Hermed den sidste, men ikke mindste, i rækken af gæsteoptrædener med kagelyrik fra Austin i Texas. Det drejer sig denne gang om kirsebærkager – nammenam.
Stor appetit til små kager
af Olivia
Hermed atter et digt tilsendt af en danskstuderende i Austin. Louis Cohens hyldestdigt til drømmekagen ender i en kosmisk vision.
Drømmekage, Drømmekage: Et Digt
af Louis Cohen
Hver nat lukker jeg mine øjne
Og rejser længt væk.
Jeg går ikke i seng –
Åh nej!
Jeg tager bare en bid
Og falder ind i drømmekagens verden.
Hvad kan jeg fortælle om det?
Så sød!
Her er kun en sans: smagssans
Men det er nok for en verden
At blive tabt i…
evigt lækker!
Drømmekage, Drømmekage
Du er mere end en drøm
Du er et univers
Af sukker!
De kunstneriske danskstuderende i Austin giver her endnu en prøve på deres kagelyrik. Drømmekagen inspirerer Mason McCabe til at fabulere og skabe et skønt drømmesyn:
Hvad er en drøm du kan have om dagen?
Hvad er en drøm du kan have langt væk fra en seng?
Natten er langt væk, og du drømmer,
du sidder på havet og i en grøn gård.
Med strimlet kokosnøddehår og mørke øjne ser du gårddyrene.
Den gamle kvinde bringer drømmekagen med til dig
Og du sover ikke
Men du drømmer
Dine mørke øjne er fulde af lilla lys, barn
Er du ikke sulten ude på havet?
Her er endnu et af de mundvandsfremkaldende kagedigte fra danskstuderende i Austin. Helene Walsh hæver hindbærsnitten til skyerne:
Hindbærsnitter
Af Helene Walsh
Minder mig om en sommerdag
Med en rigtig god smag
Vi får dem fra et bageri
Som vi godt kan lide
Hvid og rød
Og rigtig sød
Bare et lille stykke
Og så er jeg i lykke!
Jeg synes de er så dejlige
Jeg vil aldrig blive færdig
Når jeg cykler hjem
Drømmer jeg om dem
Hindbærsnitter er min yndlingskage
Det har jeg lige opdaget
Her følger den anden gæsteoptræden fra Austin i Texas. Alexis Bramlett har valgt at besynge den højtelskede, danske sommerkage: jordbærkagen.
Jordbærkage – Mere Som “Jordbedstekage”
af Alexis Bramlett
Jeg har drømt om mange ting,
fra penge til kærlighed og lykke.
Men der er kun en ting her omkring,
jeg drømmer om lavet af sukker.
Jordbærkage minder mig om foråret,
om solskin, om frisk luft, om fred.
Det er så dejligt, når du spiser den,
kan du aldrig være trist eller vred.
Bærrene er lækre, levende og søde.
Butterdejen er fliget, luftig og guld.
Og hvem kan glemme fløden
Til sammenligning er andre kager et nul.
Du kan drikke øl med din jordbærkage.
Det bringer smagen af appelsin frem.
Kun en rigtig kageekspert kan smage
De komplekse lag fra begyndelse til slut.
Jeg ved, at lære dansk er en stor ting
Lad ikke en uspecifik opskrift stå i din vej.
Hvis du kan overleve danskkurset,
Kan du helt sikkert bage en jordbærkage.
Så er det blevet tid til en række gæsteoptrædener fra den anden side Atlanten. Danskstuderende fra Austin Universitet i Texas, USA, har forelsket sig i de moskovitiske danskstuderendes faible for at besynge det danske kagebord, og giver her hver deres prøve på den ædle kunst.
Mara Techam lægger ud med drømmekagen:
Foto © Bo Bedre.
Digt om kage
af Mara Techam
Vi har for mange drømme.
Så mange drømme,
at vi næsten kan smage dem,
de smager ligesom skyer
og paradiser.
De er luftige og lette.
vi har mange drømme.
Nogle vi kan se,
Nogle vi kan smage,
Nogle vi kun kan forestille os.
Men der er få, vi kan lave.
Men vi kan altid lave drømmekager.
Alle og enhver kan lave drømmekager.
I Rusland spiser man pandekager til fastelavn, og tre studerende medbragte en herlig overraskelse til timen d. 25. februar: hver deres stabel pandekager og en bøtte syltetøj!
Det spændende var, at ligesom med danske frikadeller er ikke to russiske familietraditioner for, hvad der er den ‘rigtige’ måde at bage pandekager på, ens! Hver eneste familie har sin egen pandekagestil. Det er tydeligt i disse tre eksempler: Vi ser Masjas kageskiveskårne pandekager på den blomstrede tallerken, Aljonas fint servietfoldede pandekager nederst i billedet, og øverst Iras minipandekager i amerikansklignende brunchstil. Smagen var også helt forskellig – igen som med danske frikadeller.
