankt Petersborg Statsuniversitet og Peter Høegs russiske oversætter), Elena Gurova og Anastasia Lomagina, på Forlaget Rudomino udgivet en antologi af bibelske dimensioner med ny, dansk dramatik, som blev præsenteret på jubilæet. Siden er den blevet præsenteret på Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg (hvor Nikoline Werdelin var med som gæst, læs mere her) samt i Moskva i Bookbridge, den internationale boghandel.

5388 копия
Danskfagets ildsjæl på MSU, Elvira Krylova, fremviser en prægtig gave fra forfatter Ida Jessen til instituttet: Den danske begrebsordbog! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Vi har bedt vores studerende skrive om deres indtryk af jubilæet. Her fortæller de med deres egne ord om oplevelsen.

Der lyttes og smiles
Der lyttes, og salen morer sig. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: I år var de danske dage meget spændende. Først og fremmest var det ikke almindelige danske dage, det var et jubilæum for danskfaget. Halvtreds år – det er mange! Og hvor mange russere har læst dansk i løbet af alle disse år, og hvor mange danskere har nu en forbindelse med Rusland. Vi havde rigtig mange gæster. Jeg snakkede med flere danske lektorer, som har undervist i dansk på MSU på forskelige tidspunkter. Det var meget interessant at spørge dem om, hvorfor de havde besluttet at læse russisk og at rejse til Rusland for at undervise. Alle havde forskellige grunde: e҆n af dem  kunne lide russisk litteratur, en anden arbejdede med det russiske sprog som lingvist, en tredje kunne lide russiske bardesangere. Jeg tænkte, at de ligner os – de russiske danskstuderende. Vi havde forskellige grunde, da vi valgte dansk, men nu er vi alle sammen om det, vi har vores lille dansk-russiske samfund, det er meget hyggeligt.
                                            Finn med gavepose     5372 копия
[Finn Andersen havde en hel gavepose med, som han trak den ene overraskelse op af efter den anden. Tusind tak til ham og kulturinstituttet! Her afslører han en nyudgivelse på russisk om Peter den Stores sagnomspundne besøg i København i 1716, hvor tsaren blandt andet muntrede sig med en tur op i Rundetårn – i karet. Red. – Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.]

Ira: Jubilæet var meget informativt og interessant. Det begyndte med et møde med mange venlige gæster. Gæsternes taler var meget livlige. Jeg solgte bøger, så det gav mig en mulighed for at snakke mere med flere mennesker.

Katja: Det var en snedækket, overskyet onsdag. Men de russiske danskstuderende havde sådan en varme og glæde, fordi den danske delegation kom ud på MSU.
Ambassadøren, Thomas Winkler, skulle til lufthavnen, men kørte alligevel ud til jubilæet for at høre vores sange. Det var en stor kompliment. Og jeg ville synge så godt, som jeg kunne. Vi begyndte med den danske nationalsang og jeg tror, at alle kan forstå, hvor vigtigt det er at synge den danske nationalsang for dens ‘ejere’.
Masja stod ved siden af mig, så jeg var ikke bange for at synge forkert. Jeg hørte hende, og jeg sang også godt. Det var meget opløftende at høre bifaldet og se en masse smil fra vores danske gæster. Thomas Winkler ville ikke tage ud til lufthavnen, han ville høre flere sange fra os. Så vi sang H.C. Andersens sang “Hvor skoven dog er frisk og stor”. Den er min yndlingssang. Jeg tror, at vi sang den meget godt.
Jeg er glad for, at vi kunne bruge tid med vores danske gæster. Det var to meget hyggelige dage. Musikken bandt os sammen. Nu føler jeg mig selv som en del af en stor dansk familie!

5455
Én stor familie. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Masja: Vi var alle meget glade for at møde Ida Jessen igen. Da vi mødte hende i Vartov kirke i Københaven for næsten et år siden, kendte vi hende ikke personligt. Men vi kunne så godt lide hende! Hun var så charmerende. Hun fortalte os om sine bøger, som vi ikke havde læst endnu. Men til det andet møde havde vi forberedt os – mange tak til vores lektor! Vi havde arbejdet med Ida Jessens ”En ny tid”. Vi havde fået flere interessante opgaver: for eksempel skulle vi skrive Lillys og Vigands breve til hinanden. For os var det en rigtig overraskelse, at Ida Jessen kunne lide vores breve. Det er ikke almindeligt at have en direkte forbindelse med forfatteren.

Peter Bugge m fl
Den første dag var foredragsdag. Foruden Ida Jessen forelæste Peter Bugge (ses her på første række til højre). Og ingen kan sige, at russere ikke kan smile, når de ser dette glade billede! Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Hun var så sød, og hun talte så klart. Under interviewet med hende begyndte jeg at forstå nogle ting, som jeg kunne ikke forstå før. Bogens personer er tættere på mig nu.

20170328_133221 bes
Ida Jessen fortæller om sine hovedpersoners motivationer. Foto Elena Eriksen 2017.