Masja fortalte, at stilen med at skære pandekagerne ud i stjerne og servere dem som lagkagestykker, kun benyttes i den lille landsby, hendes familie kommer fra; en by ved navn Malaja Malysjevka. Det er lidt sjovt, fordi navnet betyder ‘den lille baby’. Aljona fortalte, at hendes bedstemor havde bagt de pandekager, hun kom med, så det var også udtryk for en sand familietradition.
Det var en dejlig fastelavnstime. Tidligere havde de studerende læst om danske fastelavnstraditioner sammen med deres anden danskunderviser, så de medbragte teksten til “Fastelavn er mit navn”, som vi sang sammen.
Ingen katte kom noget til.
I den første uge af maj rejste BA-holdet i dansk til København på studietur. For alle de studerende var det deres første besøg i Danmark nogensinde. Det var en stor oplevelse, som de fortæller om her med deres egne ord, og viser billeder fra.
Ira: “Det er os foran Grundtvigs mindesmærke. Vi har læst mange informationer om ham inden vores studietur. Vi står i Vartovs gård. Kirken er lutheransk. Efter at vi tog dette foto, gik vi i kirke og hørte gudstjeneste. Og vi havde også en samtale med kirkens præst og hans kone, som er en fin forfatter.”
Katerina: “Den 4. Maj gik vi til Sebastians koncert i Det Kongelige Teater. Sebastian optrådte på den Gamle Scene. Teaterbygningen overraskede os ved sin skønhed. Der var mange skulpturer, malerier på væggene, dekoreret med guld. Dette Teater fortjener at blive kaldt det Kongelige. Jeg sad på den sidste række mellem et dansk ægtepar på venstre side og en dansk kvinde med sin datter på højre. Da Sebastian begyndte at synge, sang alle i publikum sammen med ham. Den unge, danske kvinde begyndte at græde under den anden sang. Hun holdt sin mor i hånden og omfavnede hende under hele koncerten. Sebastian fandt genklang i hver danskers hjerte.”
Marina: “Vores tur i Tivoli var rigtig dejlig! Først var jeg alene, fordi alle de andre studerende gik i Dyrehaven, men jeg kunne rigtig godt lide at køre i forlystelser. Jeg prøvede fire af dem. Der var vind i den første, mange råb i den anden (navnet var Dæmonen:) og en tur fra oven til Sverige i den tredje (dens navn var Det Gyldne Tårn).
Den fjerde, som hed Vertigo, var mest den skræmmende attraktion af alle i Europa. Flyene gik rundt selv og centrifugerede på to stænger. Alle de andre studerende kom allerede og ventede på mig, fordi jeg var i kø cirka en time. Det gik temmelig langsomt. Men da jeg prøvede det, var jeg glad, og det var danskerne, som var med mig, også. Vi smilede og grinede! Og bagefter spiste jeg en gammeldags is!
Marina: “P.S. Der var også en påfugl! Og den var smuk.”
Marina (om Langelinie og Kastellet): Vi så havfruen. Vi gik en tur til havfruen, der var et smukt slot, der mindede mig om en saksisk borg eller et ridderslot. Der var også en kirke, den var meget fin. Den var anglikansk.
Aljona: Vi boede i et godt, dansk hus. På første sal. Vi lavede mad, det var olivier, en russisk salat. Vi sang sange, danske og russiske sange (Katusja). Det var dejligt.
Masja: Jeg kunne lide at være til Sebastians koncert, der var så mange mennesker, som elskede Sebastian, og han var så morsom, så sjov. Det var dejligt.
Ira: Jeg syntes, det var fint at besøge KU og arbejde med Ninas [Møller Andersens] studerende og også at besøge biblioteket, det var interessant.
Masja: Da vi besøgte KUA, var jeg forbavset over dansk design og arkitiktur. Først så vi en af undervisningsbygningerne. Den var sort og stor, himlen var blå og ren, og rundt om var der grønt græs – hvor var det flot! Inde i bygningen var der ikke noget overflødigt, kun sort og hvidt, og der var meget lys, fordi vinduerne var høje og brede. Og der var også mange biblioteker. Bagefter kom vi til et kollegium. Bygningen var rund og brun med store vinduer og balkoner. Inde i bygningen var der en smuk, grøn gård. Solen skinnede, og de studerende sad på balkonerne, det var så hyggeligt. Jeg så det og tænkte, at det er meget dejligt at bo og studere på det stille og smukke sted. Nu synes jeg, at design spiller en vigtig rolle i det. Når der er så mange fine ting omkring dig, er det lettere at arbejde og gladere at bo.