Marina: Det var så spændende, at jeg var til jubilæet for det danske sprog på mit institut. Der blev holdt mange taler, foredrag og forelæsninger. Vi sang «Der er et yndigt land» og «Hvor skoven dog er frisk og stor», og alle var meget glade.
Jeg kunne bedst lide Per Durst-Andersens forelæsning om vores oversættelser af en tekst, der handlede om Rusland uden revolution. Det var interessant at høre, hvor og hvordan mennesker kan begå fejl, når de oversætter. Per Durst tegnede et cirkeldiagram, som var forståeligt og klart. Jeg var også interesseret, da han talte om genitiv i det danske sprog. Jeg forstod, at i tekster giver man ny information igennem præpositioner. Per Durst var så livlig, emotionel og intelligent, og det var udtryksfuldt.
Men alle de andre forelæsninger kunne jeg også godt lide. Vores gæster var fine og dejlige. Og måske er det min yndlingserfaring i dette studieår.

5360 копия
Andendagen var seminardag. Her er det Per Durst-Andersen, der giver de studerende (og underviserne!) oversætterfeedback på højt plan. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Ira: Pers foredrag var meget spændende og vigtigst af alt: Det var rimelig let at forstå. Og Elenas foredrag var så sjovt. Det var subjektivt, men jeg kunne godt lide den aktive diskussion og eksemplerne. Det var ligesom en samtale med en god ven.
Og vores konkurrence var så aktiv. De studerende fra de andre universiteter var meget dygtige. Spørgsmålene var vanskelige, men interessante.
Det var spændende at deltage. Så det var en god erfaring.

5474 копия
Elena Lorentzen holder sit oversætterseminar om transkription. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Polina: Det største indtryk for mig var en workshop af Elena Lorentzen om transkription af danske person- og geografiske navne, når man oversætter nogle noveller eller romaner fra dansk til russisk. Det er meget vanskeligt, fordi der jo er regler, som ingen havde hørt om, og de siger, hvad vi skal bruge i stedet for bestemte bogstaver eller lyde. Men, som jeg har sagt, er der ikke så mange oversættere, der ved det; derfor kan vi ofte have to eller flere russiske varianter af én dansk butiksgades navn. Kort sagt, det er meget svært, men diskussionen var spændende, synes jeg.
Derudover kunne vi snakke med vores danske gæster, og det kunne vi godt lide. Vi var så glade for, at vi godt kunne forstå dem!

5322 копия
De studerende lytter til foredrag på den første dag. Normannerfrisuren er også blevet moderne i Rusland, og det ikke kun blandt danskstuderende. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
Anatolij Tjekanskij
Anatolij Tjekanskij holdt en sjældent formfuldendt og vittig tale som repræsentant for alumnerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
5395 копия
Rikke Helms var som altid et festligt bekendtskab. Hun talte som repræsentant for sendelektorerne. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.
xyvyD-i74ko
Der konfereres målrettet til studenterquizzen. To studerende fra svenskholdet, Aleksej Lebedev og Sonja Sizova, var 100% professionelle konferenciers – de har en klar fremtid i showbiz. Bemærk ringeklokken på bordet. Der var én til hvert hold, og i nogle spørgsmålskategorier gjaldt det om at være hurtigst! Drengene fra diplomatuniversitetet (!) var så ivrige, at de flere gange hamrede ringeklokkerne i gulvet, så hårdt slog de til. Men klokkerne var kram. De holdt. (Drengene holdt også.) Foto © Katerina Firsova 2017.

Som afslutning på to forrygende dage spiste de lokale danskundervisere og gæsterne fra Danmark middag sammen den sidste aften på den hviderussiske restaurant Belaja Rus i Moskvas historiske centrum overfor musikkonservatoriet. Det var rigtig, rigtig hyggeligt, og de gode historier flød i en lind strøm. Med os var også Peter Grønnegård og Michaela Palangetic fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som administrerer Lektoratsordningen og hjælper de udsendte lektorer på utallige måder. Vi var glade for på denne måde også at kunne sige tak til dem for deres indsats og fejre det gode samarbejde. Det er en mægtig opgave at sende danskundervisere ud i hele verden og få det til at fungere optimalt under de mest forskellige betingelser. Tak til alle, og en hilsen til alle sendelektorer verden over! Det er også jer, vi fejrer ved en fest som denne. Skål for alt det, I gør for Danmark og det danske sprog!

Gæsterne er ude at spise sammen
Foto © Veronika Dymtjenko 2017.

Mere jubilæumsstof: Se også Peter Grønnegårds tale på jubilæumsåbningsdagen.

Danskfagets 50-årsjubilæum på MSU 2017 blev realiseret med støtte fra:

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

lego

sfu_dk_grey_rgb

Magisterholdets studietur til København i november 2016

Tæt på CBS
På vor vej til CBS: Et typisk dansk vue med en overflod af parkerede jernheste. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Dorothea: I november 2016 fik vores hold en fantastisk mulighed for at rejse til København og deltage i mange spændende arrangementer, blandt andet Bogforum, møder med danske russiskstuderende fra Københavns Universitet (både formelle og uformelle), en konference på Copenhagen Business School og en time med russisktalende indvandrere, der bor i København. Derudover nåede vi også at nyde den danske hovedstad med dens seværdigheder, museer, gader og butikker, som allerede var i gang med juleforberedelserne.

Udstillingsvindue
Dansk julepynt. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Et af de vigtigste arrangementer, som vi nåede at besøge, var Bogforum, årets største danske bogmarked og en slags fest for alle dem, der er knyttet til dansk litteratur og danske bøger. Bogforum blev holdt i Bella Center, København, fra den 11. til den 13. november. Man kan næppe tro, at så mange forskellige forelæsninger, foredrag, præsentationer og møder kunne finde sted i Bella Center i løbet af disse tre dage. Man kunne møde mange kendte forfattere, digtere, journalister, oversættere, politikere og så videre dér. Man kunne stille spørgsmål til sine yndlingsforfattere og digtere, lære deres nye bøger at kende samt tilegne sig lidt viden om deres liv og forfatterskab.

Tæt på Bellacenter
Jevgenija nær ved Bellacenteret, hvor Bogforum foregik. Bemærk, at kun det danske flag har foldet sig ud bagved. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Det var alle mulige genrer, der blev repræsenteret på Bogforum, inklusiv skønlitteratur, faglitteratur, bøger om psykologi, historiske bøger, opskriftsbøger, bøger til børn og deres forældre, lærebøger og selvfølgelig videnskabelige udgivelser. De sidste er jeg mest interesseret i. Man fik mulighed for at lytte til forelæsninger om dansk historie, mødes med kendte videnskabsmænd og købe videnskabelige bøger. En af de flotteste bøger, jeg nåede at finde og købe, er ”Den Danske Begrebsordbog”, som vejer mere end to kilo og koster 250 danske kroner. I den henseende har jeg to bemærkninger. På den ene side er det meget fordelagtigt at købe nye bøger på Bogforum på grund af, at der findes rigtig mange specialtilbud og rabatter. På den anden side er der dog så mange dejlige bøger, at det er næsten umuligt at lade være at købe ind på bogmarkedet.
Da jeg var på vej tilbage til mit hotel, var jeg fyldt med dejlige følelser, som om jeg havde rørt ved noget ophøjet og vidunderligt. Jeg synes, at Bogforum giver en chance for at komme tættere på forfatteres liv, at udvikle en forkærlighed for dansk litteratur og bøger i det hele taget samt at få en stor æstetisk nydelse.

DSC_4046
Det københavnske novembervejr tog sig romantisk ud. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Alexandra: I november måned foretog vi (dvs pigerne fra mit hold og jeg) en fantastisk rejse til København. Forberedelserne begyndte i september, for det var et ansvarskrævende og lovende arrangement, som vi skulle være ordentligt klar til. Hvad mig angår, købte jeg nogle nye ting til turen – også for at gøre et godt indtryk på danskerne. I hvert fald er jeg ikke ligeglad med, hvad folk synes om mig, især udlændinge.

DSC_3966
Hvordan kan det undgå at gøre indtryk på danskerne, at de russiske piger ankommer med Dannebrogsneglelak? Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vi havde fem dage i København [selve studieturen varede tre dage, men flere af de studerende besluttede selv at betale for to dages ekstra ophold, så de kunne hygge sig og se venner inden det intensive program begyndte, red.] og en masse begivenheder at deltage i og flere mennesker at møde. Takket være vores studieleder Elvira kunne vi planlægge hver dag på forhånd og på den måde besøge alle de steder, vi syntes om. Desuden har nogle af os venner i byen, og det var selvfølgelig nødvendigt at ses med dem ved samme lejlighed.

DSC_4026
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Den første dag vi ankom til København, var vi trætte efter flyvningen. Vejret i Moskva var uegnet til afgang, så vi måtte vente i et par timer i lufthavnens café. Men det var hyggeligt at snakke med pigerne om de kommende dage og drøfte vores planer over en kop te og kager. Så om aftenen slappede vi lidt af på hotellet og spadserede senere til Strøget for at finde et sted, hvor vi kunne nyde vores] aftensmad. På vej hjem købte vi en masse lækre danske madvarer til frokost, som vi havde savnet. For mig var det danske rejer, sønderjysk pølse og slik med marcipan, mens de andre piger tog mejeriprodukter og mandelmælk.

Nyhavn med festlig julepynt. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

Næste dag skulle vi holde et møde med de danskere, som studerer russisk som hovedfag på Københavns Universitet  – de er en slags kolleger til os. De var meget søde og bookede et lokale på en bar i Indre By, hvor vi kunne snakke, fortælle hinanden om vores indtryk af begge sprog og lande, diskutere holdningerne til forskellige ting og drikke vin og øl.