Katerina: Jeg kunne lide at gå på La Glace-cafeen. Jeg mødte min Sarah Bernhardt-kage, det var meget smukt og lækkert, som jeg sagde i mine drømme. Det var meget interessant for mig at se mange smukke kager i udstillingsvinduet. Jeg vil have en af dem til mit bryllup.
Masja: Jeg kunne lide aftenen i Tivoli. Katja og jeg var meget bange for en attraktion, og bagefter var jeg ikke bange for noget som helst. Og det var første gang, hvor jeg ikke var bange for at tale dansk, og jeg talte dansk med en dansk dame. Det var meget interessant.
Marina: Turen [til Langelinie] var meget dejlig, der var mange træer med lyserøde blomster. Bagefter så vi Gefionspringvandet. Derefter gik vi til Nyhavn. Der var flerfarvede huse. Der sejlede et skib. Der var en åben bro, og skibene kunne sejle under den.
Katerina: Det var meget flot.
Aljona: Der var et smukt Dannebrog på et skib. Og der var vind. Og det var godt vejr. Og Ninna [vores værtinde] talte også om Københavns historie.
Aljona: På Thorvaldsens Museum så vi hans skulpturer. Jesus Kristus-skulpturen imponerede os meget. Jeg kan ikke glemme hans blik. Det var venligt og gavmildt.
Aljona: Vi var i Botanisk Have og så mange svaner. Jeg tænkte på Andersens eventyr “Den grimme ælling”. Og efter det var vi i Kongens Have. Her var en statue af Andersen. Jeg havde en følelse af, at H. C. Andersen gik med os.
Begge fotos af oliviersalaten er © Katerina Firsova 2016.
I anledning af den vesterlandske jul (der modsat den russisk-ortodokse ligger i december) holdt vi d. 19. december en dejlig gang julehygge med adventskrans, ris a la mande, te og kager i et af vores undervisningslokaler, der er ekstra hyggeligt, fordi det også er et lille bibliotek. Vi legede dansk mørkning og fortalte en dramatisk rundehistorie, som vi publicerer her:
Eventyret om professoren, ris a la manden og kærligheden
“Det var vanskeligt. Jeg kan ikke lide møgvejr. Jeg gik i skoven. Jeg kunne ikke finde svampe, og det regnede, og det var jul. Jeg gik langt og pludselig var der et lille hus. Hvis det var et heksehus, så kunne jeg finde hjælp der”.
– Sådan tænkte professoren fra folkemindesamlingen. Han skulle simpelthen finde svampe, fordi han gerne ville lave ris a la mande med svampe.
“Jeg elskede hende, jeg husker hende, mit liv er at lave ris til hende. Sikken et liv! Jeg traf tre trolde i huset, men jeg var ikke glad”.
Professoren tog de tre trolde og gik i byen for at danse og finde en ny kvinde. Men ingen kvinder var frie, alle havde en kæreste. Men han håbede, at hans ris a la mande kunne hjælpe ham. Så hjalp de tre trolde, de fandt en ung heks og gav hende ris a la mande, så hun kunne spise den.
I byen mødte de julemanden, der var beruset og sur, fordi det regnede juleaften. Professoren og troldene fik ondt af ham. Så gjorde de den juleaften til en mandeaften.(Skrevet i fællesskab af begynderholdet og bifagsholdet. Hver person skrev en sætning og sendte så fortællingen videre til sidemanden. Se,det var en ægte rundehistorie!)
Her følger en billedkavalkade af råhyggen:
Som et tillæg til juletemaet vil vi indsætte en dansk julesang (sunget a capella), selvom de to optrædende herrer ikke var til stede ved vort arrangement. Det er bare en video, vi har fundet på Youtube. Men den er meget sød. Og det er jo heller ikke hver dag, man hører to unge mænd synge firstemmigt. Endelig er det en opførelse, som giver god lejlighed til at studere dansk udtale i de studerendes egen generation:
Videoen er indspillet af Northfield Studios.
Sopran og tenor: Rasmus Almlund.
Alt og bas: Nikolaj Christoffersen.
Her er teksten:
Der er noget i luften,
jeg ved ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad.
Der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.
Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som frisker mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.
O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med.
Tekst og melodi: Vilhelm Gregersen 1911.
Fotos © Katerina Firsova 2015.
Video © Northfield Studios 2015.
(Vores udsendte medarbejdere har studeret dansk bagværk og udtrykt deres resultater i form af illustreret, passioneret poesi.)