DSC_3969
Diskussionen med de danske russiskstuderende gik livligt. Brændstoffet var også i orden. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_3971
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Lidt senere mødte jeg et par pæne italienere, som arbejder i København i FN, og efter et par timer tog vi hen til en fødselsdagsfest hos deres kollega. Det var utrolig sjovt at komme med til en fest uden at kende fødselaren og med tomme hænder, men samtidig få en hjertelig modtagelse og føle sig en fuldgyldig deltager ved arrangementet. Det er noget, jeg meget godt kan lide i de vestlige samfund – denne åbenhed og lethed i relationerne, når man bare kommer for at sige et par ord og får nye venner med det samme.

DSC_3943
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Om søndagen kom vi til den vigtigste begivenhed på vores program, nemlig Bogforum. Vi kunne selv vælge foredragsholdere, som vi gerne ville lytte til, samt købe bøger og andre ting. Da jeg arbejder på en nyhedskanal, var det for mig mest interessant at lytte til politikere. Jeg besluttede at komme til Anders Fogh Rasmussens og Naser Khaders foredrag. Desværre sagde de ikke noget nyt (eller i det mindste noget rart), men det var jeg ikke ked af. I hvert fald kunne jeg vise billeder fra Bogforum på mit arbejde. Bogforum tog næsten hele dagen, så om aftenen kørte vi tilbage, købte adventskalendere til vores små søskende og elever og spiste en fremragende bøf.

DSC_3976
Blandt Bogforums gæster var også skrivende politikere. Her præsenterer Anders Fogh Rasmussen sin bog “Viljen til at lede” i samtale med Søren Dahl. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Mandag var ligeså spændende som søndag. Vi kom til universitetet for at holde en dansk-russisk time med tredjeårsstuderende. Der var meningen, at vi skulle tale om religion, men der var tid nok til også at snakke om vores privatliv, interesser og familier og dele vores planer for fremtiden.

DSC_3992
Foto Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_3993
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4000
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4002
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4004
De danske russiskstuderende og de russiske danskstuderende fortalte hinanden om forskellige religioner og forholdene for dem i deres hjemland. Samtalerne blev, som det fremgår, vældig dybe. Både på dansk og russisk. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Efter timen spiste vi til middag (det kan måske virke, som om vi spiste hele tiden i Danmark, og det er et korrekt indtryk, for Danmark er en god anledning til at få nye gastronomiske oplevelser). Senere på dagen besøgte vi en sprogskole for de dansk gifte eller dansk ansatte og tog del i diskussionerne og lavede øvelser med eleverne. Da vi fik fri, mødte vi vores italienske venner igen, gik rundt i byen, drak vin og lo allesammen.

DSC_4015
Øvelser på Sprogskolen. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Torsdag, det vil sige på vores sidste dag i Danmark, fik vi en mulighed for at mødes med Per Durst Andersen. Elvira havde fortalt os meget om ham og hans arbejde. Per viste os rundt på CBS, og hans ph.d.-studerende præsenterede deres spændende projekter om lingvistik og psykologi og servererede mættende smørrebrød og småkager, så at vi kunne fortsætte vores tur fulde af energi. Vores næste stop var Sprognævnet, en organisation, som regulerer sprognormer og besvarer danskernes spørgsmål om sproget. Forskellen mellem det russiske og danske sprog er, at russerne har specielle myndigheder til at fastsætte reglerne, mens man i Danmark selv må vælge, hvad der er korrekt. Så snart folk begynder at bruge et nyt ord eller en ny form, registrerer man det.
Til dessert fik vi et besøg hos Rikke Helms. Hun står i spidsen for Akademisk Rejsebureau i Sankt Petersborg. Hun var meget hjertelig, og det virkede, som om hun var virkelig glad at se os. Og en ting til – hendes russisk er vist bedre end mit, så perfekt taler hun. Efter mødet havde vi et par timer fri, hvor vi kunne vandre i byen før afgangen og købe souvenirs og julegaver til familie og venner. Men det vigtigste er de søde erindringer, som vi har taget med hjem, og en følelse af, at der stadigvæk er så utrolig mange flere ting at opdage og opleve i dette dejlige, lille land.

Anastasia lytter koncentreret til sin samtalepartner på Københavns Universitet. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Anastasia I.: Vejret i Danmark var meget varmere end i Moskva, og vi kunne nyde solen. Efter at have tjekket ind på Mercur Hotel gik vi en tur på Strøget, hvor man allerede kunne mærke juleforberedelserne, der var julepynt på gaden og i butikkerne, og julemarkedet var næsten bygget op. Den 12. november mødtes vi med de danske russiskstuderende på Studiehuset, hvor de havde reserveret et lokale. Det var meget hyggeligt, og vi snakkede i lang tid om det russiske og det danske sprog og fortalte, hvorfor vi havde valgt at studere russisk eller dansk. Den næste dag tog vi til Bogforum, det var spændende at lytte til de berømte forfattere og deres oplæsninger. Blandt andet hørte vi Jørgen Carlsen, som er forstander for Testrup Højskole, hvor vi har været på højskoleophold i 2011.  Der var mange repræsentanter for de nye kogebøger, nogle gange var der også smagsprøver. Til sidst hørte vi den danske eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen, som fortalte om Putin og Trump, og hvordan de amerikanske-russiske relationer efter hans mening vil fungere. 

DSC_4031 be
Forelæsning om den lingvistiske forskergruppes projekt på CBS. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Den næste dag nåede vi rigtig meget, vi startede med at besøge Copenhagen Business School, hvor Per Durst Andersen og hans ph.d.-studerende fortalte om deres projekt, som handler om de foreskellige opfattelser og forståelser af høflighed i Kina, Danmark, USA og Rusland. Bagefter tog vi til Sprognævnet og lyttede til en forelæsning om, hvordan man arbejder i Sprognævnet, og hvad man skal gøre, hvis nu man har brug for nogle sproglige informationer. Om aftenen besøgte vi Rikke Helms i hendes hyggelige hjem og spiste kager. Kl.  23.00 tog vi flyet til Moskva.

Holdet modtages i Sprognævnet. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4041
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.
DSC_4043
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Anastasia G.: Det var en meget hyggelig rejse. I forhold til Moskva var vejret meget godt, solen skinnede, og det blæste faktisk ikke. Det var den fjerde gang, jeg rejste til Danmark. Men denne gang var særlig, fordi min veninde var med sammen med vores hold. [Den omtalte veninde er ikke tilknyttet danskstudiet og rejste blot til Danmark som turist – for egen regning, naturligvis. Hun fik lov til at sidde med ved nogle af holdets aktiviteter, og Anastasia G. fik derved noget tolkeerfaring. Red.] Jeg blev nødt til at vise København til hende, og derfor følte jeg det, som om jeg oplevede byen en gang til.

DSC_4027
København set med friske øjne. Er det almindelige danske børn eller rigtige nisser med spidse huer? Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vi stod meget tidligt op om morgenen og gik rundt i byen. Der var faktisk ingen mennesker, og vi kunne godt nyde byen. Om aftenen gik vi hen til en stor kirke, som ligger på Strøget. Der var nogle præster (eller sådan noget, vi ved ikke, men de arbejdede der) og vi snakkede lidt med dem, og de tilbød os kaffe og kager. Det var meget uventet og hyggeligt. Vi sad og snakkede om Rusland, politik og religion, og jeg skulle oversætte det hele for min veninde, fordi hun slet ikke kunne dansk. Og så blev vi til gudstjeneste og kom hjem omtrent ved midnat.

DSC_3987
Elena Lorentzen, som er lektor i russisk på Københavns Universitet, fortæller om sit institut. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Jeg kunne også godt lide vores besøg på Københavns universitet. Elena Lorentzen viste os instituttet, og vi deltog i hendes dansktime. Der var nogle danskere, som studerer russisk, og vi skulle diskutere religionsspørgsmål med dem. Min veninde og jeg fortalte om Hare Krishna-bevægelsen i Rusland til en studerende, og det var meget spændende. Det var en meget dygtig studerende, han hed Albert, og han talte meget godt russisk, og det var supergodt, fordi danskere plejer at tale dansk, hvis de forstår, at du kan dansk, men Albert gjorde det ikke, og det kunne vi godt lide, især min russiske veninde.

DSC_3989
Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Til slut vil jeg sige, at det var en god studierejse. Vi besøgte masser af forskellige steder og deltog i mange arrangementer. Og det var også en god mulighed for at træne vores danske sprog i virkeligheden.

Margarita: Jeg synes ikke, at man behøver at forklare, hvorfor vi alle fik en masse nye og positive oplevelser fra vores studietur – og især fra vores møder med danske studerende, som var rigtig søde og venlige. Jeg er meget glad for vores nye venner og den fantastiske mulighed for at se Københavns universitet indefra, og jeg tror også, det gælder de andre piger.

Men lad mig fokusere på noget mere personligt, noget, som blev en helt speciel oplevelse for mig. Jeg taler om et museum i København: Glyptoteket.

800x600_facade._ny_carlsberg_glyptotek.
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Jeg har faktisk været i København mange gange. Jeg har gået op og ned ad Strøget, taget en bådudflugt rundt i byen, kigget på Børsen, Amalienborg, Rådhuset, Operaen og Den Sorte Diamant, har gået tur i det grønne på Kastellet, beundret Rosenborgs botaniske have, været på Nyhavn og i Tivoli, taget turen op i Rundetårn to gange, vandret rundt på Christiania (og havde svært ved at finde vejen ud derfra) og selvfølgelig set Den Lille Havfrue fra alle mulige sider. 

Men det er aldrig lykkedes mig at gå på noget historisk museum eller kunstmuseum, selvom jeg interesserer mig meget både for historie og kunst. Heldigvis fik jeg sådan en mulighed på studieturen.

800x600__mg_9949_festsalen_ny_carlsberg_glyptotek._foto._kim_nilsson_72_dpi
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Jeg valgte Glyptoteket, fordi det ejer en rigtig imponerende kunstsamling. Der findes den antikke samling, den ægyptiske samling, den romerske og græske samling, den danske malerisamling, den franske maleri- og skulptursamling, og der er endnu mere. Jeg var meget nysgerrig efter det hele.

Jeg begyndte med den ægyptiske samling. Jeg har altid syntes, at ægypternes kunst er fascinerende, både smuk og teknisk set meget dygtig. Når jeg kigger på skulpturer af deres guder, får jeg en slags gysen. De ser så mærkelige og mystiske ud, at jeg ikke kan undgå en fornemmelse af en trussel, som de udgør. Hvordan kunne man udtænke guder med menneskekroppe og dyrehoveder? Det er helt fantastisk, synes jeg.       

 En af de ægyptiske sale forestiller en grav. Man skal gå ned ad en bred, mørk trappe for at finde sig selv i et gravkammer med mumiekister. Det virker meget imponerende.

Jeg beundrede også de små dyrefigurer, som en anden sal var fyldt med. Der var krokodiller, fugle, flodheste, hunde, løver og naturligvis katte, som ægypterne havde en stor respekt for.   

800x600_mg_0252_antikken_ny_carlsberg_glyptotek._foto_5
Foto fra Glyptotekets hjemmeside.

Derefter gik jeg videre til den græske og romerske samling. I modsætning til den ægyptiske kunst virker græske og romerske skulpturer beroligende på mig og giver mig en filosofisk stemning. Græske skulpturer er utrolig smukke og næsten perfekte, faktisk. Æstetisk set nyder jeg dem meget, men stadigvæk er de romerske lidt mere spændende for mig. Romerne var lige så dygtige som grækerne, men de plejede at være nøjagtigere med ansigter. Når man ser deres skulpturer, ser man virkelige mennesker, som levede for mange århundreder siden. Er det ikke utroligt? Jeg kan stå foran sådan en skulptur og betragte den i timevis.       

danserinder
Degas’ danserinder. Fra Glyptotekets engelske hjemmeside.

Og så er det forståeligt, at efter disse sale blev jeg lidt træt,  Men jeg fortsatte min museumstur med det danske maleri og Degas’ bronzestatuer af danserinder. Det var også meget spændende, fordi jeg ikke ved så meget om det danske maleri og fordi det er ret ualmindeligt at opleve Degas’ berømte danserinder i tre dimensioner.

I det hele taget er Glyptotekets kunstsamling for stor til et besøg på få timer. Og jeg vil gerne komme der igen og nyde endnu mere kunst.

Jevgenija: Måske et af de glædeligste øjeblikke oplevede jeg om aftenen, da vi mødtes med de danske studerende, som studerer russisk på Københavns universitet. Vi snakkede sammen, og det var utrolig spændende at få at vide, hvad de ved om Rusland, hvorfor de læser russisk og hvilke russiske forfattere og musikere de bedst kan lide. En gang til har jeg overbevist mig om, at jeg kan forstå, hvad man siger, og blive forstået. Det er altid vigtigt at opleve sådan noget, fordi det glæder og motiverer.

DSC_4007
To russiske danskstuderende flankerer en dansk russiskstuderende på KU. Det er svært at sige, hvilket smil der er det gladeste. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Vores time på Københavns universitetet med Elena Lorentzen og de danske studerende var også meget informativ og lærerig. Jeg har fundet ud af, hvor svært det kan være at tale russisk, og hvor svær russisk grammatik er. Men danske studerende er vedholdende, og de forsøgte at forklare alt i timen på russisk.

CBS
CBS er et flot sted. Foto © Jevgenija Lovjagina 2016.

På Copenhagen Business School mødtes vi med Per Durst Andersen, som vi har mødt før på vores universitetet til De danske dage, han viste os rundt, vi hørte oplæg af nogle PhD-studerende, som beskæftigede sig med lingvistiske emner. Derefter spiste vi frokost alle sammen.

DSC_4035
Frokost på CBS. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

Nogle af de studerende fortalte os, at man har flere julefrokoster, for eksempel en eller to med kolleger, en med venner og en med familie, og det, synes jeg, er meget sjovt. Jeg har bemærket, at danskere begynder at fejre jul allerede i november.  Og der var ingen af dem, vi mødte, som sagde, at de ikke kunne lide jul eller fandt det kedeligt at fejre jul.

Noget, som man straks opdager, når man kommer til Danmark fra Rusland, er, at alt er for dyrt. Og det var noget, som generede mig hele tiden, da jeg var på BogForum, fordi der var mange bøger, som jeg ville købe, men kunne dog ikke. Jeg hørte interviews og så mange talentfulde forfattere, men blev lidt skuffet over priserne.

Vi lærte en meget interessant person at kende, Rikke Helms, hun fortalte os om sit liv, og hvordan det er at bo i København.
DSC_4055 DSC_4048 DSC_4050Vi havde en meget hyggelig aften allesammen med kager og lys. Det er det, som jeg godt kan lide i Danmark – dansk gæstfrihed og hang til hyggelige og smukke ting. Særlig føleligt er det i perioden op til jul, hvor gaderne er udsmykkede med guirlander, og der skinner lys i vinduerne.

DSC_4009
Et glad magisterhold med nye, danske venner. Foto © Alexandra Bosjenkova 2016.

 

Moskvaskitser

Vores udsendte medarbejder Lena Starostina rapporterer om sine erfaringer som guide.

Sidst i marts havde vi Danske Dage, vi fejrede danskfagets halvtredsårsjubilæum. Der kom gæster fra Danmark for at deltage i denne fest.

Vejret har været dejligt i Moskva dette forår. Da gæsterne kom, begyndte en snestorm pludselig, og så regnede det, og vinden blæste, så man mistede huen. Typisk Moskva! Men selv dette sødeste vejr kunne ikke stoppe de danske gæster fra at gå tur gennem det gamle bycentrum.

Jeg blev guide for Niels Grønkjær. Vi mødtes i receptionen på hotel Bagration, hvor de fleste af gæsterne boede. Da Niels kiggede ud ad døren, spurgte han, om det ville blive værre. “Det kan det godt”, svarede jeg, idet jeg viskede våd sne bort fra frakken. Niels skaffede en paraply fra receptionen (som en ægte ridder), og så gik vi.

Moskva guidet tur
Foto © Lena Starostina 2017.

Niels ville gerne se mange ting. Da jeg fik brevet med prioriteterne, måtte jeg regne efter, hvad vi reelt kunne nå at se i den korte tid, vi havde. Min plan var så, at vi skulle se Dostojevskijmuseet (indtil da havde jeg ikke engang vidst, at der fandtes sådan ét i Moskva), men da det først åbner kl. 11, kunne vi nyde en tur til fods derhen fra hotellet.

Der var flere rutevarianter. Man kunne gå langs Kremls mure, men det ville jo have været for banalt, og jeg var godt klar over, at gæsterne skulle vises rundt i Kreml af en professionel guide alligevel. Så foreslog jeg, at vi kunne gå gennem Moskvas største boulevarder i stedet for. Der findes flere. Det sagde Niels ja til, og så gjorde vi det.

Moskva er stor. Uofficielt regnet bor her, så vidt jeg ved, omkring 20 millioner mennesker. Men det refererer til det nye Moskva, mens det gamle var en en by af mere eller mindre normal europæisk størrelse. Således ligger for eksempel Dostojevskijmuseet i den gamle bys udkant, men fra Bagration (næsten i centrum) er der ikke mere end omkring seks kilometer. Det er ikke så langt, vel? Interessant er også, at Moskva, også de centrale dele, bestandig bliver ombygget. Gennem århundrederne er Moskva blevet en slags stor mosaik af stile og epoker. Her kan man finde fine kirker fra 1600-tallet eller enorme kæmper af glas og beton.

På vejen prøvede jeg at tale lidt om arkitektur, men det er ikke det interessanteste emne, vel? Takket være Niels blev det snart en meget dejlig snak med forbindelse til den russiske litteratur fra det 19. og 20. århundrede. Vi kunne søge efter et par eksempler på, hvordan husene i Tolstojs “Krig og fred” kunne have set ud, eller hvordan Moskva var på Gorkijs tid (vi fik skam også set hans eget hus!). Der var også mange monumenter over forskellige forfattere, og det var en god lejlighed til at fortælle lidt om dem og diskutere lidt, om børn skal læse klassiske romaner så tidligt, som de gør, i skolen (og hvilke).

Men så var vi endelig ved museet (hvor ingen vind blæser!). Man ser et stort gult hus. Men det er jo ikke Dostojevskijs hjem, det er det sygehus, hvor hans far arbejdede. Jeg tror, det er det eneste sygehus, jeg kender, hvor der i gården står et monument over en forfatter (og ikke en læge).

Museet selv er faktisk ret lille. Der var tre værelser, som tilhørte familien, de er nu rekonstrueret efter Dostojevskijs lillebrors memoirer. De er ikke så store til en familie, som bestod af ti mennesker (jeg anede ikke, at Dostojevskij havde så mange søskende!), men fulde af minder. Jeg vil selvfølgelig ikke beskrive alt, hvad man kan se der. Men hvem kunne gætte, at forfatterens barndom var så varm!..

Jeg finder det så besynderligt, at man, selvom man bor i en by, først opdager dens hemmeligheder, når man viser den til en gæst. Men måske er det bedst på den måde.

“Sig nærmer tiden” sunget på dansk og russisk

Til årets store begivenhed, danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moskva Statsuniversitet, optrådte de studerende med adskillige sange. Blandt dem var denne unikke udgave af St. St. Blichers “Sig nærmer tiden”, eller rettere “Præludium” fra hans digtsamling “Trækfuglene”.

catrin-welz-stein-captured-birdcage
Captured. Collage © Catrin Welz-Stein.

Aljona Podosjvina har oversat hele digtet til russisk, men vi besluttede til vores optræden at flette de to sprog sammen, så hver anden strofe synges på dansk og hver anden på russisk. Solist og guitarist er vores gæstestjerne Erit, der har svensk som hovedfag, men også tager kurser på danskfaget. Optagelsen her er ikke fra selve jubilæet, men fra en time i Pusjkinstuen.

 

Hvor skoven dog er frisk og stor! Vi synger Andersens forårssang

Nu er det forår og årets skønneste tid – både i Danmark og Moskva, hvor temperaturen har fulgtes ad længe. For nylig overhalede Moskva dog med 24 graders varme, mens danskerne endnu venter på så høje temperaturer. Men forhåbentlig ikke så meget længere. Under alle omstændigheder er bøgeskoven lysegrøn, og det har danskere til alle tider lovprist i kunst og musik. Det vil vi også gøre fra en by i Rusland!

Forår på Samsø af Rolf Nielsen
Bøgeskoven er et af Danmarks mest karakteristiske træk. Her er det Samsø, der er fotograferet sidst i april 2011 af Rolf Nielsen til Samsøposten.

De studerende har nemlig udvidet deres sangrepertoire som forberedelse til danskfagets halvtredsårsjubilæum på Moskva Statsuniversitet. Her synger de “Hvor skoven dog er frisk og stor” med tekst af H. C. Andersen. God fornøjelse og glædeligt forår til hele Danmark!

Tale i anledning af Moskva Statsuniversitets 50-årsjubilæum

Med venlig tilladelse bringer vi her Peter Grønnegårds tale til danskfagets 50-årsjubilæum på MSU.

5331 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Tusind tak for invitationen til at være til stede her i dag og deltage i fejringen af 50-året for danskfaget på Moskva Statsuniversitet.

Først og fremmest skal jeg ønske tillykke med dagen på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 1967 fik verden en international rumtraktat. Præsident Johnson så demonstrationerne mod Vietnamkrigen tage til. The Beatles udgav Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Vores danske tronfølger – og nuværende dronning – fik sin Henri.

Margrethe og Henriks bryllup
Foto Per Pejstrup / Scanpix. Se flere Margrethebilleder på Kristeligt Dagblads billedserie om dronningens liv.

Og i samme år slog Moskva Statsuniversitet dørene op for dansk som hovedfag.

16 år senere – i 1983 – bød man velkommen til den første danske sendelektor, Kirsten Andersen, som er til stede her i dag, og som havde til opgave at undervise de studerende i dansk sprog, litteratur og kultur. Vores nuværende sendelektor er den tiende i rækken af sendelektorer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer sendelektorer for jeres store indsats.

5333 копия
Kirsten Andersen (til højre) var den første danske lektor på Moskva Statsuniversitet. Lene Schacke (til venstre) er også tidligere dansk lektor. Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og russiske studerende har fået deres sag for gennem årene. De har ikke blot prøvet kræfter med de svære danske vokaler, men også med Kierkegaards eksistentialisme, Carsten Jensens slægtshistorie fra Marstal og med Kasper Colling Nielsens dystopi.

Som nogle af jer måske ved, falder jeres jubilæum sammen med, at den danske Lektoratsordning i år fejrer 80 år. Siden 1937 har ordningen givet udenlandske studerende mulighed for at studere dansk sprog og kultur på udenlandske universiteter verden over.

Ordningen har vokset fra 14 udsendte sendelektorer ved udgangen af 1930’erne til godt det dobbelte i 2017. Hertil kommer et antal lokalt ansatte. Der undervises i dag i dansk fra Vancouver i vest til Shanghai i øst. Aktuelt læser over 2.000 studerende på over 60 udenlandske universiteter dansk som hoved- eller bifag.

Rusland er et af de steder, hvor dansk er bedst repræsenteret i verden. Vi har pt. to sendelektorer i landet, foruden én i Moskva også én i Skt. Petersborg, mens der undervises i dansk på i alt otte universiteter i Rusland – som vi ved af! Kun Tyskland og USA kan bryste sig af flere universiteter, der udbyder dansk.

5303 копия
Foto © J. V. Tupikina / MSU 2017.

Og de russiske studerende nøjes ikke med at studere dansk derhjemme. Hvert år rejser de til Danmark, enten på ekskursioner arrangeret af universitetet, eller for at deltage i sommerkurser i dansk sprog og kultur, eller for at deltage i et udvekslingsophold på et dansk universitet af op til ét års varighed.

Jeres studerendes interesse sikrer, at der fortsat undervises i dansk på universiteter og sprogcentre rundt omkring i Rusland, det sikrer, at danske forfattere oversættes til russisk og ikke mindst sikrer det, at danske virksomheder kan ansætte lokale medarbejdere med gode danskkundskaber, når de vælger at etablere sig i Rusland.

Det er noget, vi i Danmark værdsætter højt. Og det er noget, I kan være stolte af.

Så lad mig slutte af med at sige: Pozdravljaju! [Tillykke, red.] Vi ser frem til forhåbentlig mange års samarbejde med Moskva Statsuniversitet. Og jeg ser frem til nogle festlige dage sammen med jer i det danske sprogs og det dansk-russiske samarbejdes tegn.

Tak for ordet!